Jeg helt knust og har godt nok grædt meget i dag. Tror vi har taget beslutningen om at vores elskede hund Rolf skal aflives

- Nu er der nok nogen der tænker, jaja det er jo bare en hund..
MEN Rolf har været den tætteste på mig i de sidste 13 år. Vi har sammen boet på sjælland og rejst med tog frem og tilbage i 1½ år mens jeg læste til dyreadfærdsterapeut. Han var med i skole og vi var sammen døgnet rundt. Rolf er bare min hund, vi har altid haft et helt særligt forhold, et eksempel er når vi på skolen skulle øve dæk på 20 meters afstand så stod alle de andre og råbte og skældte ud. Jeg stod og smilede til Rolf som bare blev liggende og logrede med halen.. Han er SÅ dejlig, helt unik og fuldstændig fantastisk

Desværre fik han dårlige hofter som 4 årig, vi fik sat guld i hofter og ryg på ham og han har haft det super lige siden. Han er idag 13½ år. Nu går det bare ikke længere, han går og falder, kan ikke gå ture og kan næsten ikke rejse sig. Derud over har han dårligt hjerte og er begyndt at hoste som er et tegn på det går skidt. Tror det er tiden, han mærker jo ingenting - det er mig der gør ondt på

Det går bare ned af bakke herfra og tænker at han måske skal have fred nu.. Er bare sådan i tvivl, syntes det er urimeligt hårdt at tage beslutningen om at ens dejlige smukke, vidunderlige ven skal dø. Altså han er jo glad og tilfreds ellers men bentøjet er altså ikke til meget mere

Ved ikke hvad jeg vil, bare ud med med det og høre at vi gør det rigtige selv om ingen af jer kan sige det.. Tak fordi I læste med..
Rikke - fuldstændigt knust
Anmeld