Har lige en af de der dage der....

Hvor jeg bare savner min lillesøster helt ekstremt... jeg bliver sur, vred, ked af det og bander og svovler fordi jeg stadig bare synes det er så bund uretfærdigt at hun ikke er her mere.... at hun ikke fik lov at møde sin niece og at Liva aldrig får mødt sin moster!

Har bare lyst til at SKRIGE!!!! Hader det hader det hader det! Og jeg ønsker at det hele bare er en drøm!

Det er MEGET længe siden jeg har besøgt hendes grav. Jeg tør ikke, vil ikke have alle følelserne op til overfladen igen, men måske det var en god ide at gøre det og få vrælet ud.....

sender dig et MEGET stort knus, for det lyder som om du kunne bruge et.

Og ja, det lyder som om du skulle få besøgt graven og lade alle følelserne komme op til overfladen igen. Det gør det tit meget lettere bagefter - selvom det er skide hårdt i øjeblikket.

De bedste tanker sender jeg til dig.

msax skriver:

sender dig et MEGET stort knus, for det lyder som om du kunne bruge et.

Og ja, det lyder som om du skulle få besøgt graven og lade alle følelserne komme op til overfladen igen. Det gør det tit meget lettere bagefter - selvom det er skide hårdt i øjeblikket.

De bedste tanker sender jeg til dig.

Uha ja jeg ved det letter.... men for pokker en overvindelse der skal til nogen gange

åh Tina! efter en weekend med mine egne søstre, så kommer jeg sådan til at tænke på hvordan det ville være hvis en af dem manglede - og det gir bare et hul i maven.

jeg tror det er en god ide at tage ud til graven og få vrælet og skældt og smældt og husket og mindet og æret lidt....man kan ikke lægge låg på den slags ting, og jeg ved også, at du ikke ønsker at stoppe mindet om din søster ned i en kuffert og lægge den under sengen. Afsted med dig! så du kan komme hjem og være propfyldt med de gode minder om hende, som du skal dele med Liva, istedet for med vreden og afmagten over at hun blev taget fra dig langt før tid

Tjuhl skriver:

åh Tina! efter en weekend med mine egne søstre, så kommer jeg sådan til at tænke på hvordan det ville være hvis en af dem manglede - og det gir bare et hul i maven.

jeg tror det er en god ide at tage ud til graven og få vrælet og skældt og smældt og husket og mindet og æret lidt....man kan ikke lægge låg på den slags ting, og jeg ved også, at du ikke ønsker at stoppe mindet om din søster ned i en kuffert og lægge den under sengen. Afsted med dig! så du kan komme hjem og være propfyldt med de gode minder om hende, som du skal dele med Liva, istedet for med vreden og afmagten over at hun blev taget fra dig langt før tid

Jeg tror du har ret.... kan bare slet ikke trække mig selv afsted. Selvom jeg ved det letter bagefter, synes jeg det der støder op til er alt for hårdt .... men jo nok alligevel bedre end det her "depri-mode" jeg går rundt i pt....

Kære Tina

Sidder helt med tårer i øjnene ved hvordan du har . Der er så uretfærdigt .

Når jeg bare savner min søster alt for meget tager jeg hen til hendes grav og sidder lidt og græder og "snakker"med lotte . Jeg besøger også hendes grav hvis der er noget andet jeg er ked af ,men hvis der er noget jeg er vild lykkelig over besøger jeg også graven. Det plejer at hjælpe mig når jeg har besøgt graven.

Min store pige snakker og spørger meget ang min søster i tiden hvor gammel ville hun være og tror du hun havde fået børn og hvordan mon hun ville se ud , det synes jeg er lidt hårdt.

Håber du snart får det bedre

Mange knus og tanker fra Rikke

Klitgaard skriver:

Kære Tina

Sidder helt med tårer i øjnene ved hvordan du har . Der er så uretfærdigt .

Når jeg bare savner min søster alt for meget tager jeg hen til hendes grav og sidder lidt og græder og "snakker"med lotte . Jeg besøger også hendes grav hvis der er noget andet jeg er ked af ,men hvis der er noget jeg er vild lykkelig over besøger jeg også graven. Det plejer at hjælpe mig når jeg har besøgt graven.

Min store pige snakker og spørger meget ang min søster i tiden hvor gammel ville hun være og tror du hun havde fået børn og hvordan mon hun ville se ud , det synes jeg er lidt hårdt.

Håber du snart får det bedre

Mange knus og tanker fra Rikke

Puha

Lige det du skriver med at din datter snakker om hende og spørger til hende... det gør mig både trist og glad... Jeg vil så gerne fortælle Liva om Anika, og en dag vil hun nok også gerne høre om hende, det glæder jeg mig til, men det smerter jo samtidig....

TbCp skriver:

Hvor jeg bare savner min lillesøster helt ekstremt... jeg bliver sur, vred, ked af det og bander og svovler fordi jeg stadig bare synes det er så bund uretfærdigt at hun ikke er her mere.... at hun ikke fik lov at møde sin niece og at Liva aldrig får mødt sin moster!

Har bare lyst til at SKRIGE!!!! Hader det hader det hader det! Og jeg ønsker at det hele bare er en drøm!

Det er MEGET længe siden jeg har besøgt hendes grav. Jeg tør ikke, vil ikke have alle følelserne op til overfladen igen, men måske det var en god ide at gøre det og få vrælet ud.....

sender dig et stort varmt knus søde.... kan kun give dig ret i at verden er uretfærdig"!!!!

ka-ri-na skriver:

sender dig et stort varmt knus søde.... kan kun give dig ret i at verden er uretfærdig"!!!!

Helt vildt uretfærdig.....

Åh Tina, hvor jeg kender det...

Min mormor døde for knap 3 år siden og vi var meget tæt knyttet.
Jeg har besøgt hendes grav én gang siden begravelsen og det er nok fordi jeg er lidt bange for min reaktion.

Jeg har bestemt mig for, at jeg tager op til graven, når jeg har født Bønne. Så skal han hilse på min mormor og hun skal have mor-barn-buketten.

Jeg savner hende helt utroligt meget og jeg synes også, at det er skide-uretfærdigt, at hun ikke nåede at opleve sit barnebarn og omvendt. (Og få dage inden hun døde, fortalte hun sygeplejersken mange gange, at jeg var gravid - hvilket jeg jo ikke var. Men det var et stort ønske hos hende...)

Jeg er sikker på, at Liva vil høre alt, hvad du har at fortælle, når hun bliver større og at hun kommer til at lære sin moster at kende. Og hun vil elske hende - for det gør du jo...

Det ER helt utroligt tarveligt, uretfærdigt og ondt, at vi skal undvære og at de er væk. 
Men helt væk er de ikke... De er hos os.