Hej Anja
Det er en acrylfarve fra pebeo. Det er samme mærke som jeg anvender i
billedkunst (undervisning) og da jeg synes, den er god at arbejde med,
har jeg også købt grundfarverne til hjemmebrug.
Produktet er ce mærket, - dog med den tilføjelse at det ikke bør anvendes af
børn under 3 år uden opsyn af voksne.
Det er ikke så længe siden miljøstyrelsen lavede en test af forskellige hobbyprodukter (bl.a. acrylfarve og tusher). Et enkelt acrylfarveprodukt
dumpede testen og må ikke længere sælges. Det var en farve, der blev solgt i Bauhaus.
Der findes desværre ikke så mange økologiske hobbymalinger. Jeg har hørt om et firma (Aurora) der producerer økologiske maleartikler - også til børn,
men jeg aner ikke, hvor man kan købe produkterne.
Da jeg lod Sofie udfolde sig på lærredet, havde jeg ikke forudset, at det ville blive så grisset som det blev. - Både i forhold til hendes tøj, højstolen og hendes
ansigt.
Jeg skulle have sat hende på afdækningspap/aviser på gulvet med hagesmæksdragten på og bare ben. Hun skulle have haft sutten i munden
og hun skulle lige have haft lidt babyolie i ansigtet, så evt. farve ville være
nemmere at fjerne.
Der kom heldigvis kun en lille smule maling indenbords, men til gengæld blev jeg
så fedtet ind, fordi jeg måtte hive hænderne væk, når hun fandt på at nærme sig munden.
Hvis du lader Elias male, så husk endelig at tage billeder: Der kunne gå lang tid,
før du spontant finder på, at han skal male igen;).
God fornøjelse og husk: babyolie er godt til at fjerne evt. maling fra huden med.
- Helle - nu med vågen og syngende baby, kan jeg høre
Anmeld