Efter at have prøvet at blive gravid i næsten 14 mdr. lykkedes det endelig. Troede ikke mine egne øjne da jeg stod med en graviditetstest med 2 streger. Godt nok skulle jeg ikke have mens før 3 dage efter men alligevel var der 2 streger.
Har en søn fra et tidligere forhold som jeg blev gravid med det samme. Sebastian er nu 8 år og en stolt storebror.
Det var en fredag jeg opdagede det. Sad på arbejdet 1 time før jeg havde fri og fik lige pludselig følelsen af at den kunne være der (dette var sket mange gange før uden at det havde været rigtigt).
Da jeg endelig fik fri fra arbejde cyklede jeg forbi vores storcenter og købte 2 graviditetstest og kunne slet ikke vente til jeg kom hjem med at teste så jeg måtte lige en tur ind forbi toilettet og tisse.
Puttede testen i lommen og cyklede hjemad. Måtte lige kigge på den og minsandten om der ikke var 2 streger. Var lige ved at falde af cyklen!
Cyklede så hurtig hjem jeg kunne (bor max 10 min fra centret) og kunne slet ikke lade være med at kigge på min positive test. Min kæreste var ikke kommet hjem endnu og jeg måtte bare dele det med en så jeg ringede til min veninde og fortalte hende det. Hun blev lige så glad som jeg selv var.
Da min kæreste kom hjem vidste jeg ikke rigtig hvordan jeg skulle fortælle ham det for han var egentlig ved at være lidt træt af mit testeri. Men jeg fik da fortalt ham at jeg igen havde testet før tid og viste ham så testen. Han blev helt stille og kiggede på testen og sagde så: ”jamen der er jo 2 streger”.
Hele den weekend gik vi i en uvirkelig verden. Vi var så bange for at min mens alligevel skulle komme om mandagen eller tirsdagen.
Mandag morgen tog jeg endnu en test og den blev positiv med det samme. Ringede til min gynækolog da jeg egentlig skulle have været inseminere efter min næste mens. Han ville gerne skanne mig når jeg var 7 uger henne så det var bare dejligt og jeg kunne begynde at tro lidt mere på at jeg virkelig var gravid.
Endelig kom dagen hvor jeg skulle skannes og vi glædede os begge som 2 børn til juleaften. Og hvilken oplevelse at se det lille vidunderlige væsen ligge derinde. Vi så også hjertet der bankede løs. Vi var helt overlykkelige da vi kom hjem og kunne ikke lade være med at kigge på vores skanningsbillede af en lille reje.
Jeg fik en termin der hed d 24 juli 04.
Min graviditet gik dejlig nem. Havde ingen kvalme og var kun træt de første 3 mdr. men ellers var det en dejlig graviditet.
I uge 30 fik jeg en 3D skanning af min kæreste i fødselsdagsgave og det var den bedste gave jeg nogen sinde har fået. Vi ventede os en dreng. Hvilket jeg havde på fornemmelsen allerede fra dag 1. Havde faktisk væddet med min kæreste om det da han var overbevist om at vi fik en pige – så han måtte pænt hoste op med en middag og biograftur;)
Til MD skanningen fik vi en termin der hed d 13 juni 04 i stedet for og den bestemte vi os for at holde os til da alle sagde til os at den dato var den der passede bedst.
Da jeg havde en nem graviditet stoppede jeg ikke op med at arbejde før 14 dage før min termin. Jeg fik gjort det sidste klar til vores søn skulle komme til verden og hyggede mig. Min veninde gik hjemme på barsel med hendes ½ årige datter så vi hyggede os rigtig sammen.
Da vi nåede til d 13 juni havde jeg ikke nogen tegn på at det var ved at være op over. Havde det stadig godt og cyklede rundt.
D 22. juni havde jeg været nede i byen sammen med min veninde og hendes datter og niece der var på besøg samt Sebastian. Vi havde haft en hyggelig dag hvor vi havde gået rundt i små 5 timer. Jeg var meget træt da jeg kom hjem og var glad for at min veninde havde taget Sebastian med hjem for at sove hos dem. Min kæreste og jeg hyggede os om aftenen og så noget fjernsyn.
Kl 22.00 kunne jeg ikke holde mig vågen mere og ville i seng. Havde det godt nok lidt underligt i min mave men tænkte ikke videre over det og troede bare det var lidt plukveer fra dagens strabasser.
Kl 04.00 vågnede jeg ved at det gjorde ondt i maven. Stod op og satte mig ud i køkkenet og lige så stille gik det op for mig at det var veer jeg havde8D De kom med ca. 5-7 min mellemrum og varede ca. 1 minuts tid. Begyndte at skrive ned hver ve jeg fik og hvor lang tid den var. De var ikke så slemme og jeg følte ikke at det var rigtige veer.
Da der var gået ½ time besluttede jeg mig for at gå i seng igen. Lagde mig og der gik ikke længe før jeg små sov igen men hver gang jeg fik en ve vågnede jeg og skrev dem ned. Men ved 06 tiden faldt jeg så meget i søvn at jeg ikke vågnede ved veerne.
Kl 06.30 ringede min kærestes vækkeur da han skulle op til en edb-prøve som afslutning på et edb-kursus han havde været på de sidste uger. Vågnede og sagde at han ikke skulle regne med at komme nogen steder i dag. Han blev helt rundt på gulvet men også glad. Vi stod op og fik noget morgenkaffe alt i mens mine veer kom med efterhånden 3-5 min mellemrum og varede ca. 1½ min. Stadig var de ikke speciel slemme og kunne ikke forstå at jeg rent faktisk havde veer.
Kl 08.00 var der kun ca. 3-2 min mellem veerne og de begyndte at gøre lidt mere ondt. Min kæreste synes vi skulle tage på sygehuset men jeg havde ikke så travlt da min fødsel med Sebastian havde varet i næsten 36 timer. Så jeg sagde at jeg hvert fald først skulle i bad før vi skulle nogen steder. Til sidst gik jeg dog med til at vi ringede på fødegangen for at høre hvad de sagde. Vi kunne bare komme derover og så ville de gerne tjekke mig.
Vi fik ringet til vores forældre og til min veninde for at fortælle at vi tog på sygehuset da jeg havde veer. Gik i bad i mens at min kæreste fik pakket det sidste vi skulle have med på sygehuset. Veerne tog nu godt til og bed rimlig meget. Men det var rigtig dejligt at være i bad og mærke det varme vand på kroppen. Kunne næsten ikke komme ud igen og især fordi at der kun var lidt over 1 min mellem mine veer.
Men ud kom jeg og fik langt om længe noget tøj på.
Kl 10.00 var vi på sygehuset og jeg var stadig ret overbevist om at jeg bare skulle over og tjekkes og hjem igen. Havde godt nok ret ondt men mente alligevel at det ikke var op over. Min kæreste og jeg blev mødt velkommen af en sød jordemoder. Hun viste os ind på en fødestue og spurgte om jeg ikke ville have noget andet tøj på men det ville jeg jo ikke da jeg skulle hjem igen. Så jeg blev undersøgt og hun kiggede på mig og sagde at hvis jeg ville hjem igen så skulle det være nu for jeg var 6cm åben og i fødsel. Kiggede på hende og kunne ikke tro at det var sandt.
Nå men jeg fik kørt en strimmel og imens kom der en ny jordemoder ind som skulle tage sig af mig i stedet for. Hun havde en jordmoderstudent med som også skulle deltage. Vi snakkede og grinte og jeg havde det egentlig fint og kunne ikke helt forstå at jeg skulle være i fødsel.
Kl 11.00 var de færdig med at kører strimlen og jeg kom op af sengen og skulle have noget andet tøj på. Da jeg rejste mig op kunne jeg godt mærke at det pressede lidt som om jeg skulle på toilet. De havde lige spurgt om jeg ville ud og gå lidt hvilket jeg havde sagt ja til, men jeg måtte op på briksen igen da jeg sagde at det pressede. De undersøgt mig igen og jeg var nu åbnet mig 9 cm og der var en lille kant tilbage.
Den næste ½ time husker jeg ikke så meget af. Men jeg får nogle presveer men da jeg stadig har en lille kant må jeg ikke helt presse med endnu. Jordmoderen ville se om hun kunne løsne denne kant og nej hvor gjorde det pisse ondt. Blev vidst også lidt sur på hende og skældte hende en smule ud >( har min kæreste fortalt.
Forsættes
Anmeld
