Føler ikke rigtig jeg kan klare mere...!

Jeg har tidligere taget antidepressiva i ca. 1½-2 år, men trappede langsomt ud og stoppede endeligt i juni 2009.

Nu er jeg så gravid i 20. uge, men føler det hele ramler for mig - jeg er nået til det punk,t hvor jeg ikke kan klare mere og overvejer at begynde på antidepressiva igen (selvfølgelig med hjælp fra lægen), men der er så lang tid til mandag, hvor jeg kan få fat i lægen igen, da jeg er brudt fuldstændig sammen i dag og ikke har lavet andet end at tude, tude og tude...! Jeg har nok ikke helt ville erkende at det stop så slemt til, men nu er der ingen anden vej, jeg har brug for hjælp...!

Er der nogen, der har prøvet at starte på antidepressive i graviditeten? Jeg er så bange for at skade vores ufødte barn - jeg ville slet ikke kunne tilgive mig selv, men er også bare bange for at skader barnet mere ved konstant at gå og være ked af det...

Katja

hejsa.

Jeg tog noget der hedder Zoloft og Sertralin i graviditeten, der var en meget lille risiko for abstinenser så jeg skulle være indlagt en uge efter fødslen for at holde øje med barnet. Men lægerne sagde at risikoen er så lille at de slet ikke var urolige.

Jeg havde rigtig dårlig samvittighed med at tage medicin, men som de sagde fra lokal psykiatrien, hellere en mor der passer på sig selv og derved kan tage vare på barnet end en der ikke engang kan varetage sig selv! Så jeg synes absolut du skulle snakke med lægen om det

nu ved jeg jo af gode grunde ikke hvor du bor, men jeg ved at der er nogle psykiatriske skadestuer rundt omkring i landet. min mand benyttede sig af den i Esbjerg.

måske kunne du kontakte sådan en hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp og ikke kan vente til mandag... du kan jo prøve at google det...

knus

jeg fik akarin da jeg blev gravid og skiftede da til sertralin fordi det kan man amme med.. så du kan roligt starte op.. ville ihvertfald også være det bedste så du ikke er så ked af det..

Anonym skriver:

Jeg har tidligere taget antidepressiva i ca. 1½-2 år, men trappede langsomt ud og stoppede endeligt i juni 2009.

Nu er jeg så gravid i 20. uge, men føler det hele ramler for mig - jeg er nået til det punk,t hvor jeg ikke kan klare mere og overvejer at begynde på antidepressiva igen (selvfølgelig med hjælp fra lægen), men der er så lang tid til mandag, hvor jeg kan få fat i lægen igen, da jeg er brudt fuldstændig sammen i dag og ikke har lavet andet end at tude, tude og tude...! Jeg har nok ikke helt ville erkende at det stop så slemt til, men nu er der ingen anden vej, jeg har brug for hjælp...!

Er der nogen, der har prøvet at starte på antidepressive i graviditeten? Jeg er så bange for at skade vores ufødte barn - jeg ville slet ikke kunne tilgive mig selv, men er også bare bange for at skader barnet mere ved konstant at gå og være ked af det...

Katja

Jeg har aldrig taget antidepressiv medicin. Jeg vil enlig bare sige, at jeg godt kan følge dig. Jeg tager som sagt ingen medicin, men jeg har selv haft skøre tanker og døjet med lidt angst i min graviditet. Jeg fik for første gang angst da jeg blev gravid som 18 årig (det skal så siges, at jeg ikke viste jeg var gravid den gang - og aborterede.) Men det med alle de hormoner må have udløst en angst, og igen nu hvor jeg er gravid, kommer der angst op i mig - og det er ikke til at holde ud.

Ville også bare lige fortælle dig, at jeg tror det hele bliver meget værre når hormonerne køre rundt i kroppen. Jeg håber du klarer dig, og jeg mener helt sikkert du kan få anti. medicin når du er fravid.

Kram til dig

Anonym skriver:

Jeg har tidligere taget antidepressiva i ca. 1½-2 år, men trappede langsomt ud og stoppede endeligt i juni 2009.

Nu er jeg så gravid i 20. uge, men føler det hele ramler for mig - jeg er nået til det punk,t hvor jeg ikke kan klare mere og overvejer at begynde på antidepressiva igen (selvfølgelig med hjælp fra lægen), men der er så lang tid til mandag, hvor jeg kan få fat i lægen igen, da jeg er brudt fuldstændig sammen i dag og ikke har lavet andet end at tude, tude og tude...! Jeg har nok ikke helt ville erkende at det stop så slemt til, men nu er der ingen anden vej, jeg har brug for hjælp...!

Er der nogen, der har prøvet at starte på antidepressive i graviditeten? Jeg er så bange for at skade vores ufødte barn - jeg ville slet ikke kunne tilgive mig selv, men er også bare bange for at skader barnet mere ved konstant at gå og være ked af det...

Katja

Jeg startede på Lamictal for 1 måned siden (jeg er 20 uger henne nu). Får i forvejen Fontex hvilket ikke er fosterskadende. Min læge forhørte sig hos en neurolog som anbefalede Lamictal. Man må ikke tage det i de første 3 måneder, men derefter er der intet problem i det.

Min læge sagde til mig at det er vigtigt at min depression behandles, osse selvom jeg har to babyer i maven. Det er vigtigt for babyerne at moderen har det godt, så jeg synes helt sikkert du skal kontakte din læge. Det er ingen skam at få medicin!

Håber meget du finder en løsning, for du skal ikke gå og ha det sådan. Du skal bruge al din energi når den lille kommer, så du er nødt til at være på toppen.

Jeg har tidligere taget Akarin og Mirtazapin. Men er skiftet til Efexor, da vi gik igang med projekt Baby.

Nu er jeg gravid og tager dem stadig. De er nemlig også godkendt til graviditet og amning.

Jeg synes, at det er yderst vigtigt, at du får noget medicin - og da jeg ikke ved, om du er trappet ud af din tidligere medicin med lægens samtykke - vil jeg anbefalde dig at blive i din medicin i en længere periode end tidligere.

Jeg har fået at vide af læge og psykiater, at ens krop først begynder at overtage produktionen af serotonin ( kan være årsag til, at man får en depression) efter en periode på 10 år.

Jeg har været på min medicin i lidt over 7 år og selvom jeg aldrig har haft det bedre og har lært mine signaler at kende, så vil jeg ikke stoppe før mit barn er født og jeg er kommet udover risikoen for fødselsdepression...

Hvis det er, at det helt går i hårdknude for dig, så synes jeg bestemt, at du skal ringe til psykiatrisk skadestue. De burde bestemt kunne hjælpe dig!  http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm

Jeg håber, at du hurtigt får noget hjælp - jeg ved, hvor svært det kan være at tumle med sådan noget!!

Jeg fik nogen der hed fontex - som er godkendt for gravide og ammning. Fik fordi der var risko at min deprissivitet udviklede sig en fødselsdep.

husk at der også er 1000 homoner der drøner rundt i kropen det kan alså godt give nongen store tude ture sammen med angsten for alt det nye der skal til at ske. Mit beste råd er at give dig selv en pavse men en god serie hvor du bare kan se det ene afsnit efter det andet, nongen gange er det bare rigtig godt at slå hjerne fra ellers kan det være godt at slæbe sig selv ud i solen og bede en som du ved holder af dig om at være hos dig.  jeg ved det er meget ligt når men har det rigtig skidt men det er nået af det der hjælper når jeg har det svært

Tusind tak for alle jeres svar, det var dejligt at få at vide, at jeg ikke er alene om at have det sådan her

Jeg fik snakket med min egen læge i går og i dag med en læge på hospitalet, der har udskrevet nogle antidepressiva til mig - puha, jeg føler en stor lettelse - både over endelig at have erkendt min situation og derefter at have bedt om hjælp, men også fordi der er blevet lyttet til mig og begge læger har forsikret mig om, at det kan gøre lige så stor skade på baby, hvis jeg er stresset og depressiv som hvis jeg tager medicin!

Jeg er også nu blevet "tilmeldt" en special jordmoder, der har erfaring med gravide, der er i denne situation, jeg har fået tilbudt (og selvfølgelig taget imod) en ekstra scanning, når jeg er i uge 32 + mulighed for at være indlagt i op til fem dage efter fødslen, så alle de første spørgsmål/tvivl kan "løses" inden jeg forlader hospitalet og skal være alene med baby (og selvfølgelig manden ) så ikke min angst for alt det nye skal tage "pippet" fra mig...!

Tak fordi I lyttede, det betyder rigtig meget

 Katja