Ja, her er jeg så alligevel ....
Onsdag aften begyndte Elias at have feber, fik ham tjekket hos lægen i går og fik at vide, at han har en virus. Sidst på eftermiddagen i går begyndte han at slå ud, så talte jeg med vagtlægen, der udfra min beskrivelse af ham ikke behøvede at se ham, men konstaterede at han har skoldkopper.
Man må ikke rejse med et barn med skoldkopper fik vi besked på, så vi måtte ringe sent i går til vores rejsebureau og sige, at vi ikke kom til flyafgangen 7.15 :@
Har så været til lægen med Elias igen i dag, og da sagde lægen, at han ikke 100 % sikkert kunne sige, at det er skoldkopper, men at hvis der kommer blære på flere af de røde knopper, ja så er det skoldkopper. Han skrev dog stadig en lægeerklæring til os, som vi så kan fremsende til forsikringen for at få vores penge for rejsen refunderet. Håber at det hele går glat med det.
Jeg synes bare vi og stakkels Elias er SÅ uheldige for tiden. Det er bare surt at måtte vinke farvel til to ugers ferie sydpå ....
Anja, der nu må holde ferie hjemme med hendes 3 drenge, en med skoldkopper og en med ondt i halsen .....
Anmeld