At føde ambulant - erfaringer søges...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.239 visninger
19 svar
0 synes godt om
23. februar 2010

Tullebobs

Hej

Jeg skal føde mit andet barn om en lille måneds tid. Jeg overvejer at føde ambulant, og dermed tage hjem nogle timer efter fødslen. Da jeg havde ammeproblemer første gang, er jeg blevet tilbudt at få et par overnatninger på patienthotellet, men her i Aalborg er det virkelig på et hotel (altså et der også fungerer som almindeligt hotel) og som ligger 5 min. fra hospitalet.

Jeg synes bare, at det lyder så besværligt at man skal pakke sammen og have eget tøj på både mor og barn, for derefter at tage en taxa og få et hotelværelse, hvor der gangske vist er mulighed for at kontakte en jordemoder/sygeplejerske. Man skal selv have alting med - og dermed kommer man osse hjem med en bunke vasketøj osv...

Så lige nu er jeg mest for bare at tage hjem efter fødslen - man jeg har da samtidigt også tanker omkring, om det nu alligevel ikke er meget rart, at der er professionelle i nærheden?

Så kære kvinder - hvad er jeres tanker og erfaringer? Måske er der ovenikøbet nogen fra Aalborg, som har været på patienthotellet?

Kh Trine som er i syv sind.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. februar 2010

iln

Jeg boede på patienthospitalet i Aalborg i 4 dage efter min første fødsel - netop pga. amningen bare slet ikke fungerede.

Jeg er derfor også blevet lovet at næste gang kan jeg få et par overnatninger, så amningen forhåbentlig kan være en succesoplevelse næste gang. Jeg tager helt klart imod det. Ja man skal selv have sit eget tøj med til voksen og barn, men bleer, stofbleer og alt sådan noget er der, som man bare kan gå ned og tage.

Så... vil sådan set bare sige at jeg tager imod tilbuddet når det bliver aktuelt igen

Anmeld

23. februar 2010

Tullebobs

iln skriver:

Tak for dit input. Fik du den hjælp, som du synes, at du havde brug for?

Da jeg fødte for 4 1/2 år siden var jeg indlagt på barselsgang B, og der var bare så forvirrende at være - og det var svært at få ordentlig hjælp - så det er nok den oplevelse, der sidder og nager...

Trine

Anmeld

23. februar 2010

bagger26

Jeg skal også føde mit 2. barn her i Aalborg, har termin her d 4 marts... Men når du er 2. gangs fødende SKAL du føde ambulant, med mindre der har været nogle komplikationer eller lign, så du har desværre ikke så meget valg...

Anmeld

23. februar 2010

Tullebobs

Hejsa

Jeg havde ammeproblemer første gang, og er derfor blevet tilbudt et par overnatninger.

Hvad tænker du om at skulle føde ambulant?

Trine

Anmeld

23. februar 2010

bagger26

Okay, jamen så det jo også noget andet..

Jamen jeg er overhovedet ikke bekrymret for at skulle hjem med det samme, glæder mig faktsikt lidt til det, mener man får nogle tlf.nr med hjem som man kan ringe på hvis man har nogle spørgsmål. Men jeg orker ikke rigtig det der med at skulle pakke en kuffert og flytte ind på hotellet i X-antal dage..

Det var nu en meget god oplevelse første gang, men der var jeg også mere usikker, end jeg føler mig denne gang. Så nu glæder jeg mig bare til at jeg kan komme hjem, og prøve at få en hverdag til at fungere med det samme..

Anmeld

23. februar 2010

iln

Jeg fik al den hjælp jeg behøvede. Om dagen er der en jordemoder (og højest sandsynlig også en studerende). De kommer på fast besøg om morgenen og så har de et kontor/ammerum på 1. sal hvor man kan komme hele dagen og snakke med dem. Jeg sad faktisk tit dernede når jeg skulle amme, så de kunne se, hvorfor Silas bare ikke ville have brystet. Om aftenen/natten er der en sygeplejeske og hende ringer man bare efter. Så kommer hun.

Så du kan altid komme i kontakt med nogen og få den hjælp du behøver.

Anmeld

23. februar 2010

Ina33

Tullebobs skriver:

Hej

Jeg skal føde mit andet barn om en lille måneds tid. Jeg overvejer at føde ambulant, og dermed tage hjem nogle timer efter fødslen. Da jeg havde ammeproblemer første gang, er jeg blevet tilbudt at få et par overnatninger på patienthotellet, men her i Aalborg er det virkelig på et hotel (altså et der også fungerer som almindeligt hotel) og som ligger 5 min. fra hospitalet.

Jeg synes bare, at det lyder så besværligt at man skal pakke sammen og have eget tøj på både mor og barn, for derefter at tage en taxa og få et hotelværelse, hvor der gangske vist er mulighed for at kontakte en jordemoder/sygeplejerske. Man skal selv have alting med - og dermed kommer man osse hjem med en bunke vasketøj osv...

Så lige nu er jeg mest for bare at tage hjem efter fødslen - man jeg har da samtidigt også tanker omkring, om det nu alligevel ikke er meget rart, at der er professionelle i nærheden?

Så kære kvinder - hvad er jeres tanker og erfaringer? Måske er der ovenikøbet nogen fra Aalborg, som har været på patienthotellet?

Kh Trine som er i syv sind.

Hej hej

Jeg fødte ambulant d. 24/12 2005. Jeg havde på forhånd bestemt at det skulle være ambulant, både pga. højtiden, men også fordi jeg gerne ville hjem til min store pige.

Jeg havde også ammeproblemer første gang, og måtte desværre opgive til sidst.

Anden gang havde jeg ikke problemer med at amme, så det har åbenbart været noget med måden de suttede på?

Da jeg fødte ambulant, tog jeg hjem fra hospitaltet 3 timer efter fødslen, og jeg var SÅ glad for bare at komme hjem! Jeg tror dog man skal være indstillet på, at man jo ikke er kommet hjem for at gøre rent og vaske tøj, man er kommet hjem for at slappe af!!!  Hvis blot man husker det, så tror jeg ikke der er nogen som helst problemer i at tage hjem. Hvis du får problemer med amningen, kan du jo også altid kontakte din sundhedsplejerske.

Det skal lige siges at da jeg fik min datter (tilbage i 2001 ), der var der ikke noget der hed patienthotel, og altså ikke noget tilbud til faren. Derfor måtte jeg blive alene på hospitalet, og min mand måtte tage hjem. Dette synes jeg var meget mærkeligt, vi var lige blevet forældre sammen, og der stod jeg helt alene???

Held og lykke med fødslen...

Louise

Anmeld

23. februar 2010

Corn

Første barn fødte jeg på Randers sygehus, og fordi han var lidt tidligt på den var vi to dage på barselsgangen og derefter hotellet..

Anden gang blev vi tilbudt at blive på barselsgangen/hotellet et par timer, men jeg ville hellere  hjem, så Anton født lidt i syv om morgenen og vi var hjemme inden 11. Og hvad amning angår, så har du sikkert en helt anden tilgang end første gang... Nu ved du hvordan det er og føles, så synes jeg det var meget nemmere.

Jeg venter mig nu barn3 og jeg vil gerne føde hjemme, for gider bare ikke turen til sygehuset på over 40 minutter for at tage hjem 2-3 timer senere... Så hellere føde i stuen

Anmeld

23. februar 2010

Pia.

2 ud af mine tre fødsler er jeg taget hjem efter få timer ...  (altså født ambulant)

Hvis jeg var dig ville jeg tage hjem... Skulle du nu få problemer med amningen denne her gang også så må man jo gerne kontakte fødegangen efter man er taget hjem.. deres telefoner er jo åbne og med den i baghovedt er jeg trygt taget hjem de to af gangene... (fik dog aldrig brug for dem)

Syntes når man har en bror eller en søster der hjemme, så vil man bare så gerne hjem og være sammen og state en ny tilværelse op for alle...

Jeg tror du vil føle dit lige så tryg der hjemme som på et hotel væk fra sygehuset...

Håber du finder en god løsning for jer...

Knus Pia som syntes det er lidt vildt du snart har termin....

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.