Jamen, jeg synes faktisk det går ok. Her i huset er det Simon der vækker os hver morgen - og det gør han kl ca 6 uanset om det er tirsdag eller søndag. Og han ønsker sin havregrød på bordet kl 6:30 - hver dag! Og så er vi jo oppe, og jeg har helt styr på tiderne til de forskellige ting i vuggeren, og de bliver holdt ret godt herhjemme også. Jeg planlægger min dag efter hvornår han skal sove og spise - altså hvis vi skal et sted hen sørger jeg for at han kan sove hele sin lur herhjemme, eller at vi tager afsted så han kan sove hele luren dér. Og sørger selvfølgelig også for at han får måltiderne på de tidspunkter som han plejer...
Han har en ret fast rytme som har kørt i efterhånden lang tid. Men jeg kunne da godt forestille mig at det ville blive forstyrret lidt hvis 2 ud af ugens syv dage var anderledes. Men jeg kunne også godt forestille mig at hvis jeg kunne få ham til at sove til bare 7:30 om søndagen, så ville det blive udnyttet...
Faktisk er der først kommet rigtig fast rytme med fast vågne-tidspunkt og så videre efter jeg stoppede med at amme. Ellers så fik han da lige en tår, og så tog vi en time mere på den anden side.. Men jeg er, trods de tidlige morgener, glad for denne faste rytme. Det betyder at jeg ved lige præcis hvornår han kan spise hvad og hvornår han kan sove i hvor lang tid. Og så kommer vi jo også op ;)
Jeg ved ikke hvornår de kan kapere forskellen på weekend og hverdag. Vi har netop passet Christians nevø på otte år i weekenden, og han vågnede kl. 6:30 sammen med os andre - og påstod at det gjorde han hver dag... Og kender du egentlig ikke også det at man er dødtræt mandag morgen fordi man sov længe søndag, og ikke gad gå i seng i ordentlig tid søndag aften? Jeg er sikker på at hvis jeg fik lov at sove længe én morgen, så ville jeg være helt ødelagt efterfølgende fordi jeg nu er så vant til at stå op kl 6...
Nå, jeg kører ud af en tangent. Men jeg tror jeg kom ud med hvad jeg havde og fortælle... :D
Anmeld
