Er bare trist.

Hej Piger.

 

Hvordan takler jeres mand barnløshed? Kan de forstå det?

Min kæreste ønsker sig rigtig meget et barn, men efter at vi er blevet henvist af lægen til behandling(han mangler at ringe til sin læge), er det som om at han ikke rigtig vil snakke om det. Han tror vi er de eneste der har brug for hjælp.  Han forstår ikke at han skal have sæd test. (for han har et barn) han synes at mange af de ting jeg fortæller er plat. Men han skal nok få taget alle de prøver hvis det er nødvendigt siger han. ( og det ved han selvfølgelig godt at det er)

 

Har spurgt om han virkelig ønsker sig et barn, fordi vi skal ikke gå igennem alt det her for min skyld. Han siger at han ønsker sig det af hele sit hjerte.

Har det trist med at vi skal i behandling, men det gør det ikke letter at han ikke kan snakke om det. Ellers er det fordi jeg har snakket for meget om det.

Kan ikke finde ud af om det ikke interessere ham eller at det bare hans måde at være på.

Vi har prøvet i snart 10 mdr. Og er ikke i behandling eller noget så kender ikke din situation helt.. Men når jeg prøver at snakke med min kæreste om hvad vi evt. Skal gøre hvis jeg ikke bliver gravid.. Hvornår vi evt skal gå i gang med at blive undersøgt så lukket han helt i og siger sp får vi jo ingen børn... Nu skal det siges min kæreste tit lukker sådan noget ud når han ikke lige gider snakke om tingene.. Ved han rigtig gerne vil have børn og ham der plagede mig om at stoppe på p-piller men jeg ville vente til jeg var færdiguddannet... Men irritere mig han ikke vil snakke om det. Her i dag snakkede vi lidt om vores økonomi som ikke er så god fordi vi har været tvunget til at låne penge til at lave vores hus som var ved at falde sammen... Lang historie men er i gang med en ret sag og håber at få vores penge igen.. Så sagde han vi har ikke råd til at få børn nu og så sagde jeg så får vi aldrig børn.. Nej så må det være sådan sagde han og så lukker han bare i.. Synes det er svært når man ikke kan snakke sammen om det.... Jeg ønsker mig så brændende et barn og nogle dage er jeg bare så ked af at det ikke kan lykkes så ville det være rart med noget støtte.. Håbet i kan få snakket sammen om det hele og at jeres prøver viser sig at være fine

Anonym skriver:

Hej Piger.

 

Hvordan takler jeres mand barnløshed? Kan de forstå det?

Min kæreste ønsker sig rigtig meget et barn, men efter at vi er blevet henvist af lægen til behandling(han mangler at ringe til sin læge), er det som om at han ikke rigtig vil snakke om det. Han tror vi er de eneste der har brug for hjælp.  Han forstår ikke at han skal have sæd test. (for han har et barn) han synes at mange af de ting jeg fortæller er plat. Men han skal nok få taget alle de prøver hvis det er nødvendigt siger han. ( og det ved han selvfølgelig godt at det er)

 

Har spurgt om han virkelig ønsker sig et barn, fordi vi skal ikke gå igennem alt det her for min skyld. Han siger at han ønsker sig det af hele sit hjerte.

Har det trist med at vi skal i behandling, men det gør det ikke letter at han ikke kan snakke om det. Ellers er det fordi jeg har snakket for meget om det.

Kan ikke finde ud af om det ikke interessere ham eller at det bare hans måde at være på.

Måske er han bange for hvad svaret bliver i hans prøver eller trist over hele situationen og har svært ved at tackle det. Dertil har mænd bare nogle gange svært ved at snakke om tingene fordi de skal gå over tænke lidt over det og ikke gider at snakke om det hele tiden. Det er ihvertfald sådan min kæreste har det. Selv har man jo som kvinde lyst og behov for at sætte ord på følelser, men det er der at mænd og kvinder ofte er forskellige for det har de ikke altid. Så han er muligvis fustreret og reagerer derfor ved at sige at han ikke kan forstå hvorfor han skal alle disse prøver igennem.

en krammer til dig

Jeg tror ikke du skal bekymre dig om at din mand ikke vil have børn med dig, selvom det er svært ikke at tænke tanken. Men sådan er mænd desværre bare. Det er et kæmpe nederlag for mænd at de ikke kan gøre deres kone gravid, det er jo en stor maskulinitets ting at have stærke gener at føre videre.

Men det skal nok komme med tiden, min kæreste var helt lukket i starten af vores behandling. Han tog del i at aflevere prøver og sådan, men intet mere og ville på ingen måde vide mere om det, men efterhånden som vi er kommet længere ind i behandlingssystemet bliver han mere og mere nysgerrig efter hvordan tingene fungere, hvad det er der sker og sådan, men han gider snakke om det i omkring 20 min og så må jeg stoppe, så har han fået nok, men så længe vi kan snakke om det, så går det jo fremad

Tag du den bare med ro og lad ham vænne sig til tanken om at i skal have hjælp for at få opfyldt jeres største ønske, så længe han aflevere sine prøver så behøver han nok ikke vide mere om processen før han er klar og spørger ind til det.

Sofiekdk skriver:

Jeg tror ikke du skal bekymre dig om at din mand ikke vil have børn med dig, selvom det er svært ikke at tænke tanken. Men sådan er mænd desværre bare. Det er et kæmpe nederlag for mænd at de ikke kan gøre deres kone gravid, det er jo en stor maskulinitets ting at have stærke gener at føre videre.

Men det skal nok komme med tiden, min kæreste var helt lukket i starten af vores behandling. Han tog del i at aflevere prøver og sådan, men intet mere og ville på ingen måde vide mere om det, men efterhånden som vi er kommet længere ind i behandlingssystemet bliver han mere og mere nysgerrig efter hvordan tingene fungere, hvad det er der sker og sådan, men han gider snakke om det i omkring 20 min og så må jeg stoppe, så har han fået nok, men så længe vi kan snakke om det, så går det jo fremad

Tag du den bare med ro og lad ham vænne sig til tanken om at i skal have hjælp for at få opfyldt jeres største ønske, så længe han aflevere sine prøver så behøver han nok ikke vide mere om processen før han er klar og spørger ind til det.

Jeg er glad for at høre at i også har det sådan,  men ja mænd har nok ikke den samme trang til at snakke om det hele tiden som vi piger har.

Du har ret så lange han giver sine prøver kan jeg jo være rigtig glad. Må bare holde lidt igen med at snakke om det hele tiden ig bruge min veninde lidt.

 

Håber som din kæreste at min kæreste også vender sig til det hen af vejen. Så man ikke skal tage mod til sig for at snakke om det.

Maise skriver:

Måske er han bange for hvad svaret bliver i hans prøver eller trist over hele situationen og har svært ved at tackle det. Dertil har mænd bare nogle gange svært ved at snakke om tingene fordi de skal gå over tænke lidt over det og ikke gider at snakke om det hele tiden. Det er ihvertfald sådan min kæreste har det. Selv har man jo som kvinde lyst og behov for at sætte ord på følelser, men det er der at mænd og kvinder ofte er forskellige for det har de ikke altid. Så han er muligvis fustreret og reagerer derfor ved at sige at han ikke kan forstå hvorfor han skal alle disse prøver igennem.

en krammer til dig

Jeg tror du har så inderligt ret, har så mange følelser, at jeg har snakke en del om det hele, og det kan jo helt sikkert også blive for meget for ham.

han tænker også sikkert over det, for selv om mine prøver ikke er så gode, kan der jo også være en chance for at hans heller ikke er.

herhjemme var det omvendt, det var mig der stejlede totalt når snakken faldt på behandling. Søren prøvede at tale med mig om det i flere måneder, hvor jeg bare råbte og skreg hver eneste gang han bragte det på bane. da vi endelig lavede en tid hos lægen gjorde jeg det i protest, så han "endelig kunne få at vide, at vi aldrig ville få børn". jeg var rigtig rigtig ondskabsfuld og vred på ham over at han ville ind i hele den verden. for nogle af os er det bare helt enormt skræmmende, både undersøgelsernes resultater og fremtiden med behandlinger og ikke mindst hele det mærkat der pludselig bliver sat på een: "ufrivillig barnløs", føj!

for mig handlede det slet ikke om, at jeg ikke ville have barn med Søren, det handlede mere om, at jeg følte han havde mistet troen på, at vi kunne lave et barn selv og det blev jeg bare så vred over.

jeg håber I finder ud af det og at du er overbærende nok til at han kommer igennem de følelser af modvilje som han har. når først man står pladask midt i behandlingerne, så vænner man sig lynhurtigt til situationen