Mor hvad sker der når man dør???

Jeg har ikke børn endnu, men når jeg engang skal til at forklare min datter hvad død er, vil jeg ikke lægge skjul på at når man er død så er man død.. Jeg vil dog fortælle at man kommer i himlen, for det har jeg selv en ide om, at man gør. (sjælen gør, men måske man ikke lige kan forklare et lille barn hvad en sjæl er)

Lige såvel vil jeg altid være ærlig omkring hvordan man bliver lavet og hvordan man kommer til..

Fødsel og død, er noget der herhjemme er helt naturligt, og jeg er altid vokset op med sandheden, så det skal mine børn også!

Marikka 36+0

jeg tror det er vigtigt at få sagt, at det er der ikke nogen der VED-ved, men at der er mange forskellige teorier om hvad der sker. Herhjemme tror vi vist bare man er død, fuldkommen stendød. og så alligevel ikke. for jeg synes det er enormt vigtigt at lære sine børn at man lever videre i hjertet hos de mennesker der elskede en. Sørens forældre er begge døde, men vi holder dem "i live" ved at tale om dem og fortælle om dem. Når jeg selv dør vil jeg ikke have et gravsted fx, netop fordi det eneste der er vigtigt for mig er, at de mennesker der elskede mig da jeg levede, de husker mig og mindes mig. De skal ikke have tvunget et dyrt gravsted ned over hovedet for at huske hvem jeg var

hmm...ja, store tanker, dem om døden!

i mange år har jeg sagt man kommer i en angiala, som der fortælles om i Brødrene Løvehjerte, men det er jo i bund og grund "bare" genfødsel, og det tror jeg ikke på.

Uha...godt spørgsmål. Har stemt blankt.

For jeg ville nok svare helt ærligt, at DET VED JEG IKKE!

Men fortælle at jeg gerne vil tro på at livet forsætter "et andet sted" og man kan gense dem man har mistet.

Tjuhl skriver:

  Når jeg selv dør vil jeg ikke have et gravsted fx, netop fordi det eneste der er vigtigt for mig er, at de mennesker der elskede mig da jeg levede, de husker mig og mindes mig. De skal ikke have tvunget et dyrt gravsted ned over hovedet for at huske hvem jeg var

Synes du har fuldstændig ret, mine kære er også altid med i hjertet. Dog et lille men; min mor har også altid sagt at hun ikke vil have et gravsted, for der er ikke nogen der skal tvinges til at passe og pleje det, og det er det der gør vi kan huske hvem hun var når hun er død osv... Jeg har haft det svært med det, for selvfølgelig vil jeg efterkomme hendes ønske, men jeg ville mangle et sted "at gå hen" og være fortrolig med min mor... ligesom jeg er med min farmor, når jeg, den første sommerdag, besøger hendes grav med blomster og får en sludder for en sladder...

Ikke for at skabe debat om grav vs. ingen grav, men det er bare den anden side af "beslutningen"...

AnneBJ skriver:

Synes du har fuldstændig ret, mine kære er også altid med i hjertet. Dog et lille men; min mor har også altid sagt at hun ikke vil have et gravsted, for der er ikke nogen der skal tvinges til at passe og pleje det, og det er det der gør vi kan huske hvem hun var når hun er død osv... Jeg har haft det svært med det, for selvfølgelig vil jeg efterkomme hendes ønske, men jeg ville mangle et sted "at gå hen" og være fortrolig med min mor... ligesom jeg er med min farmor, når jeg, den første sommerdag, besøger hendes grav med blomster og får en sludder for en sladder...

Ikke for at skabe debat om grav vs. ingen grav, men det er bare den anden side af "beslutningen"...

ja, der er selvfølgelig nogle mennesker der bruger gravsteder - jeg gør ikke selv. jeg har aldrig besøgt et gravsted til nogen i min familie udover ved begravelsen. For mig er de mennesker med i mit hjerte og jeg kan tale meget bedre og "friere" med dem i skoven fx end jeg kan ved et gravsted. Nu ville det desuden stride imod mine overbevisninger at skulle begraves i indviet jord, og jeg synes det er forrykt de mængder af penge man tillader sig at tage for den slags. Jeg håber ikke jeg er en byrde for nogen mens jeg lever og jeg nægter at blive det når jeg er død

Tjuhl skriver:

ja, der er selvfølgelig nogle mennesker der bruger gravsteder - jeg gør ikke selv. jeg har aldrig besøgt et gravsted til nogen i min familie udover ved begravelsen. For mig er de mennesker med i mit hjerte og jeg kan tale meget bedre og "friere" med dem i skoven fx end jeg kan ved et gravsted. Nu ville det desuden stride imod mine overbevisninger at skulle begraves i indviet jord, og jeg synes det er forrykt de mængder af penge man tillader sig at tage for den slags. Jeg håber ikke jeg er en byrde for nogen mens jeg lever og jeg nægter at blive det når jeg er død

Jeg kunne ikke drømme om at fortælle om helvede!!!! men jeg fortæller at man kommer i himlen, og at man lever videre der, altid. man har det godt, og man mødes med dem man har mistet og holdt af (for os handler det lige nu om oldefar som vi lige har begravet).

jeg har ikke stemt for jeg manglede en valgmulighed

je har stemt himmel og helved ..

jeg vil fortælle min datter at man bliver en engel og flyver op i himlen når man engang skal dø ..

Nu har mine børn jo lige oplevet at miste deres morfar, så jeg har skullet forholde mig til dette for nyligt. Nu er de 2 ældste så store at de selv har en holdning til liv & død nu. Men Lærke fik af vide at nu var morfar i himlen, hvor han nu lufter vores døde hvalp også. Jeg siger absolut intet om helvede, for det er ikke min holdning at børn bør have denne vinkel på endnu.

jeg har svaret andet. jeg er ikke tilhaenger af, at fortaelle smaa born om 'helvedet'- det synes jeg smaa born er for smaa til!