Jeg har en søn på 5 mdr. som har haft feber siden onsdag aften. Han har pylret og været ked meget af torsdag også. Så jeg tager til egen læge om eftermiddagen, men der var ikke noget at komme efter.
Fredag har han stadig feber og er ked. Og fredag aften og hele natten skriger og skriger han helt vildt, og tager sig op til det ene øre. Hver gang han kommer ned at ligge skriger han igen.
så lørdag morgen ringer jeg til vagtlægen og han mener ikke det kan være mellemørebetændelse, det har så små børn ikke. Da jeg fortæller at han tidligere har haft det og fået pennicilin for, griner han af mig og siger at ja der er jo nogen læger der kan se mellemørebetændelse på lang afstand. Jeg nærmest tvang mig ret til at få ham tjekket.
Vi kører så til vagtlæge om formiddagen, og da vi endelig kommer ind, er der en meget stresset læge der kigger på mig som den mest pylrede mor. Han lytter på sønnike og kigger han i halsen. Prøver derefter at se han i ørene og bliver gal da han er svær at kigge "ned" i, da hans øregange er meget lille. Han siger meget højt, Hvorfor kan jeg ikke se noget-jeg kan ikke se noget, hvorfor kan jeg ikke det? Hvor F..... skulle jeg vide det, siger jeg tilbage til ham. Nå men så ville han ikke give noget pennicilin når han ikke kun se om han havde mellemøresbetændelse. Behøver jeg sige at Magnus skriger som en sindsyg da det jo selvfølgelig gør vildt ondt at få tjekket dem. Beskeden fra vagtlægen bliver giv ham noget panodil, så gør det nok ikke ondt mere- og det får han en fed løn for, det kunne jeg sgu da også godt regne ud. Vi har 40 km hver vej til nærmeste vagtlæge og skal finde barnepige hver gang til den store søn.
Nå nu håber jeg at egen læge vil gøre noget i morgen. Gider ikke de skide vagtlæger mere.
Anmeld