Mette. skriver:
Ja, som overskriften lyder blev det endelig vores tur til at blive forældre 
Onsdag d. 28. April - En uge over termin. Dagen startede som alle andre og jeg var død utålmodig, for nu synes jeg virkelig det var min tur. Efter rengøring og gåtur besluttede jeg mig kl. 15 for, at en lille lur ville være på sin plads. Kl. 16 vågnede jeg ved en sivende fornemmelse og var sikker på jeg bare havde tisset i bukserne, så jeg vækkede Martin og forklarede ham at han hellere måtte skifte lagen 
Kl. 19 besluttede vi at cykle en tur hen til mine svigerforældre, da der absolut ikke skete noget og jeg stadig var overbevidst om det bare var et lille uheld. Vi når kun lige at sætte os i sofaen, da jeg må konstatere en sivende fornemmelse igen. Jeg kneb ballerne sammen og sagde så til Martin vi nok hellere skulle komme hjem af igen. Vi sætter os på cyklerne, og lige inden vi er hjemme, står jeg af cyklen for at trække over fodgængerfeltet. I det jeg gør det er jeg ikke i tvivl. Det sagde nemlig plask og pludselig var det som om jeg havde tisset en hel sø Lidt panikken siger jeg "Jeg tror mit vand er gået" og Martin går helt i panik og skynder sig at buksere mig helt hjem. Klokken er nu 21, og vi beslutter ar ringe til fødegangen selvom jeg ikke har det mindste smule tegn på veer. På fødegangen siger de det var godt jeg ringede og beder os komme ind, så vi kan tjekke situationen
Kl. 23.30 kommer vi på fødegangen og jeg bliver undersøgt. Jeg har stadig ingen tegn på veer og har stadig 1 cm livmoderhals tilbage. Vi beslutter derfor at tage hjem igen. Vi når kun lige ind af døren omkring kl. 1.00, da veerne pludselig begynder. Kl. 2.20 ringer jeg igen til fødegangen da jeg synes de bliver ret kraftige. Jordemoderen som tager telefonen denne gang, er hende som jeg gennem hele graviditeten har gået hos, så det synes jeg jo var helt perfekt Hun siger vi kan komme ind nu hvis vi har lyst, men vi kan også vente en times tid endnu. Jeg besluttet at blive hjemme lidt endnu, da jeg egentligt heller vil være hjemme end ude på fødegangen. Kl. 5 vækker jeg igen Martin og siger at nu tror jeg godt nok det er tid til at komme afsted. Vi får pakket de sidste ting sammen og tager afsted. Kl. 5.30 bliver jeg igen undersøgt på fødegangen og er nu 4 cm åben. Vi kommer ind på en fødestue og jeg husker egentligt ikke meget af det, da jeg synes veerne går ret så ondt nu! Jeg var så "heldig" kun at have pause på 1 min. mellem hver ve. Kl. 6.30 bliver jeg puttet i badekar, og lige som jeg sætter mig, får jeg en presse veer og var ved at drukne mig selv under den store pose med vand, som jeg egentligt skulle ligge på Jeg går derfor på straks og påstår hårdnakket at hun altså er på vej ud. Min jordemoder kigger på mig og mener nu ikke helt det kan passe, eftersom det kun er 1 time siden jeg var 4 cm åben. Hun giver sig dog til sidst og undersøger mig. 10 cm åben og klar til at føde.. På dette tidspunkt er klokken tæt på. 7.00 og det nærmer sig vagtskifte.
hun kommer derfor at fortæller mig at om 10 min. smutter hun og der kommer en ny og tager imod hende. Hun ændre dog holdning da klokken er 7 og hovedet synligt. Pludselig gik det sindsygt stærkt. Hun siger til mig. Mette, hvis du stiller dig op nu, så er det her overstået om 10 min., men hvis du ikke kan, så bare bliv liggende. Jeg sprang op af sengen og ikke mange minutter senere måtte jeg igen lægge mig ned, hvis hun ikke skulle ende på gulvet. I en af de sidste, ud af få, presse veer, spørger jeg "har hun egentligt hår på hovedet?" - og de grinede alle af mig, da de synes det var ret godt jeg havde overskud til at tænke på det når jeg nu lå der midt i veerne. Kl. 7.13, torsdag d. 29. April, kom prinsessen ud, efter aktive presse veer i knap 20 min. og et ophold på fødegangen på knap 2 timer. Alt i alt var fødslen en vidunderlig oplevelse, det var hårdt men alle pengene værd, for hold op hvor vi dog har fået den vidunderligste lille datter.
Min jordemoder har hele tiden påstået hun ville ligge i den gode ende af vægtscalaen og veje knap 4 kg, når hun kom ud, men selvom jeg gik 8 dage over termin, kom den fineste lille pige på 3300 gram og 50 cm ud. Hun er helt igennem perfekt, men store blå øjne og lyst hår. Vi var forelskede i sekundet hun lå på min mave og lykken er stadig svær helt at fatte, selvom det nu er godt 4 døgn siden hun kom. Efter en enkelt nat på patienthotellet tog vi hjem fredag aften, og har bare nydt at hun endelig er ude ved os. Det er så helt igennem vidunderligt og ubeskriveligt, så højt man kan elske et lille menneske man har kendt så kort tid. Hun ligger lige nu ved siden af mig og sover, det er svært at slippe hende af syne bare 2 min., for hvor er hun bare skøn! 
I får også lige et billede af hende, fra to meget stolte forældre.
Knus Mette
Sikke en god historie, og tillykke med den lille pige. Hun er da helt bedårende
