barnestadiet tog min baby :(

jeg kan simpelthen ikke forstå den rivende udvikling der sker lige nu, den er godt nok slem!

ikke nok med vi stadig har ugle-hyleriet:uhhhh uhhhh uhhhh

men der er bare kommet så meget nyt oven i, at jeg har svært ved at følge med i det.

i dag har ungen skreget som en hysterisk primadonna, så jeg flere gange troede jeg havde krattet hende eller hun havde slået sig, hvis ikke lige det går efter hendes hoved, så starter skrigeriet.
I går fik Chr. faktisk lige nogle vrede øjne, fordi jeg troede han havde drillet hende, men det viser sig jo at pigebarnet har luret, at hvis hun skriger på den måde, så får hun opmærksomhed...det er jo virkelig svært at finde ud af hvornår man skal give hende respons, og hvornår man skal ignorere hende.
Michael og jeg havde lagt hende i et tæppe her til aften, og svingede hende...hun nød det...og da vi stoppede så gik panikken igang, jeg ved jo hun ikke havde slået sig, men hun skreg så tårene trillede...

må indrømme at jeg lod hende sidde...og når hun et kort øjeblik stoppede, så gik jeg ind til hende, for at hun igen begyndte...og så gik jeg ud igen...til sidst opgav hun og stoppede. :( det er bare så træls at man virkelig skal pointere over for hende hvad man gider, og ikke gider.

når vi spiser...ja så stopper hun med at spise hvis jeg ikke lige giver hende skeen på hendes forlangen, det er godt nok slemt for jeg kan virkelig mærke at hun har fundet ud af at hun selv har en mening.

og egentlig er det jo også synd, for det er nu hun skal til at lære regler og grænser at kende.

i nat vågnede hun (for første gang i mange måneder) klokken 3 og jeg forsøgte med en flaske, da det ikke virkede ja så tog jeg hende med mig op i vores seng, og vupti så puttede hun, så jeg kan også sagtens mærke der sker noget med hendes søvn.

ja så er der lige tremmesengen...indtil for 3 dage siden var den bare fino! ingen problemer der, men her de sidste dage, er mosleriet, som i andre har skrevet så meget om, begyndt.
for 3 dage siden sad hun fast med det ene ben mellem tremmerne, og jeg havde nær aldrig fået hende ud, uden at brække hendes ben, for hun havde kilet benet sådan fast, at det var helt oppe ved låret hun sad fast. ja jeg gik stille og roligt ned og varmede en flaske, da jeg hørte hun begyndte at hyle, og da jeg så kom ind til hende...lå hun der på maven, med det ene ben ude mellem tremmerne...ark...dårlig samvittighed!

i går lå hun med ansigtet helt oppe i tremmerne...og i dag var det også ansigtet det gik ud over...altså...normalt putter hun fint klokken halv otte, men sørme så sidder tøsen op lige nu i hendes seng og kigger bøger.

jeg ved ikke hvor jeg vil hen med den her smørre, og til dem der gad læse med hertil, tak for det. jeg skulle bare lige ud med min bitterhed...for jeg føler virkelig at der er nogen der har stjålet min søde lille Tiffanie!

JA! Det kunne være mig, der har skrevet dette. Jeg sidder nu her fuldstændig brugt og træt, fordi jeg hele dagen har kæmpet med grænser og jeg synes godt nok det er træls, at skulle være så streng hele tiden. Men jeg må sgu indrømme det virker.....og i øvrigt tak for dit forslag til sovningen den anden dag, Loggi. Vi kæmper stadig, men langt fra på samme niveau. I aften har jeg f.eks. kun været inde og ligge hende ned 1 gang og så sov hun efter 1/2 time og sådan var det også i går. Dog vågner hun stadig kl. 2 og skriger, men nu har jeg simpelthen droppet at tage hende med i min seng, for jeg har så hårdt brug for min søvn lige pt. ;) og i nat tog det kun 10 minutter at få hende tl at sove igen......nu må vi se, hvad der sker i nat.

Så jeg er blevet en ren Mutter Streng...tænk at det er nødvendigt. (?)..gaaaaaab

Der sker bare noget med dem nu - Og det kan mærkes på alle måder!
Jeg er træt og jeg er brugt, men samtidig også forundret over hvor meget der er sket på så få dage.

Hun har luret - som du skriver - hvad der skal til for at fremkalde opmærksomhed.

Efter hun er kommet i DP er hun blevet endnu mere mor-syg, men samtidig er mor jo også så kedelig ved siden af alt det andet hun nu oplever så der skal bare ske noget hele tiden - Aldrig et minuts fred når hun er hjemme og vågen.

Puha - Synes hun er (MEGET!!) krævende i øjeblikket - Måske også fordi man aldrig helt ved hvornår man har "fri" om aftenen og om hun så vågner senere.
Men vi er ikke ene om det og det er jo altid dejligt med nogle medlidenhedsfæller :)

Stella har så lært at spise med gaflen selv hvis man lige sætter maden på for hende, og det er den eneste måde hun vil tage føde til sig på nu.
Derudover kan hun tage ting op til øret når man siger Hallo hallo - Gad vide hvor hun har det fra??! ;)

Jeg kan jo slet ikke følge med i den udvikling og at min lille baby nu er blevet stor og kan selv/vil selv.
Hvem har taget min baby(?)

ja for dælen. de ved hvad de vil!!!!
jeg griner tit af arthur fordi han blir så hidsig hvis ikke han får hans vilje8D

Nøj, hvor er det bare præcis det samme, der foregår her!! Skrigeri og moslen og gråd og grin og forfra igen. De seneste uger har NM heller ikke villet sove. Hun liver totalt op, når vi lægger hende i seng og så skal der mosles. Rundt og rundt og rundt i sengen, ned på gulvet, hen til vinduet og forsøge at kravle op, vælte bagover, grine, grine, grine, græde og så forfra igen. I går faldt jeg i søvn, mens jeg forsøgte at få hende til at sove og husbond fandt mig sovende med min bog over hovedet og hende sovende på vej over mig, oven på den lygte, jeg læste ved med hånden under min bog.
Jeg er begyndt at læse højt for hende af min egen bog, denne gang er det Engle og Dæmoner, som forøvrigt er drønspændende, hvis der er nogle, der ikke har læst den endnu, for så er der da i det mindste et eller andet spændende ved at forsøge at putte hende i 1-2 timer.

Men nu det her med grænser: Hold da op, hvor har jeg svært ved det! Jeg skal virkelig tage mig sammen for at være konsekvent og det havde jeg faktisk ikke regnet med, ville være så svært for mig. Doven, er jeg. Lad og doven og træt og jeg GIIIIDER ikke høre mig selv sige nej 3000 gange om dagen til et barn, som jeg ikke engang er sikker på, forstår hvad jeg mener.

Så hvad jeg egentligt ville sige var vist, at jeg føler med jer og også er træææt og er begyndt at nære frygtsomme tanker om at hele barndommen skal gå med at sige nej :(

Knus fra Birgitte

Ihh, BM! Hvor har du ret!
Det med grænser har jeg selv så svært ved - Virkelig.

Er både lidt doven og så synes jeg det virker så nytteløst når jeg ikke ved om ungen forstår hvad det er jeg siger.
Det virker nemlig slet ikke som om hun gør.

Ville nogle gange ønske de var født med et leksikon feat. ordbog i røven ;)

Tynen skriver:

Ihh, BM! Hvor har du ret!
Det med grænser har jeg selv så svært ved - Virkelig.

Er både lidt doven og så synes jeg det virker så nytteløst når jeg ikke ved om ungen forstår hvad det er jeg siger.
Det virker nemlig slet ikke som om hun gør.

Ville nogle gange ønske de var født med et leksikon feat. ordbog i røven ;)

JA! Det kunne sgu være rart med sådan en røvpose med manualer (C)

Og nej, jeg synes heller ikke, at det virker som om, hun forstår ordet nej... Omend hun selv både kan ryste på hovedet og skubbe ting væk, når hun ikke vil have dem (?)

Ja, det er det.

Men hvad så når hun griner mens man siger nej.
Er det bare fordi det er sjovt at få en reaktion eller er det fordi hun godt ved hun ikke må?!
Ihh, jeg bliver forvirret :)

Den unge skal jeg nok få ødelagt ;)

Den unge skal jeg nok få ødelagt ;)

8(8D8(

Nemlig! Her grines der også stort og lykkeligt, selvom jeg siger nej med min strengeste mine... What to do?