1000, 1000 tak....
Jeg synes jeg er blevet overhældt med fantastiske ord siden igår...
Jeg synes i er mindst lige så stærke, at i oven i jeres egen kamp har overskud til mig, og ikke mindst leve sig ind i mine følelser...
Jeg tror ikke helt det er gået op for mig endnu, men igen jeg ved jo heller ikke hvad der er "galt" endnu...
Jeg har aldrig nået at blive glad for det der måske er, og tænker derfor ikke på det som et barn - måske det er derfor jeg ikke er gået helt ned.
Humøret svinger lidt, men jeg prøver at holde det oppe - i det mindste til vi ved mere...



Til ALLE der har skrevet til mig, tænkt på mig og krydset fingre
- 1000 tak -
jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige


Anmeld