Tak til alle jer som har sendt hilsner, og til Frederics mor for at opdatere
Her er min fødselsberetning, og nogle billeder af prinsessen
Onsdag jokede jeg lidt med et par veninder om at det kunne være sjovt at føde den dag, 5/5-10
Lige inden jeg skulle ind til sidste JM besøg, fik jeg en sms fra en veninde som skrev og spurgte om jeg var i gang med at føde, for det havde hun pludselig fået på fornemelsen jeg var.
På dette tidspunkt havde jeg kun helt svage plukveer som jeg så mange gange tidligere havde haft, så måtte jo skrive at det var jeg ikke ligefrem...
Til JM var der heller ingen tegn på noget overhovedet, og jeg fik tid til scanning, ctg og vurdering af hvornår fødslen skulle sættes igang d. 14/5, og regnede faktisk med jeg skulle gå dertil.
Omkring 11-12 tiden begynder plukkeveerne at gøre lidt ondt, men ikke mere end sidste uge hvor alt gik i sig selv igen, så regnede slet ikke med der var noget i gang.
Kl. 14 skulle Søren hentes på arbejde, fik nogle plukveer på vejen som gjorde ret ondt, men stadig ikke noget jeg forbandt med deciderede veer.
Hjemme igen tog de dog til, men var MEGET uregelmæssige stadig. Søren hentede Elias i DP kl. 15 mens jeg havde taget et par panodil og en varmt bad for at lindre lidt, jeg troede stadig ikke rigtig på det.
Kl. 16 bedte jeg Søren ringe til fg, de var pludselig blevet helt regelmæssige med varighed på omkring 1 min. og kun 2 1/2 min. i mellem. Vi havde begge regnet med endnu en længere fødsel (med Elias havde jeg veer i knap 2 døgn, og nåede derfor også både morfin, akupunktur, badekar og epidural), og vi tænkte derfor vi lige ville vente med at få folk til at køre efter Elias indtil vi var sikre på der var gang i lidt.
Vi pakkede taskerne og tog derefter afsted. Det var efterhånden svært at kontrollere vejrtrækningen under veerne, men gjorde alt hvad jeg kunne, de gjorde ikke mere ondt end da jeg kom ind med Elias hvor jeg slet ikke havde åbnet mig.
På fg blev vi taget i mod en rigtig sød JM, hun var bare fantastisk
Der var ikke det store at lave, så der var 2 andre JM som prøvede at underholde Elias mens Søren var hos mig. Han nåede dog kun at høre JM sige at smertestillende kunne der ikke blive noget af, jeg skulle snart føde, og så blev han hentet af de andre JM, Elias var så ked af det... Fik råbt at han skulle skynde sig at finde pasning NU!!
JM undersøgte mig så og kunne fortælle jeg var 8-9 cm åben. Herefter blev iltmasken min bedste ven *g*
Jeg blev indlagt 17.05 i følge journalen. Her ligger jeg så med veer, JM hjælper mig med at koncentrere mig om vejrtrækningen, og omkring 17.25 begynder jeg at føle en smule pressetrang, og 17.30 tager JM vandet. Vandet er tykt og grønt, der bliver derfor tilkaldt forvagt og børnelæge som kommer umiddelbart efter, og der sættes elektrode på lillepigens hoved. Fra vandet er taget må jeg presse med. Får at vide hun skal ud så hurtigt som muligt da de mener hun nok er ret dårlig derinde, og 11 min. senere kommer lille Alberte Sofie til verden som stjernekigger.
Børnelægen tager hende med det samme, heldigvis skreg hun med det samme hun kom ud, så var da i hvert fald ikke i tvivl om at hun var i live.
Hun får fuld apgar med det samme, får hende dog først over 5-10 min efter fødslen, da hun skal tjekkes igennem af børnelæge først.
Hun har lidt svært ved selv at holde varmen, så hun svøbes i thermodyne og vi får sådan en varmeting over os. Hun ligges til brystet og sutter med det samme.
Søren når lige at få et kort kig ind af døren mens hun ligger på bordet hos børnelægen, og så går han ellers ned til mine forældre som har skyndt sig for at hente Elias... Så desværre nåede farmand slet ikke med til fødslen
Alberte Sofie var 3980 g og 53 cm ved fødslen, 20 g tykkere og 3 cm kortere end sin storebror *lol*
Vi havde regnet med en ambulant fødsel, men fordi hun havde været så stresset i maven skulle vi blive til early feeding og måling af blodsukker... Kort sagt gik det bare ud på at hver gang hun havde suttet hos mig, så skulle hun suppleres op med MME indtil hun var mæt, og så skulle der måles blodsukker 3 gange i alt, det ligger fint ved alle målinger...
I forgårs var min mælk så småt begyndt at løbe til, og vi fik lov til at komme hjem.
Nu nyder vi bare roen herhjemme, og prøver at finde lidt rytme igen med storebror...
