Drømmer hele tiden at hun dør...

Jeg har altså også af og til drømt at jeg "pludselig" opdagede at Kirstine var spæd (igen) og at jeg så havde glemt at give hende mad og at hun lå og var en lille indtørret mumie ude i hendes barnevogn/tremmeseng. I drømmene har jeg så dårlig samvittighed over at jeg har glemt at jeg havde et barn og at hun derfor nu er helt død fordi hun har lagt i barnevognen i 3 uger for eksempel...

Jeg tror at mine drømme kommer fordi jeg af og til får dårlig samvittighed over at jeg har så travlt at jeg ikke når at hygge så meget med Kirstine. Eksempelvis i eksamensperioderne. Så tror jeg at drømmene er et udslag på min dårlige samvittighed der liiige fortæller mig at jeg skal huske at den bette skal have lidt åndelig mor-næring så hun ikke tørrer helt ind.

Jeg tror ikke du er en dårlig mor eller lign. fordi du har de drømme. Det er nok mere et udtryk for at du elsker hende helt vildt, og naturligvis er meget bange for at miste hende!!

det er dine bekymringer der gør det, jeg drømte i forgårs at min søn han blev kørt over og han døde, og vågnede op grædende.

men det siges når man drømmer om ens barn dør så betyder det barnet får at langt liv.

Mig med maven skriver:

Den 19. Januar kom den smukkeste lille prinsesse til verdenen.

Graviditeten og fødslen gik helt uden problemer, og jeg har elsket hende fra før hun blev til. Jeg er så vild med hende, at jeg flere gange dagligt tager mig selv i at fortælle hende hvor smuk hun er, hvor meget jeg elsker hende, og at jeg altid vil passe på hende!

Men nu er der startet noget meget ubehageligt. Jeg drømmer, ikke hver nat, men et par gange om ugen, at hun dør. Jeg "oplever" ikke at jeg finder hende død, men jeg skal lige pludselig arrangere begravelse i stedet for barnedåb og jeg skal ringe rundt til alle de inviterede og fortælle om den tragiske historie.

Jeg vågner, badet i sved, og meget meget bange. Jeg rejser mig for sengen og går, meget nervøst, hen til sengen. Jeg nusser hende og kysser hende, og bliver ved til at jeg kan se at hun bevæger sig, eller griber om min finger!

Det er utrolig ubehageligt, og jeg har svært ved at falde i søvn bagefter, selvom jeg ved at det bare var en meget ond drøm, er jeg bange for at drømme den igen, fordi jeg bliver så bange.

Jeg ved ikke om det er mig der er ved at blive kuk kuk, eller om det er meget "normalt"...

Det underlige er bare, at jeg på INGEN måde er nervøs når jeg er vågen, altså når hun fx sover til middag. Jeg ved at jeg finder min smukke prinsesse, lige som hun skal være. Eller jeg tænker ikke en gang over det om dagen. - Kan bare ikke forstå at jeg så gør det om natten...

Nogen der har det/har haft det på samme måde. Nogen der ved hvad jeg kan gøre ved det?

Tak fordi du læste med.

En meget fortvivlet mor!

Jep..det er mere normalt end du tror sveske.
Så tag du den bare med ro.
Jeg har selv oplevet det samme, og det kommer gerne når der er gået de der 6 til 10 uger efter man har født.
Har selv været igennem det med alle mine 3.

Min læge forklarede, at det skyldes en kombination af beskytterinstinkt, som ligger i underbevidstheden og så hormoner, der falder på plads efter graviditet og fødsel.
Men det holder også op igen efter et stykke tid.
Så op med modet, det klinger af.

Kærligst
Sussie

Jeg drømmer det stadig tit og slemt det kan var den lille på 14 mdr eller en af de andre 3 børn jeg drømmer om..

Især efter en har midste sin skønne datter 12 år gammel har jeg drømt om en af min blev kørt ned i drømme og desværre også tænkt det lidt af og til især lige efter hendes datters død.Men den sidste uge her har gået bedre drømte dog her natten til lørdag af tobias drykne i badekar og jeg gav ham mund til mund...

Da jeg vågne var jeg også våd af sved men klar over det kun var en drøm og chancen for det er der da men sådan må man jo ikke Tænke så blever man da kuk i hovede hvis man tænker på døden tit.

Jeg har også især de første 0-8 mdr især af børns liv drømt om vuggedød af og til eller tænkt det.Drenge pga tit sygdom.Vistoria pga hun altid sove natten igellem fra hun var 14 dage gammel.

Jeg tror enste drømme kan være ting man er bange for eller tænkerbevist og  ubevist på.

Derfor tænker du måske ikke så meget over det til hverdag men det kommer så ud i dine drømme

Det var lidt herfra

Henriette

Det er altså gangske normalt:0) Tror ikke du fejler noget:0)

Nogle har det tit og andre en gang i mellemog andre aldrig:0)

For mange starter det allerede under graviditeten:0)

Panikdrømmene.

Jeg lider selv af dem . dog ikke i så voldsom grad som du beskriver dine.

Somungerne bliver ældre har mine ændret karakter til at jeg glemmer at hente dem i børnehaven fordi jeg har for tralvt med shoppe - og når det idrømmen går op for mig at jeg skulle have hentet fx Asta for flere timer siden og klokken nu er sent om aftenen så kan jeg ikke finde vejen hen til børnehaven og jeg bliver forstyrret osv.

Og så vågner jeg pludselig og kan konstatere at Asta nu er 7 år og ligger i sin seng og sover:0)

Knus

SussieThyssen skriver:

Jep..det er mere normalt end du tror sveske.
Så tag du den bare med ro.
Jeg har selv oplevet det samme, og det kommer gerne når der er gået de der 6 til 10 uger efter man har født.
Har selv været igennem det med alle mine 3.

Min læge forklarede, at det skyldes en kombination af beskytterinstinkt, som ligger i underbevidstheden og så hormoner, der falder på plads efter graviditet og fødsel.
Men det holder også op igen efter et stykke tid.
Så op med modet, det klinger af.

Kærligst
Sussie

 

Havde lige glemt denne tråd, det må være et rigtig godt tegn

Det går bare super, er dog stadig bange for at der skal ske hende noget, men hvem er ikke bange for at der sker deres børn noget.

Det fylder dog langt fra det samme som før.

Tak for alle jeres svar!

Den uge jeg lå indlagt efter fødslen drømte jeg næsten hver nat, at Luc blev tabt på det hårde gulv og døde. Virkelig ubehageligt, og turde næsten ikke lade folk bære ham. Og kunne ikke selv, så det var hårdt. Heldigvis gik drømmene lidt i sig selv, da jeg havde vænnet mig til det at blive mor og stå med MIN egen lille baby.

Hej.. 

Kan virkelig godt forstå du synes det er forfærdeligt at opleve den slags drømme, men som mange andre påpeger, så er det meget normalt når man elsker sit barn og er bange for at miste det. 

Min moster fortalte, da hendes drenge var små at hun tænkte på hvis hun pludselig smed dem ud over altanen og kunne se det hele for sig og blev bange for sine grumme tanker og troede det var noget hun kunne finde på, men det var jo angst for det ville ske på anden vis. Selv har jeg en søn på 8 og da han var lille drømte jeg konstant og jeg tog hjemmefra uden ham og så når jeg var kommet lidt væk kom jeg i tanke om, at han jo ikke kunne vaære alene hjemme og måske ville han være kommet til skade eller værre og jeg skulle så haste hjem, men af en eller anden grund var det næsten umuligt at komme hjem til ham igen. Jeg oplever dem stadig fra tid til anden og haster altid ind til ham når jeg vågner for at se om han er ok og han er som sagt 8 nu. 

Har også drømt et par drømme som handlede om decideret død og puha hvor var det ubehageligt og vågnede ved jeg skreg, så kan kun alt for godt forstå dig og synes det er godt du oprettede denne tråd, for tror langt de fleste mødre kan nikke genkendende til det. Det er jo underbevidstheden der spiller en et puds og selvom man måske ikke synes man tænker over det til daglig, så ligger det i baghovedet, at det man frygter allermest for er ens barns liv og helbred og det er en af de omkostninger moderskabet har. Til gengæld er det jo også bare fantastisk at elske sådan et lille væsen så højt.

Stort tillykke med hende og ønsker Jer alt det bedste..