Misjelle skriver:
Altså ved godt det sikkert er noget pjat, men min søn er lige blevet 1 år og siger kun sjove lyde og pludder pladder. Nu bliver jeg da helt bekymret om han burde begynde at sige ord? Synes nemlig ikke rigtig at det lyder som noget der snart vil kunne formes til ord 

Hej
Det tror jeg ikke, du behøver at være. Det med, at de første ord kommer omkring 12 måneders alderen er jo kun en rettesnor - især, når det gælder drenge!
Der er dog en tommelfingerregel om, at børn, der omkring 24 måneders alderen kan sige færre end 50 ord, kan betragtes som "sene startere". Dette betyder dog ikke, at de aldrig lærer det! Man kan komme rigtig langt ved at stimulere børn på den rigtige måde.
Hvis du gerne vil stimulere hans sprog, kan du prøve at sætte ord på alt det i gør. Sidder i f.eks. og leger med en bil, kan du sige: "Se bilen, nu kører den - vrrumm". Eller: "Så, nu kommer jeg med maden. Mmm, den smager godt".
Mange af tingene gør du sikkert allerede. Det er dog vigtigt at sætte ord på de ting, barnet SELV er opmærksomt på - ellers får du ikke noget ud af det. 
Og husk: For at kunne sige et ord, skal man have hørt det rigtig mange gange, og i mange forskellige (naturlige) sammenhæng!
Anmeld