Eksperthjælp: Til Mie

Trine Hostrup Dahl

"Til Mie"

Hej Trine

Min ex og jeg har været igennem en træls retsag omkring vores datters bopæl, grundet min flytning. I den tid retssagen stod på, blev det besluttet fra statsforvaltningens side, at vores datter midlertidig skulle bo hos ham. Dette tog vores datter ret hårdt. Hun skreg som hun aldrig har skreget før, da vi fortalte hende det. Hver gang jeg ringede til hende, bad hun mig komme og hente hende Retssagen tog 5 mdr! men endte heldigvis med, at vores datter fik bopæl hos mig. Allerede for 1½ år siden begyndt hun at blive ked, når hun skulle over til sin far. Vi havde en 9-5 ordning, og hun spurgte på et tidspunkt om hun ikke måtte nøjes med at være hos ham i weekenden. Men det ville han slet ikke høre tale om. Han afviste hende blankt. Hver eneste gang hun har skulle over til ham, har hun grædt og vil íkke afsted. Det er nu 2 md efter retssagens afslutning, og hendes far har nu valgt at holde en pause med at have hende på samværd, da hans depression er blevet værre (han har været syg med depression i 2 år) Jeg fortæller min datter at hun ikke skal over til far før han er rask og prøver så vidt muligt at forklare hende, hvad far fejler. Hun fortæller at han i meget lang tid har været meget sur og sover meget, og det er grunden til hun ikke er glad for at være hos ham Hun fortæller også at hun til tider har været bange for ham, når han kommer med hans vredesudbrud. Jeg har selv oplevet det mange gange, og ja man bliver bange. Da vi var på vej i børnehaven i morgen nævner hun igen at det ikke har været rart med far og hans dårlige humør, og at hun er glad for, at hun ikke skal over til far før han bliver i glad igen. Puuuha jeg får det bare så dårligt, når jeg tænker på, hvad hun kan ha været vidner til. Jeg selv har oplevet ham meget depressiv, og han er bestemt ikke rar at være sammen med

Hvordan støtter jeg bedst min datter i den her situation? Jeg prøver alt jeg kan at støtte hende. Har sagt til hende, at hun til enhver tid kan komme og snakke med mig hvis hun har lyst - uden at jeg bliver sur eller ked af det.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal fortælle hendes far, hvilken påvirkning det har haft på vores datter, at hun har været hos ham, mens han har været syg. Vil det gøre nogen forskel, eller vil jeg bare træde på en mand der i forvejen ligger ned??

Trines svar

Kære Mie,

det gør mig rigtigt ondt for både din datter og dig og hendes far at I har været igennem et langt retsligt forløb, og at hendes far atter er syg.

Det gode er dog, at han er i stand til at vurdere at han ikke kan have hende - der synes jeg at han viser sig som en ansvarlig forælder.

Jeg kender ikke sagens nærmere forløb, og jeg tænker at der må have været en sagbehandler involveret. Kunne du tale med denne om, hvad din datter har sagt og få dette noteret, således at der bliver grebet ind før en anden gang. Vurderer du at din datters far er en god far og omsorgsfuld og nærværende, når han er rask? Det er utrygt for din datter, fordi hun fornemmer, at hun ikke kan stole på hendes far, når han "ikke er glad" - hun forstår ikke de signaler han sender, og hun bliver forvirret. Måske du kan fortælle hende, at når far er syg, så kan man ikke umiddelbart se det på ham - som man f.eks. kan se et brækket ben eller hul i hovedet - og når man f.eks. har brækket sit ben, så kan man ikke cykle - på samme måde kan far ikke finde ud af at være far, når han er syg, så vil han helst være alene, fordi han bliver ked af det og når han bliver ked af det, kan han ikke finde ud af at være sammen med andre mennesker. Ligesom man ikke kan finde ud af at cykle når man har brækket benet.

Din datter har tillid til dig - det fornemmer jeg ud fra at hun fortæller dig at hun er glad for at hun ikke skal over til far før han bliver glad igen. Du kunne jo forsøge at lave en aftale med din eksmand om han har lyst til at sige til jeres datter, at han glæder sig til at blive glad igen, så de kan se hinanden. På den måde vil hun opleve at han tager ansvar og at det ikke er hende.

Jeg synes ligeledes du skal tale med institutionen om, hvad I gør i fremtiden - vær åben overfor dem omkring, hvad der sker, fortæl dem, hvad din datter har sagt og fortæl dem, at du er nervøs for, hvad hun har set, hvordan det indvirker på hende - hvad de ser, når de har med hende at gøre, og om de vil hjælpe dig med at støtte hende, også når tiden er moden til at hendes far atter skal have hende.

Min erfaring er at når man er meget deprimeret, så er man lidt uden for rækkevidde - jeg tror ikke du skal tage for mange emner op med ham - han kan sige ét i dag og noget andet i morgen - fokusér på din datter - at hun oplever tryghed og glæde.

Du er velkommen til at skrive igen - håber dette svar hjalp dig lidt.

Kærligst Trine