Jeg er så trist, trist fordi jeg tænker på børn hele tiden, trist fordi jeg føler min kæreste ikke vil det ligeså meget som mig. Han har også 2 i forvejen.. Han hr været gift, fået to børn med hende, boet i hus, og haft et dejligt liv, indtil hun var utro og hans verden ramlede sammen.. Tilsidst mødte han mig, og lærte at elske igen. Men jeg ved ikke hvorfor at jeg har denne følelse indeni, det er tomt, ensomt, og føles forfærdeligt. Deet at ønske noget så meget, og samtidig ikke ane sine levende råd.
Puha. 
Anmeld