Nej hvor jeg synes det går hurtigt!

Jeg kan selt ikke forstå at Oliver er blevet så stor, og kan så mange ting... Han rejste sig op helt af sig selv med hjælp at sin kusines reol den anden dag. Og om ca en måned bliver han et år, pha, det er helt vildt!

Er det bare mig eller er der andre som slet ikke kan forstå det??

-Nadia

synes også det er underligt de er så store, laura der rejste sig for første gang i torsdags op af sin gå vogn, i går brugte hun en stol, og ja nu er hun også ved at starte i dagpleje... har dog stadig 1½ måned til hun bliver 1 år, men alligevel...

Betina1978 - Laura 010807 - Lillebror 22+0

Jeg fatter også minus! :)

Fandt lige et billede af nyfødte Stella på min fars mobil den anden dag - Ork, hvor var jeg ved at tude!
Hun var (ER!!) bare så sød og lille (L)

Utroligt hvad det gør ved tidsfornemmelsen at få et barn!

Jeg forstår det heller ikke. Tiden er jo gået sindsygt stærkt. Mine fylder 1 år om 3 uger (og to dage). For mig er de stadig små bette babyer, men når man så kigger rigtigt på dem, er de jo blevet store og kan alverdens ting, og forstår jo en helt masse. Begge to rejser sig op af alting, går rundt langs møbler (eller trisser), og kan gå (omend noget stivbenet) når vi holder dem i hænderne.

Men hvor synes jeg bare de er lækre lige nu. Der er så meget kommunikation, spas og ballade, nussen og krammere og filmen. Det er skønt :D

Knus Line

PS. Ja tiden er gået hurtig, men kan I så huske tiden FØR baby kom - er den ikke bare flere evigheder væk?

PS. Ja tiden er gået hurtig, men kan I så huske tiden FØR baby kom - er den ikke bare flere evigheder væk?

Jo det er seriøst bare sådan helt slørret og noget der bare ligger langt ude i pereferien!

Sidder lige og tænker på at vi stadig vil se dem som babyer når de er 18 år og myndige... Man forstår pludselig meget bedre hvordan ens egne forældre har det!

nu skal jeg lige skræmme jer for vildt!

om 17 x så lang tid som i har haft med ungerne ind til nu...så flytter de hjemmefra...og tro mig, det går kun for hurtigt...kasper er begyndt at true sig hen mod udgangen af min dør...snøft

Åh ja - jeg husker tydeligt da jeg fortalte min mor, at jeg ville flytte hjemmefra. Hun sagde bare ja og stirrede ind i den gamle computerskærm. Stakkels hende. Jeg var 18 og gik stadig i 3.g, men havde jo mødt drømmefyren (min mand) og ville gerne væk hjemmefra...