Den 19. Januar kom den smukkeste lille prinsesse til verdenen.
Graviditeten og fødslen gik helt uden problemer, og jeg har elsket hende fra før hun blev til. Jeg er så vild med hende, at jeg flere gange dagligt tager mig selv i at fortælle hende hvor smuk hun er, hvor meget jeg elsker hende, og at jeg altid vil passe på hende!
Men nu er der startet noget meget ubehageligt. Jeg drømmer, ikke hver nat, men et par gange om ugen, at hun dør. Jeg "oplever" ikke at jeg finder hende død, men jeg skal lige pludselig arrangere begravelse i stedet for barnedåb og jeg skal ringe rundt til alle de inviterede og fortælle om den tragiske historie.
Jeg vågner, badet i sved, og meget meget bange. Jeg rejser mig for sengen og går, meget nervøst, hen til sengen. Jeg nusser hende og kysser hende, og bliver ved til at jeg kan se at hun bevæger sig, eller griber om min finger!
Det er utrolig ubehageligt, og jeg har svært ved at falde i søvn bagefter, selvom jeg ved at det bare var en meget ond drøm, er jeg bange for at drømme den igen, fordi jeg bliver så bange.
Jeg ved ikke om det er mig der er ved at blive kuk kuk, eller om det er meget "normalt"...
Det underlige er bare, at jeg på INGEN måde er nervøs når jeg er vågen, altså når hun fx sover til middag. Jeg ved at jeg finder min smukke prinsesse, lige som hun skal være. Eller jeg tænker ikke en gang over det om dagen. - Kan bare ikke forstå at jeg så gør det om natten...
Nogen der har det/har haft det på samme måde. Nogen der ved hvad jeg kan gøre ved det?
Tak fordi du læste med.
En meget fortvivlet mor!