Renée88 skriver:
Det tror jeg helt sikkert også! Grunden til at min igansættelse gik så fint var da helt klart at jeg var gået så meget over tid... Min krop var jo klar til at føde. Men efter at jeg havde fået taget vandet kom der ikke veer af sig selv så jeg fik vedrop, og det var MODBYDELIGT! Det var konstante veer og ingen pauser... Efter 4 timer havde jeg kun åbnet mig 3cm (1cm siden jeg ankom på FG), så jeg fik en epi, som derved gav mig pauser.. Skønt! Havde jeg ikke fået den, tror jeg ikke jeg havde klaret at føde ham selv...
Næste gang jeg skal føde, så håber jeg virkelig at det hele går igang af sig selv - det må være det bedste for kroppen!
Øv hvor surt, lyder til du havde en grim grim oplevelse 
Her er min FB - sakset fra en anden tråd vedr. igangsættelse..
Jeg blev sat i gang med min datter da jeg var 39+0 pga. sygdom (jeg har Sclerose). Hun blev scannet til 3600 så hun var stor nok. Her er historien - så kan du selv vurdere:
Jeg startede igangsættelse fredag morgen kl. 8 med stikpiller. Havde på det tidspunkt ca. 1 cm livmodermund. Jeg fik stikpiller 2x fredag, 2 x lørdag og 1x søndag. Da jeg kom søndag aften var jeg på det tidspunkt ret brugt pga. smertefulde plukveer og og spændinger og renden frem og tilbage til Hillerød (½ times kørsel hver vej, hver gang)
De kunne så se at jeg var ca. 1 cm åben nu - nok til at de gerne ville lægge et ballonkateter natten over for at udvide mig nok til at tage vandet. Det gør %¤#%¤#% ondt med det kateter - især når de fylder vand i det, og jeg havde de ondeste plukveer resten af aftenen/natten. Jeg valgte at tage hjem, da jeg ikke er særligt glad for at overnatte på hospitaler.
Mandag morgen kl 8 var vi tilbage igen - denne gang var jeg udvidet nok til at de kunne tage vandet - ca. 4 cm. Der blev lagt ve-drop i den ene hånd og saltvand i den anden da jeg skulle have noget antibiotika pga. en hjertefejl. De tog vandet kl 10 og kort tid efter fik jeg en STAN elektrode sat op på Frejas hoved, så de kunne overvåge hende. Jeg ved ikke hvordan det er andre steder, men på Hillerød er alle igangsatte fødsler overvågede, hvilket vil sige at der er en JM på stuen næsten hele tiden.
Hvad jeg ikke vidste var at når man har ve-drop og STAN elektrode på, må man ikke komme i hverken badekar eller bruser. Den eneste smertelindring der er på stuen man må bruge er lattergas.
Ve-droppet er noget man starter på lavt blus og så skruer op for. Først skruede JM langsomt op så langt hun måtte, så kom afdelingsJM og kiggede på mig og skruede yderligere op - stadig skete der ikke rigtigt noget. Derefter kom lægen og kiggede og gav tilladelse til at man skruede yderligere på - da jeg var på næsten 3x max dosis JM måtte give kom veerne, men de var for korte til at udvide rigtigt. Og det måtte jo ske - jeg endte i en skøn blanding af ve-storm med under 15 sekunder mellem veerne og så mange kramper at jeg ikke var i stand til at slappe af - jeg lå bare og rystede... og stadig var veerne for korte...
Jeg bad om en epidural men pga. en ulykke måtte jeg vente i små 4 timer på en anæstæsi-læge. I mellemtiden fik jeg akupunktur for smerter men det hjalp ikke ret meget - jeg tror kramperne var for kraftige. Da epi'en endelig blev lagt skruede de op for ve-droppet igen - veerne var fortsat med 2-3 minutters mellemrum indtil da, men de var stadigt for korte til at udvide. Desværre virkede epiduralen overhovedet ikke... jeg endte med de samme korte veer og så mange kramper at jeg ikke engang kunne holde et glas og drikke noget.
Da klokken rundede 23 stak JM/afdelingsJM og lægen hovederne sammen og blev enige om at de helst ikke ville fortsætte. Dels havde der ikke været noget fremskridt siden de havde taget vandet - jeg var stadig kun 4 cm åben og dels blev de mere og mere bange for at udløse et scleroseattack - smerte og stress kan gøre det. Derfor mente alle parter at akut KS var den rigtige vej at gå - og jeg var så brugt på det tidspunkt at jeg dårligt anede hvad jeg hed - jeg lå bare og græd... jeg kunne have kysset afdelingsJM da hun foreslog det.
Vel nede på operationsstuen måtte de give mig 4x krampestillende medicin for at få mig til at ligge stille nok til at de kunne give mig en blokade - og pga. den fejlede epidural valgte de at lægge den lidt højt, så en del af mit mellemgulv blev lammet. Det var ikke farligt, men gjorde det MEGET ubehageligt at trække vejret.
Det var ret underligt at være lam fra brysterne og ned og ryste så meget fra brysterne og op, at jeg måtte have begge arme spændt fast.
Min datter havde været ret upåvirket af hele forløbet - og hun tog da også KS i stiv arm. Det jeg husker bedst var at lægen der skulle løfte hende ud udbrød :"Hende der - hun vejer sq ikke 3600 - hun er IHVERTFALD over 4 kg!") og hun havde ret. Min datter kom til verden tirsdag 27/1 kl. 00.15 med en længde på 52 cm og en kampvægt på 4170g.
Jeg havde stadig så mange kramper at de ikke kunne lægge hende op til mig - jeg fik bare lige lov til at give hende et hurtigt kys og så gik de ellers med hende og hendes far så jeg kunne blive lappet sammen. Jeg så hende først igen da hun var 1½ time gammel - vi mødtes på opvågningen. Til gengæld havde hendes far så siddet med hende indtil da.
Når jeg engang skal have nr. 2 har jeg ingen præferencer vedr. KS eller naturlig fødsel - men JEG SKAL ALDRIG SÆTTES IGANG IGEN!!! Hvis h*n ikke vil ud - må h*n sq blive derinde!!!
Spøg til side - hvis jeg går 14 dage over tid med en evt. nr. 2 eller den skal tidligere ud af en eller anden årsag, vil jeg have planlagt KS. Jeg klarer ikke en igangsættelse igen.
EDIT: Nu står jeg så og skal have nummer 2 til august - jeg har stadig ingen holdning til KS eller naturligt - og jeg vil stadig ikke under nogen omstændigheder sættes i gang...
