Så er vi hjemvendt efter hvad der blev en noget skræmmende tur til vagtlægen 
Det bliver en kort beretning, da vi begge er noget påvirket!!
Milla-Victoria har siden tirsdag lagt med feber imellem 39,8 og 40,2!!
Onsdag begynder hun pludseligt at bøvle med nakken, og med opkastninger!
Torsdag kontakter jeg lægen, som ikke vil have hende ind og kigge på!
Fredag har hun det nogenlunde, men døjer stadig med feber og nakken.
Lørdag bliver det værre med nakken, og hun kan pludseligt ikke rejse sig fra underlaget. På et tidspunkt ligger hun i en sækkestol og kæmper på livet løs for at rejse sig, men smerterne i nakken gør at hun bryder sammen, og virkeligt ikke kan.
I løbet af lørdagen bliver feberen værre og hun kan slet ikke være nogen steder.
Jeg er så uheldig at min mobil er blevet spærret så jeg ikke kan komme i kontakt med vagtlægen, så jeg spæner rundt til diverse naboer!! Men ingen er hjemme 
Jeg smider hende ii barnevognen og løber nærmest op til vagtlægen, hvor der hænger en telefon, som jeg så får ringet fra.
Inde ved vagtlægen undersøger hun hende alle steder, og starter egentligt med at sige at hun vil sende os hjem med penicilin.
HUn tager så alligevel en CAP (den lille blødprøve i fingeren). Den skal normalt ligge under 10, men hendes ligger på 72 
Hun siger så at jeg kan vælge imellem at tage op til Aalborg på børneafdelingen (vi bor i Thisted), eller jeg kan vente på at hendes kollega kommer tilbage fra sygebesøg!
jeg vælger at vente. 2 min efter vi er kommet ud i det fyldte venterum kommer han tilbage, og vi bliver straks kaldt ind!
Han undersøger hende forfra, og siger også at han vil sende os hjem på penicilin!! Han ringer til Aalborg (hvorfor aner jeg ikke), og de snakker meget indbyrdes!!
Da han ligger røret på siger han at jeg lige skal gå ud i venteværelset, så ringer han lige til falck, og så skal vi lige en tur til Aalborg!!
Jeg går ud og venter, og låner en mobil af en af de ventende, der står derude og ringer kort til min far, da han skal hente vores barnevvogn.
I det jeg står og snakker med ham, kommer en abulance med udrykning og fuld fart. Min første tanke er åhhh.... bare det ikke er et barn der er kommet til skade!!
De kommer ind, og det viser sig at det er OS de skal hente
Jeg forstår ærligt talt ikke så meget på det her tidspunkt. Men ambulance mændene er så søde at forklare mig kort at lægerne har mistanke om at hun har meningitis og at de har fået besked om at køre med kørsel 1....fuld udrykning!!
Jeg er mildest talt MEGET chokeret!! I ambulancen er Milla-Victoria så udmattet at hun falder i søvn i mine arme.
Da vi kommer til hospitalet, bliver vi modtaget af 2 læger 3 sygeplejersker, og der står et hold klar et andet sted, i tilfælde af at det er ret alvorligt!!
Men da de ser hvor frisk hun er, afblæser de det andet hold, og lægen fortsætter med den patient hun var i gang med!!
Et par sygeplejersker bliver for at observere.
Da lægen kommer tilbage bliver hun igen undersøgt forfra. Der bliver taget en halspodning, og blodprøver!! Hun er ret bange (hvilket hendes mor også er, men forsøger at skjule).
De siger at de med sikkerhed kan sige at det ikke er meningitis. PYYYYYYHA..... De mistænker at det er en halsbetændelse, der har hævet nogle kirtler i nakken. Men de kan ikke sige det med sikkerhed, så de indlægger hende!
Det første Milla-Victoria siger da hun ser den seng der er stillet op til hende er: "sove". Hun var helt udmattet.
Dagen efter har de svar på blodprøverne. Hendes infektionstal er høje, men ikke så slemme at det er alvorligt. Så de påbegynder hende på penicilin.
Hun var egentligt ret frisk, og legede løs. Men allerede kl. 9.30 faldt hun ommkuld af træthed, og sov 2½ time. Så stod vi op og fik noget frokost. Til stuegang lige efter blev hun igen undersøgt (4 gang inden for 16 timer) .
Beskeden er at de ikke kan gøre så meget lige nu, før de får besked fra halspodningen, hvilket tager 3 dage!! Så nu er det bare hvad jeg er mest ttryg med. Jeg kan tage hjem, men jeg kan også blive der!
Derudover bad de os om at tage kontakt med egen læge, og få en blodprøve så vi kan få undersøgt hende for allergier, samt få undersøgt hendes immunforsvar!
Så jeg vælger at vi tager hjem. Milla-Victoria vil have godt af at kommer hjem i egne omgivelser!!
Så vi kom hjem i går eftes og hun sov i dag ind til 10.30. Hun opfører sig meget mærkeligt og skriger over ingen ting!! Men det er jo klart! Det har været en hård omgang for hende!!
Men PUHA, hvor er jeg bare lykkelig og taknemmelig over at jeg fik hende hjem i et helt stykke!!
Det er llidt svært lige at komme sig over det hele, og finde ro. Så vi tager lige et par dage herhjemme, til at komme os over det hele! Og så bare vente på at de finder svar på hvad det er!
Tak for at du læste med.
Knus Pernille 
