Majastina skriver:
Jeg har et problem med min amning, om natten og om dagen går det bare fint, og jeg kan sagtens følge med, og min datter spiser fint og længe ved et bryst, men såsnart kl er over fire og hun vågner fra sin lange middagslur så er hun skrupsulten konstant indtil kl. 22, og jeg kan slet ikke følge med, hun tømmer begge bryster kl. fire og spiser i lang tid der, men alligevel går der ikke mere end en maks en time efter hun har spist til hun er ked af det og græder og vil lægges til igen, men der har jeg jo næsten ikke noget, og selvom hun tager fat er der ikke meget at komme efter, og så fortsætter det ellers til kl. 22 ca., hvor hun så falder i søvn med det lidt jeg nu kan få ud til hende. Det er ikke særlig sjovt, og det er jo synd for hende. Jeg har givet hende en smule erstatning for at vinde lidt tid til at få lavet lidt mere mælk til hende, og det har virket godt nok, men jeg vil jo helst, hvis jeg kunne amme kun og slippe for erstatningen, for oftest ryger det hele op igen, og så er hun bare endnu mere sulten bagefter.
Er der andre, der har det ligesådan og er der måske nogle råd, som I kan give mig, for det ender jo med at jeg går helt i stykker af at skulle amme så meget. Hvad kan jeg gøre for at holde hende beskæftigt så hun ikke tænker på mad og græder. Hun er en måned nu, måske er det bare en periode?
Når man når hen under aften, så vil ammebørn spise hele tiden, og sådan er det bare! De gør det for at "tanke op" til natten, så derfor skal man bare lægge dem til så tit de vil, og så meget man overhovedet orker.
Det kan også være at han netop nu øger appetitten, og det "koster" lige en periode med et barn som vil spise hele tiden. I løbet af nogle dage vil din mælkeproduktion stige, - men sørg for at slappe af, få hvilet og drik rigeligt, og TRO på at DU KAN!!! - for det kan du
Anmeld