Man er helt sikker.. Men SÅ..

MorpåSjælland skriver:

Tja, mine børn har altid heddet det som jeg har bestemt inden. Forstår ikke hvad folk mener når de siger at deres børn ikke lignede de navne de havde fundet.. 

Forstår jeg heller ikke! Det hedder de da bare

Altså jeg kan sagtens forstå det for jeg har også nogle billeder og forestillinger af hvordan babyen ser ud til hvilket navn...

Vi har flere navne oppe at vende

Carl Oscar - her er det en lille rødhåret/lyshåret dreng som ligner sin far.

Malik/Minik - Hvis mine grønlænder gener går stærkest igennem.

Malthe - også en lyshåret dreng.

Og med lyshåret mener jeg ikke blond, bare væsentlig lysere end mit næsten sorte hår.

Hvis vi skulle have haft en pige var navnene også bestemt og her kom det så an på temperamentet, sjovt nok.

Nivikka - lille temperamentsfuld dame

Iluuna - stille og roligt sind.

Så vi venter altså til han kommer ud Men han hedder for det meste Carl  

Det allervigtigste er vel at du fandt det helt rigtige navn til din lille dreng i sidste ende. Jeg kan heller ikke afvise at vi ændrer mening midt i det hele. Synes det er SÅ svært med de navne! Det er jo trods alt det de skal hedde resten af deres liv. Men jeg tror på at når først de hedder det de hedder, så kan de ikke hedde andet.

Jeg havde lavet en liste med 4-5 pigenavne og 4 drengenavne, så jeg netop ville have noget at vælge ud fra, men har jo længe godt kunne lide navnet Nikita, men har altid forestillet mig en lyshåret lille pige, da jeg så fik min lille basse med mørkt hår og gul som en kineser og hun lignede en grønlænder i ansigtet, så blev jeg da også i tvivl, men da de så bad mig om at gå ud og skrive vores navne påå tavlen, var det kun Nikita jeg kunne tænke på, nu er hendes hår ved at lysne, hun er blevet lidt tyndere og ligner nu sin far i hovedet og så har hun fået hans farve, så hun er begyndt at ligne det billede jeg havde af en "Nikita" og kan slet ikke forstille mig et andet navn til hende, syntes det er et stækt og kraftfuld navn og det passer også til den bestemte lille dame som jeg har fået... så jo jeg kan udemærket godt forstå det og syntes også Gustav passer bedre til ham.. 

da jeg ventede min ældste havde jeg navnene Isac eller Elias....men da jeg vidste at han nok ville blive en med mørk hud og mørke øjne (han far er grønlænder) ja så ku han ikke hedde Elias, da jeg synes det var en lys lille dreng så du kan tro jeg kender det

Sjovt - i mit hoved er en Jonathan en lyshåret, blåøjet fyr (som i Brødrene Løvehjerte)

Min kommende datter skal hedde Runa...og jeg kan ikke forestille mig at lave det om. Her kommer barnet til at passe til navnet og ikke omvendt  Jeg elsker det navn og har haft det "liggende" i næsten 15 år og har bare ventet.

Det eneste der kan få mig til at skifte navnet ud er hvis hun siden kønsscanningen har skiftet køn ......

MorTilGustav skriver:

Ville lige høre hvor mange der har prøvet det samme som mig:
Man tror man er HELT sikker på, at man har fundet det flotteste navn til den lille bebs i maven, men når så han/hun kommer, ændrer man pludselig mening...  ?
Jeg havde altid sagt, at jeg elsker navnet Jonathan, og havde fortalt alle jeg kender, at min lille dreng altså skulle have dette navn.. Men efter at have tænkt over det efter han var født, kunne jeg se at det bare ikke rigtig "matchede"   Han lignende  bare af en eller anden grund ikke en Jonathan.. Ved ikke hvad det var.. Måske fordi mit billede af en "Jonathan" var af en lille dreng med brunt hår og øjne, mens min dreng har lyst hår og blå øjne - der i mit hovedet passer godt til en lille Gustav   Det lyder meget firkantet, men håber I forstår hvad jeg mener? Det er bare et eller andet med ens mavefornemmelse ..   
Det er virkelig underligt, hva?

min lille dreng hed jamie inde i maven men der han så kom op på maven var han bare ikke en jamie, han var en jonathan og han er en lille dreng med brunt hår

Inden at vi fandt ud af at Noah var en dreng havde vi bestemt os for Noah .. Da han så endelig blev født og lå på min mave var det første per sagde var HAN LIGNER EN NOAH ;)

vi fandt paa vanessa til vores pige inden hun blev fodt. her synes jeg de "gror" til det navn man har givet dem. synes i hver fald at fra forste gang jeg saa vanessa var hun en vanessa og det er hun stadig.

men jeg skulle have heddet denise men da min mor saa mig skulle jeg hedde liv