Efter 9 mislykkedes IUI´er er vi nu i fuld gang med hormonet suprefact.
jeg skal til første scanning på onsdag for at komme i gang med den endelige stimulering.
Det er helt vildt hvad det gør ved os som tiden går. I starten er man spændt og glad for at komme i gang, men er mere og mere nervøs.
hvordan ser æggene ud? er de gode? kan de dele sig og vil ægget sætte sig fast? hvordan med alle de hormoner jeg skal sprøjte i mig, hvordan påvirker de mig. Indtil videre har jeg "kun" døjet med hovedpine og humørsvingninger, men de sidste er vist mere eller mindre obligatorisk....

vi er meget positivt indstillet, men i baghovedet lurer der også at der jo aldrig er nogen garanti..... er bare så spændt på det hele og kan mærke at vi begge er meget berørte af det.