hvordan jeg skal forholde mig til den skide natte/aften uro.
Situationen er at Tif stille og roligt går i seng, ligger sig til at sove, og vågner, eller begynder at græde faktisk lige på slaget klokken 23.00 hver aften, og i dag var ingen undtagelse!
Hun begynder stille og roligt...med at hulke, så bliver det mere og mere, indtil hun sparker i søvne på hendes seng, går man ned og forsøger at stoppe det, så bliver det endnu værere...
det er forsøgt med stille og rolig snak, med at synge, med at sidde hos hende, med at sidde med hende, med at løfte hende op, med at tage hende ud at hendes værelse...alt er forsøgt, men det er som om hun er i en anden verden, hvor alt er imod hende...
´jeg kan ikke nå den råber hun, og når man såørger hvad det er hun ikke kan nå, rækker hun bare hånden ud i rummet, ikke efter noget specielt, bare ud, mens hun råber og skriger...
jeg skal helst ikke gå derned har vi fundet ud af ii de sidste dage, for Michael kan bedre få hende til at putte sig igen, så vi har så aftalt/eller jeg har bestemt at fra nu af tager han sig af hende, for så får hun da trods alt ro igen.
Jeg ville ønske jeg kunne give hende muligheden for at sove igennem, så hun ikke skal afbrydes i hendes søvn, men jeg fatter ikke hvad problemet er, eller hvorfor hun vågner...
det må jo absolut være hendes drømme der nager hende, men hvad pokker kommer sådan noget af, hun er jo monster træt om morgenen...
øv...er der andre der har de her problemer, og hvad gør i ved dem?
