Så har jeg lidt tid og overskud til at fortælle min historie:
Fredag d. 15 Januar kl. 15 begynder jeg at mærke veer, jeg skriver til min mand på mobilen omkring kl. 17 om han snart kommer hjem fra arbejde, da jeg tror jeg er i veer, han skriver jeg kommer nu 
Veerne tiltager og vi ringer på fødegangen kl. 22 da der kun er 4 min imellem, de vil meget gerne se mig og vi kører derind, jeg er desværre kun 2,5 cm åben og vi vælger at kører hjem igen...
kl bliver så 01.30 og nu gør det for alvor ondt, vi kører derind og er 3 cm åben, alt ser ud som det skal og vi bliver installeret på en fødegang, kl 07 lørdag morgen er der stadig ikke sket ret meget mere og hold da op veerne kommer i stride strømme nu, men de vil se an et par timer, kl 08 kommer jeg i badekar (super skønt, men det aftager desværre veerne, så op igen), kl. 09.00 tager de vandet og så skal jeg love for der kommer veer - havde aldrig drømt om den smerte, meeeeen kl 12 kan jeg ikke holde det ud mere, er stadig kun 3,5 cm åben, jeg får lagt en blokade, som går helt galt, jeg døser helt hen, og husker ikke ret meget mere, min mand har fortalt resten....
min mand fortæller at pludselig kommer de 10 mennesker ind på stuen og den ene råber Akut kejsersnit, alle mand ud, min mand bliver efterladt på stuen og får af vide at han absolut ikke må komme med og de kører væk med mig, 15 min efter sidder min mand med vores dejlige søn i armene 3250 g og 52 cm, helt igennem perfekt, jeg vågner desværre først 7 timer senere, og er helt forvirret, men vores søn kom til verden lørdag d. 16.01.10 kl. 12.57
Det var en hård omgang - men helt klart det hele værd 
