Igår eftermiddags ringede min rigtig gode veninde og ville høre hvordan det går herhjemme. Jeg havde ikke snakket med hende i mere end et par minutter da jeg kunne fornemme hun havde noget hun gerne ville fortælle. Det skal lige siges at hun har en søn på 2 1/2 år og de startede på en lillebror/lillesøster samtidig på at vi startede på Ida, men det har bare ikke lykkes for dem endnu. Så jeg var ikke i tvivl om at hun er gravid. Men vi snakker i godt og vel en times tid hvorefter hun siger, at vi snakkes vel ved. Inden hun når at ligge røret på, spørger jeg hende så hvornår hun havde tænkt sig at fortælle mig hun er gravid. Der blev helt stille i den anden ende et stykke tid, hvorefter hun spørger hvordan helvede jeg vidste det.
Det er lidt skægt, for med hensyn til hende gætter jeg altid tingene før hun selv når at fortælle det. Et par dage efter hun havde truffet sin mand første gang, var jeg på besøg hos hende og også her vidste jeg det bare. Hun var bare så glad så jeg var ikke i tvivl, så da jeg spurgte hende hvem der havde fået hende til at smile så meget blev hun helt rød i hovedet og måtte så komme til bekændelse. Da hun ventede sin søn gættede jeg det også, men jeg ville selv lade hende fortælle det så her gik jeg i mange uger og vidste det, og da hun så fortalte det måtte jeg jo indrømme at jeg havde gættet det.
Jeg syndes bare det er lidt skægt at jeg altid gætter tingene når det kommer til hende, og så fik jeg da også lige dagens bedste nyhed igår. Hun er omkring 5 uger henne, så de går meget stille med dørene, men hvor blev jeg dog bare glad på hendes vejne.
Anmeld
