i vores moderne familie af dine, mine og vores børn, tillader jeg mig at ærges lidt.
min datters far er en "alm". familiefar, han er gift, har endnu et barn, villa vovse osv....
mine sønners far er en helt anderledes type, sent ude af starthullerne, misbruger....og bestemt ikke så moden som hans faktiske alder.
alligevel er det min datters far der konstant skuffer, hvorimod mine sønners far støtter op, deltager og glæder hans drenge...efter alle kunstens regler.
i weekenden var vi til gymnastik opvisning. både min datter og ældste søn sku være med. så begge hold fædre var inviteret. mine sønners far kom, var glad og posetiv, hyggede om drengene og var der fra start til slut. min datters far deltog (hvilket var et kæmpe hit da det var absolut første gang i 2 år at han deltog i noget) alligevel brugte han tiden på at surmule over at vores datter først sku optræde sent. så han sku spilde hele 2 timer af hans lørdag på bare at se andre optræde
dette fik min datter til at bekymrer sig, hvorfor var far sur.....havde hun gjort noget galt....hvad ku hun gøre for at gøre ham glad igen.... hun er 10år for pokker.
jeg ku ha sparket ham ud af hallen i raseri....ku han ikke bare for en gangs skyld deltage helhjertet og for hendes skyld. skal det være noget der har hans interesse før han gider vise sit ansigt. jamen æv hvor jeg dog ærger mig over at en far kan være så luddoven og egocentrisk.
ja, jeg ved godt at andre børn har fædre der svigter langt mere end dette her. men det er bare hårdt at se at han sårer hende tit ved hans ligegyldighed.
Anmeld