Åh ja, idag er det legestuedag. og det betyder at da jeg skulle aflevere mine unger var det altså et andet sted, end hjemme hos dp. Jeg skal ikke køre en omvej, men skal bare køre lidt længere, ad den vej jeg ellers skal, for at komme på job.
Men idag (igen idag) kommer jeg altså til at køre forbi 1. chance for at dreje af den store vej, og mod legestuen. Det opdager jeg sådan set ikke, og fortsætter forbi chance nummer 2. som også er sidste chance.... Der opdager jeg det dog, i det samme jeg kører forbi, men kan ikke nå at bremse jo... så jeg må hurtigt ind ad den nærmeste vej. Laver en 3-punktsvending, og kommer i rigtig retning igen.
Ind til nu har ingen af mine unger sagt en lyd, overhovedet, omme på bagsædet. Og det gør det jo selvfølgelig lettere at være lidt fraværende, sådan en tidlig morgen i glat føre.
Men da jeg endelig får drejet ned ad den helt rigtige vej, og når et område den store kan genkende (og jeg selv har ikke sagt en lyd om noget som helst), så udbryder den store pludselig til den lille: "Så. NU! kommer legestuen. Se Felix, dér er legestuen. Ja. SE! Felix" Og så snakkede han ellers løs om at NU var vi ved at være der, og så et eller andet om at "ja, der er maaaange". Ved dog ikke helt hvad han mente med den sidste sætning. Måske at der er meget sne
Men altså, det lød bare så sjovt. Man kunne tydeligt høre, at den store var ude på at forsikre den lille, om at NU var vi altså rigtig nok på vej mod legestuen alligevel... Det hele blev sagt i meget pædagogiske, glade, og overbevisende toner....
Og den lille sad og "sagde" ja. og en masse små lyde, som kunne betyde: hvad er det, eller se, eller ja.....
Åh de unger altså.... Jeg måtte godt nok smile lidt højt et par sekunder hehe....
