Se realiteten i øjnene eller beskytte sig selv

Ja jeg er kommet lidt i tvivl om hvilken kategori jeg høre til. Ser jeg realiteten i øjnene eller prøver jeg blot at beskytte mig selv?

Jeg er ano da jeg ikke har lyst til at blive genkendt - håber på forståelse herfor.

Jeg har nu været alene med min datter i 4 år. Har det som sådan godt med at være bare hende og jeg. MEN.... jeg har jo så også den her drøm om at få et barn mere. Da jeg pt. finder min tilværelse stadil, tillod jeg mig selv at være åben overfor nye bekendtskaber. Dette resulterede i en forelskelse som startede i februar. Han virkede ligeså forelsket i mig som jeg i ham. Jeg havde denne her følelser af: han er den eneste ene! En følelse jeg rent faktisk aldrig har haft før. Så jeg giver mig alt jeg har og smider samtlige facader. Jeg nyder forelskelsen og hans søde ord. Men nu snart 3 mdr efter føler jeg lidt jeg allerede er blevet en "selvfølge" for ham. Jeg har nævnt for ham, at jeg godt kunne tænke noget mere kontakt i de dage vi ikke ses. Jeg er 100% alene med min datter, så når jeg skal ses med kæresten, skal jeg have nogen til at passe hende. Derfor kan vi ikke ses spontant. Nå men nu er det jo sådan at jeg ikke længere føler at han er så forelsket som han var i starten, og min første intuaition er at kutte kontakten med ham. Jeg vil ikke give for hurtigt op, men min intuation plejer aldrig at slå fejl. Så kommer jeg bare til at tænke på i nat, om jeg blot prøver at beskytte mig selv eller om jeg rent faktisk formår at se realiteten i øjnene??? Jeg har tidligere nævnt for ham hvordan jeg har det - og må indrømme at jeg ikke har lyst til at sige noget til ham. Hvem tænder på en usikker kvinde - så overfor ham har jeg forsøgt at vise alt er ok, selv om jeg har min tvivl......

Når jeg selv læser det igennem jeg har skrevet ville mit råd da også være til mig selv: fortæl ham hvordan du har det. Mænd er ikke tankelæsere. -men må indrømme, at hvis det ikke falder ham naturligt at skrive/ringe til mig når vi ikke ses, ja hvor er han oprigtige interesse så henne? Er denne konklusion blot for at beskytte mig selv eller er jeg rent faktisk bare realistisk?

Jeg ville nok sige at det ikke gik og forklare hvorfor, hvis han er det hele værd, så vil han også kæmpe for at få dig tilbage, ellers så har din intuiation vist sig at være rigtig. Det var hvad jeg ville gøre. men held og lykke med det... 

N&J skriver:

Jeg ville nok sige at det ikke gik og forklare hvorfor, hvis han er det hele værd, så vil han også kæmpe for at få dig tilbage, ellers så har din intuiation vist sig at være rigtig. Det var hvad jeg ville gøre. men held og lykke med det... 

Uh ha ja den vinkel kan jeg også prøve med. Sådan lidt tab og vind agtig Men du har ret, hvis han ikke prøver at overbevise mig om, at vi skal være sammen, så vil han det jo ikke nok..... ihhh ark tænke tænke tænke....

I hvert fald skal du have tak for dit svar

lidt svært med de mænd.

da jeg startede med at være sammen med min mand, ku jeg også bande over at han aldrig ringede eller skrev midt på dagen. (vi sås kun hver anden weekend) men selv nu hvor vi er gift, så er det bare ikke noget han gør. der er intet ondt i det, han gør det bare ikke.

så jeg tænker mere på hvordan han er når i er sammen. virker hans interesse ægte? har han før skrevet og ringet meget...og nu er det stilnet af, eller har han aldrig skrevet ret meget?

Hm jeg tænker mest på at det virker som om du er lidt usikker på dig selv og du projekterer den usikkerhed over i forholdet.

At du giver dig selv 100% og han er den eneste ene og nu (kun) 3mdr inde i forholdet så føler du at han er "kold" - kan du se hvad jeg mener?

Men mærk efter inde i dig selv også vil du få dit svar

Kirle skriver:

Hm jeg tænker mest på at det virker som om du er lidt usikker på dig selv og du projekterer den usikkerhed over i forholdet.

At du giver dig selv 100% og han er den eneste ene og nu (kun) 3mdr inde i forholdet så føler du at han er "kold" - kan du se hvad jeg mener?

Men mærk efter inde i dig selv også vil du få dit svar

Synes det er lidt pudsigt du siger det, for det var nøjagtig det som hans ven sagde til mig i weekende. Han sagde med meget overrasket stemme: jamen du er jo meget usikker på dig selv.. Jeg blev noget overrasket over hans udmelding, for ser bestemt ikke mig selv som usikker. Men jo, der er da nok kommet noget usikkerhed frem. Om det er pga min kæreste eller det har noget med mig selv at gøre- ved jeg ikke. For normalt er jeg meget selvsikker og mit selvværd fejler normalt ikke noget.

Men nej kan ikke helt set din pointe i det du skriver, og håber du har lyst til at uddyde hvad du mener

nutche skriver:

lidt svært med de mænd.

da jeg startede med at være sammen med min mand, ku jeg også bande over at han aldrig ringede eller skrev midt på dagen. (vi sås kun hver anden weekend) men selv nu hvor vi er gift, så er det bare ikke noget han gør. der er intet ondt i det, han gør det bare ikke.

så jeg tænker mere på hvordan han er når i er sammen. virker hans interesse ægte? har han før skrevet og ringet meget...og nu er det stilnet af, eller har han aldrig skrevet ret meget?

Når vi er sammen, er jeg slet ikke i tvivl om, at han vil mig. Jo netop det der er frustrerende. Han var meget aktiv med søde sms'er i starten og ringede også. Nu ringer han ikke mere, og sender som regl kun en sms når jeg har skrevet til ham. Har prøvet at lade være med at kontakte ham en hel dag, for at se, om han vil kontakte mig. Der har han godt nok skrevet en meget kort godnat sms.

haha jeg skal da gerne prøve ...

Du siger til en anden :

Når vi er sammen, er jeg slet ikke i tvivl om, at han vil mig. Jo netop det der er frustrerende. Han var meget aktiv med søde sms'er i starten og ringede også. Nu ringer han ikke mere, og sender som regl kun en sms når jeg har skrevet til ham. Har prøvet at lade være med at kontakte ham en hel dag, for at se, om han vil kontakte mig. Der har han godt nok skrevet en meget kort godnat sms.

Der er du slet ikke i tvivl om at HAN vil DIG når I er sammen, men at din usikkerhed opstår når I er VÆK FRA HINANDEN. Der skal du hele tiden MÅLE om han tænker på DIG og du sidder en HEL DAG og bag i hovedet bare og venter på at han skal kontakte dig. Så ring hvis du vil snakke med ham, men pointen er jo at du ikke vil snakke med ham, du vil have at han skal ville tænke på dig på DIN måde at han skal sende x-antal sms.

Det forstår jeg på den måde at du simpelthent lægger al BEVISBYRDEN for forholdet over på ham. Hvad med dig selv? Hvordan har du det?

 - du skriver at han var den ene eneste og nu 3mdr ind i forholdet så er du i tvivl. Sådan som jeg ser idealet den eneste ene, så er det jo når man kender hinanden og ved hvem hinanden er at man også ved om det er den eneste ene eller bare en god hyggestund. Du har gjort det omvendt. Du vidste fra start af at han var HAM, og nu hvor du er ved at lære ham at kende dukker tvivlen op. Jeg synes det er lidt uretfærdigt at din usikkerhed skal han stå til ansvar for.

Er ret sikker på at du er usikker om det er fordi du forsøger at fastholde den der VIDEN om at han er HAM og ignorerer dine egne begyndende tvivl eller om du reelt er et usikkert menneske ANER jeg intet om.

Sådan som jeg ser det, har du oplevet en meget intens forelskelsesfase hvor du egentlig er mere forelsket i forelskelsen og nu hvor du skal lære ham at kende bliver du i tvivl fordi det du TROEDE om ham nu viser sig ikke nødvendigvis at holde stik.

Derfor bør du kigge ind i dig selv og se hvordan DU har det og finde din EGEN RO og ikke så meget hele tiden lade din sindsstemning og humør styre af din kærestes opmærksomhed. For det er jo ikke engang HAM SOM PERSON du er interesseret i, det er HAM SOM DEN IDEELLE KÆRESTE eller hvad?For hvis du interesserede dig for ham som person ville du bare være glad for at ham åbenbart hyggede sig så godt med "drengene" at han ikke havde tid til at sende sms til dig.

Personligt synes jeg, det er federe at have en kæreste der har ladet op ude alene og sammen med andre og så at han har lyst til at være 100% sammen med dig når I ER SAMMEN istedet for en kæreste der hele tiden skal se sig over skulderen for sikre sig at du ikke sidder og er ked. Det er da ikke hans ansvar.

Din usikkerhed viser sig i at du ikke stoler på at han tænker på dig uden beviser konstant, at du ikke kan være væk fra ham uden hele tiden at blive bekræftet i at han stadig er din kæreste. Du stoler jo ikke på at han faktisk mener det som han siger når I er sammen.

Du har fastsat nogle regler som han ikke har vetoret over. Du vil have sms ellers er der noget i vejen. Det er ikke sundt.

og ovenpå den mikro(pseudo)psykoanalyse - stor krammer!

Synes det er lidt pudsigt du siger det, for det var nøjagtig det som hans ven sagde til mig i weekende. Han sagde med meget overrasket stemme: jamen du er jo meget usikker på dig selv.. Jeg blev noget overrasket over hans udmelding, for ser bestemt ikke mig selv som usikker. Men jo, der er da nok kommet noget usikkerhed frem. Om det er pga min kæreste eller det har noget med mig selv at gøre- ved jeg ikke. For normalt er jeg meget selvsikker og mit selvværd fejler normalt ikke noget.

Men nej kan ikke helt set din pointe i det du skriver, og håber du har lyst til at uddyde hvad du mener

Kirle skriver:

haha jeg skal da gerne prøve ...

 

TUSINDE TAK Kunne ikke lade være med at smile da jeg læste dit indlæg. For tror da hel sikkert at du rammer plet mange gange og hvor er det dejligt lige at få en opvækker. TAK!

Men stadig; så skrev han jo selv i starten en del sms'er og det har jeg nok hurtigt vendet mig til. Det var ham der skrev i en sms at han var forelsket i mig. Det var ham der hele tiden skrev at han savner mig. Det var ham der var pisse god til at skrive hvor dejlig jeg er. De sms kommer ikke mere. Vi ser kun hinanden en dag om ugen, da jeg jo er alene med min datter, så ingen far til at tage hver anden weekend eller om aften på en hver dag. Nok derfor jeg har behov for hans sms'er. Den der rammer mig mest er nok det du skriver med:  men pointen er jo at du ikke vil snakke med ham, du vil have at han skal ville tænke på dig Ih det lyder jo helt bizart, men men men ....... ja jeg vil nok bare gerne vide at han stadig er ligeså vild med mig som han gav udtryk for i starten (prøv lige og hør: i starten! hallo, vi er ski da stadig i starten - ark

Jeg vil læse dit indlæg et par gange mere for tror du rammer ret godt - måske ikke med det hele, men overordnet synes jeg du har givet mig lidt et spark bagi - tak

Anonym skriver:

TUSINDE TAK Kunne ikke lade være med at smile da jeg læste dit indlæg. For tror da hel sikkert at du rammer plet mange gange og hvor er det dejligt lige at få en opvækker. TAK!

Men stadig; så skrev han jo selv i starten en del sms'er og det har jeg nok hurtigt vendet mig til. Det var ham der skrev i en sms at han var forelsket i mig. Det var ham der hele tiden skrev at han savner mig. Det var ham der var pisse god til at skrive hvor dejlig jeg er. De sms kommer ikke mere. Vi ser kun hinanden en dag om ugen, da jeg jo er alene med min datter, så ingen far til at tage hver anden weekend eller om aften på en hver dag. Nok derfor jeg har behov for hans sms'er. Den der rammer mig mest er nok det du skriver med:  men pointen er jo at du ikke vil snakke med ham, du vil have at han skal ville tænke på dig Ih det lyder jo helt bizart, men men men ....... ja jeg vil nok bare gerne vide at han stadig er ligeså vild med mig som han gav udtryk for i starten (prøv lige og hør: i starten! hallo, vi er ski da stadig i starten - ark

Jeg vil læse dit indlæg et par gange mere for tror du rammer ret godt - måske ikke med det hele, men overordnet synes jeg du har givet mig lidt et spark bagi - tak

Godt du kan bruge det! Og håber du finder ud af det! På den ene eller andet måde