Så fik jeg overskud til at skrive fødselsberetningen. Jeg vil fatte mig i korthed, så ”here goes”:
Dagen før havde jeg kraftige plukveer som varede i lang tid. Fik en fornemmelse af at der nok snart skete noget. Sov godt om natten, men med de samme plukveer – min krop arbejde på sagen!
Om morgenen kom tegnblødning samt lidt slim, og så tænkte jeg "AHA! Nu sker der nok snart noget"! Plukveerne udviklede sig til rigtige veer, som tog godt til om eftermiddagen – men det var ikke vildt slemt, jeg sad og skrev e-mails mellem veerne, indtil vi kørte til hospitalet ved 5-tiden.
Da vi ankom, fik vi at vide, at jeg havde åbnet mig 3-4 centimeter, og jeg var derfor i aktiv fødsel. Timerne herefter gik med at åbne mig ca. 1 cm. I timen, hvilket er rigtig fint. Jeg fik lattergas i massevis – genialt.
Omkring de 8 cm. gik det lidt i stå, da Alfred sad lidt forkert med hovedet nede i bækkenet – stjernekigger. Det betød også at jeg havde ”koblede veer” – dvs. veer uden pause! Rent smertehelvede! Jeg fik en epidural, som næsten tog alle smerterne. Epiduralen gjorde at mine veer aftog, så jeg fik vestimulerende drop. Det var de imidlertid nødt til at slukke for ret hurtigt, da alle lægerne på fødegangen var i gang med kejsersnit – så jeg blev sat på stand by!?!?! Jeg måtte ikke presse, før en time senere, hvor lægerne igen var tilgængelige og kunne tilkaldes, skulle det blive nødvendigt.
Så fik jeg lov til at presse og det gik super stærkt 
Jeg pressede Alfred ud på 15 min. og fik ham i mine arme 
Han skreg og var lyserød, så han fik perfekt APGAR score med det samme 
Han suttede straks ved brystet, og mor og far synes han var så dygtig. Far klippede navlestreng, og så var vi endelig blevet forældre. Helt ubeskriveligt vidunderligt!
Anmeld
