Torsdag den 4. februar vågnede jeg tidligt, og lå lidt i sengen med plukveer, de var taget noget til og bed noget mere end de plejede. Jeg valgte ikke at sige noget til Dennis, og vi havde en normal morgen som vi plejer, Oliver blev kørt i dagpleje og jeg havde på fornemmelsen da jeg sagde farvel til ham at det var sidste gang jeg så ham inden han blev storebror 
Dennis og jeg tog på sygehuset, hvor jeg havde fået tid til evaluering af igangsættelse. Jeg blev tilset af en jdm som mente jeg ville føde samme dag eller dagen efter, men hun gav mig en tid til at blive sat igang tirsdagen efter. Jeg fik også kørt en kurve og hun sagde at hvis mine plukveer tog til måtte jeg ringe op til dem og aftale om jeg skulle komme op på sygehuset.
Vi tog ned i byen og jeg fik en sandwich for vidste jo aldrig hvornår jeg fik noget at spise igen. Så der på SunSet sad jeg og fik flere og flere kraftige plukveer alt imens jeg spiste min sandwich 
Jeg ringede op på fødegangen og aftalte at jeg skulle komme derop. På den tid vi havde været væk havde jeg udvidet mig yderligere en cm, så vi valgte at blive indlagt, da var klokken 15, og så se tiden an. Der skete dog ikke så meget, og en igangsættelse var jeg heller ikke så meget for. Kl. 20:30 var min livmoderhals helt udslettet og jeg fik prukket hul på vandet. Så gik det ellers stærkt og kl. 22:17, blot 1 time og 47 min efter kom vores lille skønne pige til verden 
Jeg var rigtig nervøs for at jeg skulle gå i stykker, for i november 07 blev jeg opereret i underlivet, og fik den besked at jeg ville sandsynligvis gå i stykker hvis jeg skulle have flere børn.
Jeg havde den samme jdm under fødslen som med Oliver, hvilket var lidt pudsigt, og hun fik nærmest dårlig samvittighed over det jeg havde været igennem efter fødslen. Så det blev til hendes lille mission, at jeg ikke skulle gå i stykker. Og det gjorde jeg heller ikke 
Det var simpelthen bare en rigtig god oplevelse, og Dennis var bare en kæmpe stor støtte 
Det blev til en lille roman, men tak fordi du læste med.
Knus Nadia
Anmeld
