Åh ja. min store søn Bastian, på 2 år og 10 måneder, er altså sjov..
Når han taler, er det mest hans mimik der virkelig taler, så man rigtigt forstår hans mening. tingene siges med meget pædagogiske tonefald, og kropsbevægelser.
Nåh men altså, jeg havde en pose kanelgifler liggende i "den hemmelige skuffe" og Bastian fandt så på liiige at kigge i den her den anden dag. Han tager selvfølgelig en til både ham og Felix, og jeg formaner ham, at det er den eneste de så får.... det forstår han, og tager ikke flere...
Næste morgen, er han dog hurtigere end mig, og mens jeg sidder på toilettet, snupper han en til dem hver igen. Jeg hører posen knitre, og skuffen lukke, og råber: "Nej Bastian, nu tager du altså ikke flere"
Bastian svarer noget der betyder "jamen jeg har da også taget en til Felix, så se lige hvor dygtig og sød jeg er" ooookay så må i godt få den (
den bløde mor) Hvorefter han så meget forståene, og meget roligt siger: "ikke flere nu moar - ikke flere nu" FØR han giver sig til at spise den han allerede har snuppet.
Jeg giver ham selvfølgelig ret, og siger at nej, han skal ikke tage flere nu, og at han skal skynde sig at spise den, for han skal have rigtig morgenmad også...
Tror da fanden barnet er så forstående, når han nu har tømt posen - iiih og jeg som troede jeg skulle have kanelgifler nu - der blev jeg sgu snydt
