Har brug for at lette mit hoved lidt... og tænker at dette vil være det rette sted at gøre det....
Igår den 8/3 fik vi svar på blodprøven og vores IVF forsøg gav desværre ingen lille baby i denne omgang.... 
Jeg blev helt paf... kan intet huske af hvad hende sygeplejersken sagde i den anden ende af røret... kun noget med: negavtiv, ny behandling og at det gjorde hende ondt.... Jo så sagde hun også at vi nu skal igennem HELE turen IGEN! altså starte op med nedregulering en gang til og altså tage behandlingen fuldstændig forfra.... Vi har nemlig kun 1 lille kostbar æg i fryseren og de vil kun lave fryseforsøg hvis de har 2 som de kan sætte op samtidig... det var der så bare aldrig nogen som har fortalt os! vi troede da de ville forsøge med fryseforsøg først, netop så man måske kunne undgå hele den lange behandling én gang til....
Det hele er bare SÅ uvirkeligt for mig.... Vi var SÅ sikre på at den var der! havde virkelig ALLE symptomer på en graviditet, niv og prik i maven, MEGET spændte bryster, en hård hård oppusted mave (det ligner sku at jeg er mindst 12 uger henne) kvalme morgen og aften, træt HELE tiden og selvfølgelig heller ingen mens!
Vi vidste jo selvfølgelig godt at der var en chance for at testen var negativ... men vi VAR virkelig næsten helt 100.... 
Føler mig dum. trist, ked, uduelig, opgivende.... ja ALT virker SÅ håbløst lige nu.... tænk man har fået lagt et super duper befrugtet æg op og ikke engang der kan min krop finde ud af at holde på det....
jeg har grædt og grædt og grædt hele dagen, natten og stadig nu mens jeg skriver.... er blevet hjemme fra skole, mine øjne er fuldstændig hævede og jeg ligner en som har fået tæsk af 14 rockere... Er bare helt færdig.....
Inderst inde ved jeg jo godt at vi har 2 forsøg endnu... ved også godt at der er rigtig mange som skal igennem mange mange forsøg inden det lykkes, men det rammer bare så ufattelig hårdt når det er en selv! Det er SÅ ondsvagt, men jeg føler næsten at jeg har misted noget SELVOM jeg godt ved at der jo ALDRIG har været noget der..... Lille prik var og blev en lille prik som aldrig satte sig fast....
Nu går jeg så og venter på at få det som de kalder en Bortfalds mens.... stadig ingen tegn på den.... men Crinone skal åbenbart været ude af kroppen først før det rigtig starter....
Går hele tiden og tænker... hva nu hvis deres blodprøve var taget for tidlig??? hvad nu hvis jeg alligevel er gravid og de bare tager fejl? DUMT - jeg ved det.... for selvfølgelig tager de ikk fejl.... det er kun mig som stadig ikk kan affinde mig med svaret...
vi er nu i såkaldt behandlings pause.... når min næste normale mens kommer skal jeg ringe til klinikken og så aftaler vi ny opstart... så der er ca 2 mdr til.... kan slet slet slet ikke overskue det.... igennem alt med kanyler morgen og aften igen.... alt den lange ventetid igen, alle bekymringer igen, fri fra arbejde og skole osv.... shit hvor jeg bare ikke orker det... men vi VIL jo også have en bebs så vi er jo NØDT til at gå hele møllen igennem en gang til....
Nå jeg vil hoppe ind under dynen igen.... Håber at jeg om nogle dage kan se fremad med nyt mod... selvom alting lige nu virker HÅBLØST....
Tak til jer som gad læse med.... nogle gange er det dejligt at få tingene skrevet ned, håber ikke mit tastetur har fået vandskade af alle de tårer som drypper ned hele tiden... men ud skal de jo
mange knus fra Vinni.
