jeg ærger mig nu lidt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.967 visninger
8 svar
0 synes godt om
28. marts 2010

Lone Jakobsen

i vores moderne familie af dine, mine og vores børn, tillader jeg mig at ærges lidt.

min datters far er en "alm". familiefar, han er gift, har endnu et barn, villa vovse osv....

mine sønners far er en helt anderledes type, sent ude af starthullerne, misbruger....og bestemt ikke så moden som hans faktiske alder.

alligevel er det min datters far der konstant skuffer, hvorimod mine sønners far støtter op, deltager og glæder hans drenge...efter alle kunstens regler.

i weekenden var vi til gymnastik opvisning. både min datter og ældste søn sku være med. så begge hold fædre var inviteret. mine sønners far kom, var glad og posetiv, hyggede om drengene og var der fra start til slut. min datters far deltog (hvilket var et kæmpe hit da det var absolut første gang i 2 år at han deltog i noget) alligevel brugte han tiden på at surmule over at vores datter først sku optræde sent. så han sku spilde hele 2 timer af hans lørdag på bare at se andre optræde dette fik min datter til at bekymrer sig, hvorfor var far sur.....havde hun gjort noget galt....hvad ku hun gøre for at gøre ham glad igen.... hun er 10år for pokker.

jeg ku ha sparket ham ud af hallen i raseri....ku han ikke bare for en gangs skyld deltage helhjertet og for hendes skyld. skal det være noget der har hans interesse før han gider vise sit ansigt. jamen æv hvor jeg dog ærger mig over at en far kan være så luddoven og egocentrisk.

ja, jeg ved godt at andre børn har fædre der svigter langt mere end dette her. men det er bare hårdt at se at han sårer hende tit ved hans ligegyldighed.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. marts 2010

Kvindemin

Det kan jeg sagtens følge dig i, og samtidig inderst inde må der være en form for jalousi fra din datter, når hun ser sine brødres far. Øv altså, kan du ikke snakke med ham?

Knus til jer

Anmeld

28. marts 2010

Lone Jakobsen

Chritinap skriver:

Det kan jeg sagtens følge dig i, og samtidig inderst inde må der være en form for jalousi fra din datter, når hun ser sine brødres far. Øv altså, kan du ikke snakke med ham?

Knus til jer



ja det tror jeg også der er. min mand plejer at være der for hende....men det er bare ikke det samme. hun stræber virkelig efter hans opmærksomhed....men får den bare aldrig rigtigt.

jeg har snakket meget med ham. inviteret ham med til alt hvad jeg kan komme i tanke om....og fortalt ham hvor meget hun elsker ham og virkelig ønsker hans støtte og opbakning.

farmor har også snakket meget med ham.....men det hjælper ikke rigtigt.

Anmeld

28. marts 2010

Kvindemin

nutche skriver:



ja det tror jeg også der er. min mand plejer at være der for hende....men det er bare ikke det samme. hun stræber virkelig efter hans opmærksomhed....men får den bare aldrig rigtigt.

jeg har snakket meget med ham. inviteret ham med til alt hvad jeg kan komme i tanke om....og fortalt ham hvor meget hun elsker ham og virkelig ønsker hans støtte og opbakning.

farmor har også snakket meget med ham.....men det hjælper ikke rigtigt.



Åh det er bare så ærgeligt og tarveligt, bliver helt harm og rørt på jeres vegne. Tænk engang han ikke kan se det selv.
Godt hun har din mand, så må han give hende noget ekstra og få hende til at føle sig som noget stort.

Anmeld

28. marts 2010

Lone Jakobsen

Chritinap skriver:



Åh det er bare så ærgeligt og tarveligt, bliver helt harm og rørt på jeres vegne. Tænk engang han ikke kan se det selv.
Godt hun har din mand, så må han give hende noget ekstra og få hende til at føle sig som noget stort.



ja han prøver heldigvis.....men ved ikke hvordan jeg skal sparke fornuft ind i hovedet på den biologiske far. må gå lidt i tænkeboks

Anmeld

28. marts 2010

Kvindemin

nutche skriver:



ja han prøver heldigvis.....men ved ikke hvordan jeg skal sparke fornuft ind i hovedet på den biologiske far. må gå lidt i tænkeboks



Ja der er ikke andet for, for han skal da have et spark.

Held og lykke og knuus til jer

Anmeld

29. marts 2010

Lone Jakobsen

Chritinap skriver:



Ja der er ikke andet for, for han skal da have et spark.

Held og lykke og knuus til jer



tak for dine søde kommentarer

Anmeld

31. marts 2010

Mor.sander

nutche skriver:

"Dette fik min datter til at bekymrer sig, hvorfor var far sur.....havde hun gjort noget galt....hvad ku hun gøre for at gøre ham glad igen.... hun er 10år for pokker".

"Ku han ikke bare for en gangs skyld deltage helhjertet og for hendes skyld".

"Skal det være noget der har hans interesse før han gider vise sit ansigt. jamen æv hvor jeg dog ærger mig over at en far kan være så luddoven og egocentrisk".

"Men det er bare hårdt at se at han sårer hende tit ved hans ligegyldighed".



Lige de 4 sætninger som jeg har fremhævet, høre til en del af vores hverdag.

Min datters far er musiker, single on and off, men alligevel svigter han aldrig sin datter, er der altid for hende.

Min søns far, lever i ny kærnefamilie, med mine, dine og vores børn, men alligevel er det ham der altid svigter.

Hvorfor ? Hvad er der gør forskellen på disse fædre ? og hvorfor der svigtes gang på gang ? Jeg fatter det ikke.. Og som mor ja så står man med det skuffede, bekymerende og med denne her svigten far, på den åh så fine pidistal, hvor han slet ikke høre hjemme.

Og som mor kan man ikke andet end at se til... Det er hårdt, fustrerende og puha hvor har man lyst til at sende ham der hen hvor peberet gror!!!

Anmeld

31. marts 2010

Lone Jakobsen

Mor.sander skriver:



Lige de 4 sætninger som jeg har fremhævet, høre til en del af vores hverdag.

Min datters far er musiker, single on and off, men alligevel svigter han aldrig sin datter, er der altid for hende.

Min søns far, lever i ny kærnefamilie, med mine, dine og vores børn, men alligevel er det ham der altid svigter.

Hvorfor ? Hvad er der gør forskellen på disse fædre ? og hvorfor der svigtes gang på gang ? Jeg fatter det ikke.. Og som mor ja så står man med det skuffede, bekymerende og med denne her svigten far, på den åh så fine pidistal, hvor han slet ikke høre hjemme.

Og som mor kan man ikke andet end at se til... Det er hårdt, fustrerende og puha hvor har man lyst til at sende ham der hen hvor peberet gror!!!



jamen jeg forstår det heller ikke.

hun er nu selv så stor at hun er begyndt at invitere ham med til forskellige ting på skolen....og de 2 år vi har boet her er det den første gang hvor han gider at vise sit ansigt (på trods af at der har været mange muligheder)

og så giver han sådan en L**** præstation han har en datter mere, en kone, hus have bla bla bla.....men alligevel kan han ikke deltage i noget så simpelt som en gymnastik opvisning uden at brokke sig....

uhh det hjælper at få luft

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.