ej nu må jeg også fortælle om mine svigerforældre, der er blevet underlige

eller er det bare mig?

Altså, jeg har altid godt kunnet lide mine svigerforældre, men lige pludselig er de altså blevet underlige! Efter vi har fået Johanna, ja så besøgte de os, men det er altså snart 1 år siden venner?
Vi har inviteret og inviteret, men argumentet har nogen gange været vi har ikke tid (helt forståeligt) eller det passer ikke lige ind med at vi skal nogen andre ting i KBH (de kommer fra Bornholm)
Alma blev 3 år den 18 maj, og vi havde inviteret dem for længe siden (så de har en chance for at planlægge osv) om onsdagen før fødseldagen, ringer de og siger at de ikke kommer, for det passer ikke med at de kunne prøve en båd den weekende??????????? say what? altså jeg forstår ikke hvorfor de ikke kan komme her, og bare være her for deres børnebørns skyld - det er deres eneste og første børnebørn!

Johanna har været et græde barn (hvis I skulle have glemt det) så vores overskud har ikke været det store, men det har sku hellere ikke ringet og tilbudt hjælp eller noget!
Jeg var på Bornholm en uge med tøserne uden Andreas, på aflastning, og jeg orkede vitterligt ikke noget, kun at få aflastinge. Så nej jeg besøgte dem ikke! Jeg ved ikke om det er der den er gået galt?
Men når vi så besøger dem, så er der bare 1000 ting de skal, og ikke skal, og jeg synes også stemingen er dårlig! Jeg gad godt vide hvad der er gået galt! Føler dig sig snydt? Altså når vi alle er der, så fordeler vi os lige meget hos dem og hos mine forældre (undtagen da jeg lige var på aflasting) men altså de kommer jo hellere ikke og besøger os?

De har også klaget over at de ikke føler sig inde i vores bryllup, men altså det er jo ligesom vores bryllup, så de behøver jo ikke at vide det hele vel? og svigermors rysten på hovedet af hvor mange vi har inviteret - hvad skal hun blande sig for! eller hvor dyrt det bliver, ja men det er jo vores penge!

Nå men jeg kunne blive ved, men stopper her, bliver bare mere og mere irriteret,øv! også fordi de mister altså noget kontakt med deres børnebørn!
Andreas siger at jeg skal lade være med at spekulere, for vi skal ikke have dårlig samvittighed siger han! men jeg kan sku da ikke lade være, vil godt vide hvis jeg har trådt dem over tæerne!

Knus Siber, og øv jeg synes de er dumme nu! men det går vel over i morgen!

hmmmm, det lyder da sært.

men det kan lyde lidt som om hun/de føler sig skubbet ud...eller holder kunstafstand, måske for ikke at virke for påtrængende..?

jeg ved self ikke hvordan din svigermekanik er, men kunne du ikke ringe og snakke med hende...

måske hen over en månede ringe til hende og spørge til hvordan de har det...et eller andet for at drage dem ind igen i varmen?

jeg ved ikke...synes det er vildt svært.

afstanden gør jo self. også sit, men den der med båden var sgu lidt plat!

hvad med at forsøge at få snakket med hende, inden det glider helt i vandet?

og hvad med manden...siger han ikke noget fornuftigt til alt det her?

Puha, hvor irriterende! Jeg kan godt forstå, du er skuffet og sur på dem.
Det er da en sjov børnehaveopførsel at lægge for dagen (?).
Jeg kender det godt fra min egen far og også lidt fra mine svigerforældre og det er altså MEGET svært at arbejde med folk, der ikke bare siger, hvad der er i vejen, men i stedet bare trækker sig og bliver mere og mere snotfornærmede og mobsede over Gud ved hvad (men sådan ved jeg jo selvfølgelig ikke, om det er med dine svigerforældre, så lad bare den stå for min egen regning ;) )
Hvis jeg var dig, tror jeg, at jeg ville bede manden om at tage en snak med dem - selvfølgeligt afhængigt af, hvordan hans forhold er til dem- og fortælle, at I er kede af, at de ikke kom til Almas fødselsdag og ikke kan forstå, hvorfor det virker som om, de ikke vil besøge jer. Hvis du er med til snakken, hvilket selvfølgelig forudsætter, at I mødes og det lader jo til at have besværlige udsigter, kunne du jo også sige, at I havde spekuleret på, om det havde noget at gøre med, at du var på rekreation hos dine forældre uden at besøge dem. Og så i den anledning forsøge at få dem til at huske, hvor hårdt det lige er at have små børn.

Problemet med at få bedsterne til at huske, hvordan det er at have små børn, fandt jeg for nyligt ud af, hænger sammen med, at det simpelthen ikke var så hårdt i de gode gamle dage :) Min far har fortalt adskillige hårrejsende historier om, hvordan han og hans første kone behandlede mine halvsøskende, da de var små. For det første fik de bare lov at græde sig i søvn. Min storesøster havde endda et brølebur, som min far havde bygget til hende. Min storebror fik simpelthen et låg ovenpå sin tremmeseng, når han blev lagt i seng og det hændte også, at de så gik i biffen, imens det stakkels barn lå dernede og skreg... Hmmm. Selv er jeg glad for, at han blev skilt og fandt min mor, før han fik mig ;)

Held og lykke med farforældrene og fortæl endelig, hvad der sker i sagen...

Knus fra Birgitte