Hej alle.
Jeg var til min MD-scan i går. Alt så fint ud, indtil scanningsdamen når til mavesækken. Det er ikke muligt at se, om der er forbindelse mellem mavesæk og spiserør. Jeg skal derfor ud at gå en tur, for at se om mavesækken fyldes i mens. Kommer tilbage efter 20 minutter. Bliver sendt ind til en anden scanningsdame, som opgiver efter relativ kort tid og siger, at jeg kan få en akut tid onsdag morgen.
Da jeg kommer hjem, går jeg i panik. Min kæreste mener, at jeg har hørt forkert, og at det bare skyldes at pigen ligger forkert i min mave. Jeg derimod mener, at de sagde, at de ikke kunne se forbindelsen. Og så bliver jeg pludselig hysterisk og utrøstelig. Græder og græder og tænker kun på, hvad der vil ske, hvis der kommer en lille pige til verden, som ikke kan indtage føde oralt. Hæslig tanke.
Efter en nat, hvor jeg sover for lidt og meget uroligt, står jeg op og går på arbejde. Her bryder jeg tudende sammen og er helt ulykkelig.
Da klokken er lidt over 8 kører jeg over på Riget (kan ikke komme igennem på telefonen), for at snakke med en eller anden, der forhåbentligt kan berolige mig. Jeg får at vide af sekretæren, at den første scanningsdame gerne vil tage mig ind til scanning kl. 9. Og så letter det første pres.
Sidder og venter til klokken 9.30, hvor jeg så bliver kaldt ind. Hun er supersød og behagelig, fortæller at jeg altid kan komme forbi og at jeg bestemt ikke skal gå rundt og have det dårligt, hvorefter hun beder mig lægge mig på briksen. Det første der vises, da hun sætter scanningsapparatet på min mave er en lille fuld mavesæk. Og så var lettelsen total. Det er jo helt vildt, så rar en følelse det var. Nu er alt så fint og i orden og jeg er bare super glad. 
Ville bare dele det med jer, i til fælde af at der sidder andre derude og kommer ud for noget lignende. Hav en dejlig dag.
Kærlig hilsen
Trine.
