Puha, den her weekend har budt på nogle oplevelser som har brændt sig fast på min nethinde!
Den gode af dem er at Clara er blevet døbt idag! Vi havde en super dejlig dag, med en masse dejlige mennesker og god mad. Skal nok smide nogle billeder ind senere 
Den skrækkelig del af denne weekend er at vi igår havde ildebrand! Vi er ved at sætte vores 1. sal i stand og mangler faktisk kun at male, men min mand skulle lige skumme lidt inde i en skunk og det her skum bliver så antændt og han får en stikflamme op i ansigtet. Da han prøver at slukke ilden med rockwoll (som jo brænder rigtig dårligt) sprøjter den brandvarme skum op på hans hænder. Han råber højt efter mig (jeg står i rummet ved siden af sammen med Bastian som lige er stået op fra sin middagslur) at jeg skal komme med vand, men hans springer ned af trappen. Jeg farer ned med Bastian og løber efter vand. Min mand løber ned og stiller sig under bruseren da han er forbrændt i ansigtet og på hænderne og jeg løber med vand op ovenpå og ind i skunken for at se om der er mere der skal slukkes. Da jeg ikke umiddelbart kan se at der er mere ild, ringer jeg 112, skynder mig udenfor med Bastian (Clara sov heldigvis udenfor i sin barnevogn). Lidt efter kommer der 2 brandbiler, en mandskabsbil, en indsatsleder, en politibil og en ambulance, alle med fuld udrykning!! Og der stod jeg pladdervåd med Bastian på armen pakket ind i min sweater. De stormer op på loftet med røgdykkerudstyr på og kan heldigvis konstatere at vi har fået alt slukket selv og at der ikke ligger noget og ulmer.. Min mand blev kørt med ambulance på skadestuen. Min svigermor kom (min svigerfar er frivillig brandmand og det var dem som var) og hun tog Bastian, så Clara og jeg kunne køre efter ambulancen. Derefter tilbragte vi knap 6 timer på skadestuen hvor min mand sad med armene under vand.. Imens havde min dejlig mor været hjemme hos os for at lufte ud og gøre lidt rent. Der lå vand overalt og der er stadig indtørret skum rundt omkring.. Men det er hvad det er!! Heldigvis er min mand slupper billigt og vi er alle i god behold!!
Bare lige lidt fra mig..
Anmeld