Igår var vi til MD-scanning på Glostrup.
Det meste af scanningen gik fint. Dog kunne scanningsjordemoderen ikke se lillehjernen og hjertet, pga. Bønnes stilling.
Men da hun vidste, at vi skulle til hjertescanning idag, mente hun, at de ville kigge efter det, når blot hun skrev et notat om det.
Kønnet kunne hun ikke se, da den lille fis havde trukket fødderne godt op under numsen.
Idag var vi så til hjertescanning, pga. at lægerne har mistanke om, at jeg har type 2 diabetes, hvilket giver øget risiko for hjertefejl hos barnet.
Til denne scanning var der en scannings-JM, en hjertelæge og en studerende (en nyyydelig ung mand med sorte diamantøreringe og skrigpink gummitræsko!).
De fandt hurtigt lillehjernen, der er helt fin.
De fandt også hjertet, men havde meget svært ved at se detaljer, da der er "lidt for meget af mor" (som de kaldte det)... 
Men de så de 4 hjertekamre.
Hjertelægen sagde, at de er 60% sikre på, at der ikke er noget galt.
Og jeg er da helt klar over, at udmeldingen med de 60% ikke er det samme som at sige, at der er 40% risiko for, at der er noget galt. Og lægerne forsikrede mig om, at de ikke var bekymrede.
Men dét fik mig alligevel til at vræle, da vi var kommet ud. Jeg ved, at de var grundige, men jeg havde faktisk forventet at komme ud derfra med en melding om, at Bønne er helt perfekt. Det er bare ikke en mulighed, at der kan være noget galt...
Jeg er skidebange.
Men heldigvis får jeg svar på glukosebelastningen på torsdag, hvor jeg også skal til JM. Hende vil jeg i hvert fald lige tage en snak med om mine tanker.
Derudover skal jeg i næste uge til samtale med den overlæge, der henviste mig til Steno Diabetes Center og til hjertescanningen.
Det blev vist et langt indlæg og ville egentlig mest have luftet tankerne... Kæresten synes vist, at jeg er lidt for sensibel.
Vh, Karina - og Bønne, der losser til moars endetarm 
Nå ja, scannings-JM mente, at Bønne med 85-90% sikkerhed er en dreng. Men jeg vil have 100% sikkerhed, så jeg har fået en tid i eftermiddag til en kønsscanning. 
