Hej alle sammen..
Har ikke selv internet, så har desværre ikke fået opdateret så meget.. Men, her kommer min beretning -beklager hvis den er lidt rodet skrevet:
Onsdag d. 20.01-10 var jeg 41+4, og skulle til tjek på FG med henblik på igangsættelse.. Ctg var fint, havde en del plukveer, som jeg intet mærkede til. Var ca. 1 ½ cm. åben, og havde omkring 1- 1 ½ cm. livmoderhals tilbage.. Fik tilbudt en hindeløsning, som jeg takkede ja til.. (Havde hørt skræk-historier om, hvor ondt det gjorde, men.. synes slet ikke det var slemt!) Begyndte at bløde, hvilket jeg gjorde resten af dagen.. Fik en tid til at få taget vandet om lørdagen..
Tog hjem, timerne gik og kl ca. 19 begyndte veerne.. De kom med ca. 10 min. mellemrum.. De blev hurtigt hyppigere og kæresten og jeg ringede efter min mor, som skulle med til fødslen.. Da de ca. kl. 20 var regelmæssige med 5 min. mellemrum, ringede jeg til FG og blev bedt om at komme ind..
Da jeg kom ind mistede jeg fuldstændig tidsfornemmelsen.. Men, fik kørt en strimmel, alt så fint ud, havde en del veer.. Han stod stadig lidt oppe, så blev sendt på gåtur.. Kom tilbage efter en halv time ca. og blev tjekket.. Var åbnet ca.3-4 cm.. Mine veer blev mere og mere kraftige og holdt nogle gange ingen pause.. Det var bare hårdt! På trods af, at det havde været mit største ønske at undgå, bad jeg nu om at få lagt en epidural-blokade. Den virkede hurtigt.
Slappede pludselig helt af og kunne ikke mærke veerne, SÅ skønt altså, hehe.. Gik lidt tid, så havde jeg åbnet mig 8-9cm. og de tog mit vand. Der gik ikke længe, før jeg så småt begyndte at få presseveer. Fik tjekket at jeg var åben nok til at presse, og det var jeg.. Kunne ikke rigtig mærke dem, men holdt øje med monitoren og pressede med, når jeg kunne se min ve.. De blev dog ikke stærkere og hyppigheden svandt, så de måtte skrue ve-droppet op til det dobbelte, for at jeg kunne få presset ham rigtig ud.. F*** hvor gjorde det nas, da hovedet var liige ved at være ude.. Kunne mærke jeg sprang!
Nå, da hovedet endelig var ude, 3 timer efter første presseve! gik der kun et øjeblik før kroppen var med..
Helt vildt stort at han endelig kom ud og smerten stoppede! -Troede jeg.. Min moderkage ville ikke ud, så fik både akkupuntur, mere ve-drop og de sprøjtede noget ind i navle strengen, men intet hjalp.. Der kom en læge og tog en blodprøve, da jeg så skulle under narkose og have den ud.. I sidste øjeblik kom den dog ud af sig selv.. 1 ½ time efter min søn kom ud.. Skulle selvfølgelig sys.. Fik at vide at jeg ikke kunne bedøves der hvor jeg var sprunget, så fik 4 sting, med akkupuntur, lokalbedøvende spray og lattergas.. Vil sige det gjorde pænt ondt alligevel!
Alt i alt.. Hård fødsel.. Havde jo forestillet mig smertelindring i kar, ingen bedøvelse, andet end podendus. Ingen skrig fra mig, kun lidt brok måske.. I ved, sådan rigtig ur-kvinde-agtig, ha ha..!
Er dog MEGET stolt af min kæreste, som ikke kan tåle blod, og havde store betænkligheder ved at deltage i fødslen.. Han var der under næsten hele forløbet.. Gik ud af stuen et par gange, da de skulle stikke mig, men ellers så han det hele (-også dernede!) Klippede endda navlestrengen
Vores elskede lille søn vejede 3750g. og målte 52cm. Født kl. 6.31 d. 21-01-10.
Et billede lige da han kommer op på maven og et fra han er ca. 4 uger. :
