Hejsa!
Så blev det min tur til, lige at tømme hovedet for bekymringer. Jeg er 2. gangs gravid og nærmer mig med hastige skridt terminen... Er i skrivende stund i uge 33.
Jeg troede egentlig jeg var rimelig afklaret efter min 1. fødsel, hvor alt ikke lige gik som planlagt, men må nu indse, at den bringer mig bekymringer nu hvor jeg venter prinsesse nr. 2.
Havde egentlig en dejlig første graviditet... blev godt nok sygemeldt før tid grundet smerter i lænden... Var mobil, svømmede, gik ture... ja når jeg tænker tilbage var jeg faktisk ret aktiv. Ventede en stor pige, der op til terminsdato og efter valgte at vende sig et par gange. Var til ekstra scanning, hvor de skulle lave skøn af foster str. og fik da også at vide at hun var en stor pige.
Planen var dog, at jeg skulle føde normalt og jeg var egentlig ikke bekymret eller bange for noget.... men kors i skuret hvor havde jeg da bare ondt, fra 1. ve af.. Dejlige regelmæssige veer hver 5 min. fra starten af kl. 19 om aftenen. Efter besøg til tjek kl. 1 om natten blev jeg dog sendt retur...1cm åben... jeg tænkte godt nok, at det måtte være en spøg men næh nej. Da kl. blev 8 om morgenen (uden jeg havde sovet vel at mærke) kunne jeg ikke holde ud at være nogen steder mere, og vi blev derfor enige om, at nu måtte vi afsted.... så måtte de gi mig noget, at sove på hvis der ikke var sket mere. 6 cm åben.... og vrælende som en anden tøs. Pædagog sygeplejersken valgte lige, at spørge som det første, hvrfor jeg græd.... Kender I det hvor man bare får lyst til at pande nogen ned??? (Er IKKE voldelig
, men synes ? var lidt malplaceret).
Nå men vandet blev taget... og hvis man ikke havde ondt, ja så fik man det. Nu med veer hver halve min.... Prinsessen faldt bare ikke ordentlig ned i bækkenet, men valgt at sætte sit hovede så det absolut fyldte mest muligt dernede. Herligt... Stadig med veer hver halve min.... og rysten som espeløv det andet halve min begyndte jeg at tænkte på noget smertestillende. Det syntes JM dog ikke lige var på sin plads, da prinsessen åbenbart lå noget trælst. Jeg blev undersøgt af JM, spl, studerende, læge og overlæge jeg ved ikke, hvor mange gange. Det er fandme ikke nemt, når man har veer og samtidig ryster. Kl 12.30 fik jeg endelig overtalt overlægen til epidural blokade.... Kors i røven, hvor var det bare som, at komme i himlen. Han ytrede bekymring for måden prinsessen stod på, og fortalte at hvis det ikke var ændret inden kl. 16 skulle jeg have kejsersnit. Jeg var totalt ligeglad, for jeg var kommet i himlen... og var da også klar over, at hvis det var hvad han foreslog var det også det bedste for både hende og jeg. Hun kunne ikke fødes normalt og lå for højt i bækkenet til, at blive taget med kop. Jeg var ret afklaret med, at min fødsel endte i kejsersnit... jeg kunne ikka have gjort noget anderledes... var bare irriteret over, at jeg skulle have ondt i så mange timer inden der blev taget affære.
Skæbnen ville, at jeg i efterforløbet lige skulle rende ind i en omgang med livmoderhalsbetændelse. Jeg opdagede selv en spændt, rød plamage på mavsen og havde voldsomme smerter både dag og nat efter kejsersnittet. Er selv sygeplejerske, så har da lidt viden om nogen ting.... Den kære læge, der gik stuegang mente dog der var tale om en allergisk reaktion og igen fik jeg lyst til at pande en ned. Hans manglede forståelse resulterede i, at jeg sent om aftenen fik tårnhøj feber og kulderystelser... Var temmelig afkræftet.... blev dagen efter sendt til akut scanning og blev igen igen undersøgt.... 1. omgang med penicillin havde ingen virkning, Præparat nr. 2 heller ingen. Jeg endte ud med, at få 3 forskellige præparater på 4. forskellige tidspunkter, hvilket resulterede i, at jeg faktisk skulle have penicillin hele tiden( det løb af h. til). Jeg vågnede hver gang sygeplejersken skulle sætte det til mit drop og lignede efterhånden noget der var løgn. Oveni hatten hjap de smertestillende tabletter jeg skulle ha overhovedet ikke, så fik endelig inj i låret i stedet for. Skulle dog hver gang fortælle det til de nye, der kom i vagt... Jeg var ved at rive håret af mig selv til sidst. Det hele vendte da der mødte en forstående sygeplejerske ind i nattevagt. Hun kunne se og forstå hvordan tingene stod til... fik mig allernødigst overtalt til at tage sig af prinsessen de efterfølgende nætter, så jeg bare kunne få sovet lidt. Kors hvor jeg vrælede... igen igen...
Jeg fandt ud af en morgen, at en af sygeplejerskerne havde taget de smertesillende piller som jeg skulle tage fast fra mig... jeg undrede mig noget over det, nu hvor jeg stadig fik inj især om natten fordi jeg ikke kunne vende mig i sengen grundet smerter. Det endte med at jeg.... søde pige som jeg normalt er.... måtte op og snakke med dem på sygeplejekontoret... Efter den snak ændrede alt sig... det var ogs på det tidspunkt de fandt ud af, at jeg oven i mit kejsersnit havde livmoderhalsbetændelse og, at det trods alt ikke var pyller.
Da jeg endelig vendte snuden hjemad var alt bare i skønneste orden... havde fået verdens nemmeste pige og glemte hurtigt ovenstående.
Nu her under min 2. graviditet har jeg været sygemeldt siden uge 20. grundet bækkenløsning... Det kan helt klart IKKE anbefales. Jeg betegner ikke mig selv som pyldret... spiller håndbold hvor jeg er stregspiller og er vandt til at få mange knubs... synes normalt jeg er noget sej mht smerter, men denne omgang med bækkenløsning er godt nok ved at tage pippet fra mig. Min datter, der nu er 1,5 år har ikke været i dagpleje, da jeg har arbejdet om aftenen og har syntes, det var synd hun skulle passes ude, når jeg alligevel var hjemme det meste af dagen... Nå men... det har selvfølgelig betydet, at jeg ikke har kunnet få den samme ro, for der skal helst ske noget i den alder. Vinteren har heller ikke gjort noget nemmere for har ikke kunnet komme udenfor døren før her engang i marts
.
Idag har været store tude dag.... man er vel gravid... det hele vælter bare meget lettere. Har ikke kunnet få ro i nat...myldren i ben og mange bækkensmerter... vralter som en anden AND... herligt. Jeg skal være aktiv siger min læge.... JA det er sku ikke nemt, når man knapt kan gå 400meter. Synes sku bare det hele er hårdt og træls lige nu.
Jeg har nu taget kontakt til min JM.... eller hende som jeg egentlig skulle være knyttet til (har ikke set hende men 2 aflæsere indtil videre). Skal snakke med hende om min 1 fødsel og om hvad planen til min forestående fødsel skal være. Som jeg har det nu er jeg noget vægelsindet.....
På een måde hælder jeg kraftigt til PKS, hvilket både giver mange fordele og evt ulemper. Jeg kan på nuværende tidspunkt næsten ikke overskue, at skulle gå over tiden fordi jeg har så mange bækkensmerter, desuden ved jeg hvad jeg går ind til og det hele er mere kontrolleret. På den anden siden har jeg absolut IKKE lyst til at det forløber som 1. gang jeg fødte og det vil betyde, at jeg skal overholde en masse restriktioner efter fødslen især mht at løfte.
Vaginal fødsel er også et alternativ, men er hundeangst for at jeg når veerne starter får dejavú fra sidste fødsel og går i panik over smerterne. Er bange for at komme til at modarbejde.
Jeg håber VIRKELIG min JM er en gæv tøs, der kan hjælpe til, at jeg får styr på de tanker jeg trisser rundt med.
PS..... jeg har snakket med overlæge om sidste fødselsforløb... og han fortalte at jeg IKKE havde været en kylling, selvom man nogen gange kunne føle det sådan.Når barne ligger forkert gør det bare NAS og, at jeg så oven i mit KS får livmoderhalsbetændelse er bare surt.
Jeg forventer ikke repons eller gode råd på mit indlæg... trængte bare til, at få tømt mit hoved. TAK fordi I gad lægge øre/øjne til
