Det hele startede da jeg vågnede natten til Lørdag klokken 03.00 ved at jeg havde lidt menstruations smerter. Til at starte med var jeg bare irriteret over at jeg nu bare havde ondt et nyt sted, og at det endnu en nat skulle være årsag til at jeg ikke fik min søvn. Da jeg blev vækket af disse smerter med jævne mellemrum, begyndte jeg at tage lidt tid på dem. Jeg var trods alt gået 9 dage over tid, og efterhånden desperat efter at der skulle ske noget. Smerterne var uregelmæssige med 6-8 min. imellem, og efterhånden begyndt at bide en lille smule. De sad nederst på maven, og jeg var derfor nu ikke i tvivl om at det var begyndende veer jeg havde (plukveerne havde slet ikke føltes sådan, og ej heller siddet i det område). Klokken 05.00 havde veerne taget til i styrke, og jeg kunne nu ikke længere ligge ned, så jeg hoppede under den dejlige varme bruser. Det føltes hele tiden som om at jeg skulle på toilet, men kunne ikke, så jeg besluttede at ringe til fødegangen, for lige at høre om der var noget jeg kunne gøre herhjemme for at hjælpe dette lidt på vej.... Klokken er nu omkring 06.00. De helt store fif havde de dog ikke på fødegangen, men jordemoderen noterede at jeg nok kom ind i løbet af dagen. Veerne var stadig uregelmæssige med 6-8 min. imellem og varede 1 min, men ikke værre end at jeg kunne puste mig igennem dem. Sine og Jens havde været til julefrokost på Scandic om aftenen, og sov derfor ikke hjemme, da de havde fået rigeligt indenbords. Jeg havde givet grønt lys om aftenen til at der ikke var noget under opsejling, så det kunne de da roligt gøre. Måtte dog lige smide en besked til Sine (som skulle med til fødslen) klokken 07.00 om at jeg altså var ved at føde. Der var dog imidlertid ingen grund til at hun kom hjem, da der ville gå mange timer endnu (troede jeg). Efter adskillige varme bade er klokken efterhånden blevet ca. 08.30, og jeg ringer atter til fødegangen. Jeg ville gerne ind og tjekkes, for at se om veerne overhovedet havde haft nogen effekt, og ellers få lidt at sove på. Der er stadig 6-8 min. imellem veerne og varer 1 min. Jeg får grønt lys for at komme ind og blive tjekket. Så mig i noget tøj, og få ringet efter en taxa. Jeg bliver taget imod på fødegangen klokken 09.30 og kommer ind og bliver undersøgt. 1 cm. åben og stadig ½ cm. livmoderhals tilbage.. Øv altså.. På baggrund af dette aftaler jeg med jordemoderen at jeg får et sovesæt med hjem, og får sovet lidt. Jordemoderen går et øjeblik, og da hun kommer tilbage, står jeg og holder fast i sengen. Efter at have diskuteret lidt, bliver vi enige om at jeg nok hellere må få en fødestue. Veerne vælter nu ind over hinanden og næsten uden pauser.
En ekstra jordemoder bliver kaldt ind, da de har travlt på fødegangen. Jordemoderen Kirsten Riisager, som kommer til at følge mig gennem fødslen kommer ind på stuen og hilser. Vi går sammen ind på fødestuen, hvor jeg bliver undersøgt igen. Klokken er nu 11.30 og jeg er 5 cm. åben... Godt jeg ikke nåede hjem, for det går da lige lovlig stærkt. Jeg får nu ringet til Sine, og sagt at hun nok skal begynde at køre mod sygehuset, da det går lidt hurtigere end jeg havde regnet med. Efter kort tid kommer Sine op på fødestuen (træt og med tømmermænd :-)) Underligt nok har jeg stadig fin appetit, og får da også spist halvanden sandwich og nogle clementiner. Lige pludselig kommer jeg i tanke om at der da vist nok også er noget der hedder smertestillende, så jeg ringer med klokken og beder om det. Jeg skal dog lige undersøges først, for at se hvilke muligheder der er. Klokken er nu 12.20 og jeg er 7-8 cm åben... Der røg den epidural, og jeg må til min store skuffelse nøjes med bistik... AV FOR F......hvor gjorde det ondt
. Til trods for det, så havde det en rigtig god effekt...... Foran på maven ihvetfald. De smerter jeg nu ikke havde der, ja dem havde jeg i lænden i stedet for 
......
klokken 12.50 begynder jeg havde at have let pressetrang. Jeg bliver undersøgt igen igen, og denne gang er jeg 8-9 cm. åben. Endnu engang bliver jeg lidt skuffet, da vandet går under undersøgelsen.. Havde ellers håbet at opleve et plask, men desværre. Klokken 13.05 kan jeg ikke holde pressetrangen tilbage. Jeg prøver at gispe, da jeg stadig har en kant fortil. For pokker hvor er det svært at holde igen, når ens krop gør alt arbejdet for en. Jeg er nu kommet over på fødelejet, og kommer om på alle 4, da det skulle lette pressetrangen en smule..... det sagde Kirsten ihvertfald, men jeg synes nu ikke jeg kunne mærke en forskel. Det eneste jeg kunne mærke, var den lilles hovede bevæge sig nedad mod udgangen når jeg pressede. Klokken 13.20 kommer jeg om på ryggen igen, da det nu går meget stærkt og den lille meget gerne vil ud. Kirsten bliver ved med at sige at hovedet kommer i næste presseve, selvom jeg nu synes at jeg presser og presser uden at der sker noget. Hovedet sidder lidt fast, men kommer endelig til sidst. Herefter er der bare ingen veer. Den lille hænger der med hovedet ude, og jeg kan mærke kroppen bevæge sig inden i, men ingen veer. Kirsten forsøger nu at massere maven for at fremprovokere en ve, og den kommer da også til sidst, efterfulgt af resten af min lille skat. Klokken 13.30 er hun født. Hun kommer op på maven af mig at ligge. Så smuk og dejlig som noget kan være. Er så opslugt af at kigge på hende, at jeg helt glemmer at kigge efter hvilken en "slags" hun er. Først da kirsten siger noget med hun, går det op for mig at jeg har fået jordens dejligste datter
Jeg har fået en lille Aya... Hun er noget blå, og vil heller ikke rigtig skrige igennem, så hun kommer derfor over for at få lidt ilt på maske. Kirsten og assistenten, Lene jensen, snakker om at ringe efter børnelægen, men det bliver hurtigt aflyst igen da hun lynhurtigt retter sig. Hun fik 8/1, 9/3, og 10/5 i apgar. Efter 1 minut er der minus for farve og tonus og efter 3 min. er der minus for farven.
4 timer efter at være kommet på fødegangen er hun født. Det gik meget hurtigere end jeg havde regnet med, og Kirsten måtte også lige pointerer at jeg skal huske til en anden gang at jeg er en hurtigføder. Specielt fordi at jeg 4 timer inden Aya var født jo knap nok var i fødsel.
Kort efter fødslen blev hun lagt til første gang, og suttede så flot. Vi blev på barselsgangen i 2 dage, og derefter ville jeg bare gerne hjem. Vi havde fået styr på amningen, og Aya var helt perfekt.
