Hormoner

Tjuhl skriver:

du har jo nok hørt alle mine brokkerier en milliard gange før, men nuuuuu får du dem liiiige igen

jeg tog mindst 5 kilo på i løbet af behandlingerne og var meget oppustet. uren hud var sådan...kun et par dage, ligesom ved menstruation, mit skiftede bare til at ligge ved ÆL - nok pga de stærke hormoner på det tidspunkt af måneden. og ja, som Sofie skriver, så den kæmpe kælling der vokser ud af een!! det er klart det værste. man står og ligesom ser sig selv udefra og tænker "så slap dog af, kvindemenneske!", men man er bare ARRIG - og det er vel at mærke over sådan nogle ting som "HVORFOR TRÆKKER DU VEJRET NÅR DU VED DET ER PISSEIRRITERENDE AT HØRE PÅ????!!!!"

jo jeg fik også en del hedeture. men dem lærer man at arbejde med. og så havde jeg altså også sådan nogle over-happy days når jeg var på pergotimen, der sagde jeg bare HEJ til ALLE så kom gonal-f og der havde jeg det altid som om jeg blev Hulken når jeg havde taget den sprøjte!!

 

hmmm....det lyder da vildt appetitligt nu, det med hormonbehandling, gør det ikke? jeg lover dig, at de to streger hvisker alt hvad der hedder RØV ud indeni dig! dermed ikke sagt, at du ikke skal brokke dig som ind i helvede mens du er igang med at lave dem, for det ER ikke sjovt! og du skal huske at lytte til din egen krop og tage pauser når du føler du begynder at miste dig selv eller Hallur! den ene gang hvor jeg tog tre behandlinger i rap, der havde jeg det som om jeg var ved at miste forstanden.

Det lydder ikke som lutter lagkage. Men det er også det jeg gerne vil frem til. Den helt ærlige forklaring om, hvordan helvedeshormonerne virker på I forskellige, skønne kvinder.

Jeg gider ikke pakke det ind i vat, for så falder korthuset ligesom sammen, når jeg bliver humørsyg og pisse irriterende, og ikke kan kende mig selv. Så jeg vil gerne væk fra glansbilledet, så jeg har noget lidt mere realistisk at forholde mig til.

Jeg siger ikke jeg glæder mig til at tude over rulleteksterne på Anna og Lotte, eller at stå og råbe af manden, fordi hans briller er fedtede. Men hvis jeg forbereder mig - og manden!! - en lille smule på det nu, så bliver det måske en lille bitte smule nemmere at leve med!

Som det ser ud nu, så tager vi tre forsøg først, og så en pause! Det er selvfølgelig svært at sige, når vi hverken ved hvilke hormoner der skal til, eller hvor forskruet jeg bliver af det. Men som udgangspunkt tre forsøg!

Men man har et standpunkt til man tager et nyt.....

Sofiekdk skriver:

Det er præcis rigtig vigtigt at være ærlig omkring hvordan man har det med hormoner og sådan, de fleste i vores omgangskreds ved ligesom at vi er i behandling efterhånden og jeg fortæller dem ofte når jeg nu er på de hormoner at hvis jeg virker afvisende, sur eller irritereret er det nok bare på grund af dem, så om et par dage er jeg god igen

Til gengæld er det helt sikkert det hele værd. Det er ALTID hårdt at starte op igen hver måned, men så snart man er på vej og igang med de sidste scanninger inden iui, så glemmer man helt alle stikkene i maven, svedeturene og den inde kælling, så handler det kun om det lille håb der holder os alle kørende - netop at opnå det største i verden, at få de to streger

Ja jeg havde ellers sagt til mig selv jeg ikke ville sætte forventningerne op denne måned, men kan mærke nu når jeg skal teste på torsdag kan jeg ikke lade vær med at gå og håbe alligevel. Men nu må vi se

Vi er også nået til snakken, om, hvem der skal vide at vi begynder i behandling. Og hvordan vi skal forholde os til deres reaktioner. For jeg er overbevist at vi både bliver mødt med modgang og medgang..

Lige nu er der ét vennepar og én af mine veninder der ved det. Hverken hans eller min familie ved noget. Og vi overvejer meget, hvordan vi skal sige det, hvis vi vil sige det... Men det er jo helt reelt. Der er intet at skamme sig over. Men hvorfor gør man det så lidt alligevel??

Jeg er SÅ glad for at have Jer herinde. For I ved det jo allesammen, og ved hvilke følelser jeg tumler med! Her skal jeg aldrig forklare..

Jeg glemte faktisk nogen...

De nederste hår på benene er blevet mørkere (har altid været helt hvide)...

Og svedeture - plus at jeg synes jeg nemmere kommer til at lugte af sved

Jeg har sikkert sagt det før - men her kommer det igen...

Min hud er slået rigtig meget ud, men havde i forvejen heller ikke perfekt hud...

Jeg synes ikke jeg har taget noget særligt på, bliver dog meget oppustet nogen dage om måneden...

Jeg kan godt mærke det på mit humør, men synes ikke det er slemt, for jeg er selv meget opmærksom på hvornår det er reelle følelser eller hormonerne der taler - i dag der tudede jeg til Hogan Knows best (det der sjov om hulk hogans familie på mtv)

Det er selvfølgelig nogen irriterende ting, men jeg synes faktisk ikke det er noget jeg går og er ked af - jo måske min hud...

Dejligt at høre at du har så god en kontakt til dig selv, søde! Det er nok den kontakt jeg er bange for at miste... At kunne skille skidt fra kanel...

Hogan knows best er måske ikke lige det oplagte tudeprogram, men nogle gange kommer følelserne bare væltende. Jeg fik en morgen-tuder til "De fede trin", med overvægtige der skal danse... Og jeg er ikke på hormoner endnu.. Det skal nok blive kønt

Mia Maia skriver:

Jeg glemte faktisk nogen...

De nederste hår på benene er blevet mørkere (har altid været helt hvide)...

Og svedeture - plus at jeg synes jeg nemmere kommer til at lugte af sved

Åh, sved.. Den døjer jeg altid med omkring mens.. Og det er ikke just parfume..

Nå, men så er jeg forberedt!

kitty skriver:

 

Dejligt at høre at du har så god en kontakt til dig selv, søde! Det er nok den kontakt jeg er bange for at miste... At kunne skille skidt fra kanel...

Hogan knows best er måske ikke lige det oplagte tudeprogram, men nogle gange kommer føleleserne bare væltende. Jeg fik en morgen-tuder til "De fede trin", med overvægtige der skal danse... Og jeg er ikke på hormoner endnu.. Det skal nok blive kønt

Ja, det er rart at kunne skille det ad, men det tog mig også lige lidt tid at lære det

Nej vel...kæresten grinte også... Ja okay, så skal du nok forberede dig på at tude til lidt af hver...men det er jo ikke til at vide hvordan du reagere...

kitty skriver:

Det lydder ikke som lutter lagkage. Men det er også det jeg gerne vil frem til. Den helt ærlige forklaring om, hvordan helvedeshormonerne virker på I forskellige, skønne kvinder.

Jeg gider ikke pakke det ind i vat, for så falder korthuset ligesom sammen, når jeg bliver humørsyg og pisse irriterende, og ikke kan kende mig selv. Så jeg vil gerne væk fra glansbilledet, så jeg har noget lidt mere realistisk at forholde mig til.

Jeg siger ikke jeg glæder mig til at tude over rulleteksterne på Anna og Lotte, eller at stå og råbe af manden, fordi hans briller er fedtede. Men hvis jeg forbereder mig - og manden!! - en lille smule på det nu, så bliver det måske en lille bitte smule nemmere at leve med!

Som det ser ud nu, så tager vi tre forsøg først, og så en pause! Det er selvfølgelig svært at sige, når vi hverken ved hvilke hormoner der skal til, eller hvor forskruet jeg bliver af det. Men som udgangspunkt tre forsøg!

Men man har et standpunkt til man tager et nyt.....

det var jo nok det jeg tænkte du var ude efter og ikke den polerede overfladefortælling jeg ville ønske jeg havde været en del af sådan et her netværk da jeg startede, for fuck hvor følte jeg mig bare alene og mærkelig tilpas og der var ikke nogen af lægerne eller sygeplejerskerne der spurgte hvordan vi havde det, så jeg tænkte meget at jeg vist var hysterisk når jeg syntes det var hårdt og barskt at komme igennem

men tøser...de der tudeture...altså! get used to it, for når I er gravide, så er det gange en million!! jeg tuder over AAAALLLTTTT!! det er virkelig langt ude!

Tjuhl skriver:

det var jo nok det jeg tænkte du var ude efter og ikke den polerede overfladefortælling jeg ville ønske jeg havde været en del af sådan et her netværk da jeg startede, for fuck hvor følte jeg mig bare alene og mærkelig tilpas og der var ikke nogen af lægerne eller sygeplejerskerne der spurgte hvordan vi havde det, så jeg tænkte meget at jeg vist var hysterisk når jeg syntes det var hårdt og barskt at komme igennem

men tøser...de der tudeture...altså! get used to it, for når I er gravide, så er det gange en million!! jeg tuder over AAAALLLTTTT!! det er virkelig langt ude!

Jeg er også lykkelig for at have Jer herinde, for ellers havde jeg godt nok været usikker og forvirret i denne situation..! Så tak!

Faktisk tror jeg ikke vi havde turde tage valget om at gå i behandling.. Jeg ville ikke have haft viden nok om det, og derfor havde jeg nok skudt det væk igen. Så det har også hjulpet mig til en ny fase af kampen, som forhåbentlig er der, hvor der sker noget...

Og de der tudeture.. Dem tør jeg næsten ikke tænke på. Jeg er frygtelig følsom for tiden, men jeg tror det er vente-tiden og trætheden der gør det...