Og jeg er lige ano, for der er ingen grund til min søster kan google mig!
historien er lang...sorry for det, men altså:
min bror og svigerinde har lige haft kobberbryllup, rent faktisk i går.
Tumperne incl. mig selv fra min familie, kan ikke snøvle sig sammen til at gøre noget som helst, og så tager min svigerindes søster initeritivet.
Jeg kalder hende lige B, for nemheds skyld.
B bor i det sønderjyske, og hun arrangere at vi mødes ved min bror og svigerinde natten til onsdag, for at synge dem op præsis kl. 00.30, en tradition jeg ikke har hørt om før, men lad det ligge.
Hun samler alt familie, og alle venner, og arrangere at de tager turen op gennem jylland, med sin mand samt børn, og deres mor. de trodser snestormen, og køre alligevel den langevej herop sent tirsdag eftermiddag. hun har forberedt kaffe, mad og gaver, musik og sang, samt hun lavede den fine port med små pærer og dyre blomster i. Hun ville intet have til hjælp, ingen penge intet overhovedet, vi skulle bare møde op!
S begynder min søster at stille sig på bagben i søndags, hun mente ikke man kunne tillade sig at møde op midt om natten, og det gad min svigerinde og min bror satme ikke være med til som hun sagde. Så blev jeg selvfølgelig vred, og spurgte om hun da havde arrangeret noget, siden hun tillod sig at være så meget på tværs. Niks intet havde hun ordnet, men hun mente det var for åndsvagt!
Well, jeg får hende overbevist om at vi skulle være glade for at nogen gjore noget i det hele taget, og man måske skulle prøve at være glad og positiv omkring det.
Jeg går i troen at alt er okay!
Så kommer snevejret tirsdag eftermiddag. og jeg ringer bekymret til B, og spørger om de har tænkt sig at trodse vejret og tage turen alligevel, og det havde hun, og derfor tænker jeg: kan hun fra sønderjylland komme helt op i det høje nord, så kan jeg også komme fra nr. sundby og til Nørrehalne. Så jeg snupper mig en hurtig lur for at kan komme op og se hvor overrasket de bliverover det her arrangement.
mens jeg så ligger der og sover, skriver min søster en besked til mig. hvad så søs, skal du ud og køre i nat, og hvordan ser vejene ud hos dig. den sender hun forkert til min svigerinde, som senere fortæller hun via den her besked lurede at noget var under opsejling.
Nå jeg står op kl. 23.00, afsted i pisse glat vejr, derud af, køre op og holder et stykke fra min brors hus, og går forbi huset, konstatere der er totalt ro, og fortsætter videre ned til deres venner, en tur på 1-1½ km. Ankommer, og ser alt er klappet og klart, og lidt over klokken 24.00 kører vi ned til min brors hus.
CHOK! lyset er tændt udenfor, og vi debatere længe om min bror evt. er ude og lufte hund! Men vi bliver enige om at med så doven en bror kan det ikke være det der er under opsejling!
Vi lister os ned til huset, to af mændene går ind og begynder at sætte porten op....og pludselig åbner min svigerinde døren og råber : Aj står i der, hej med jer!
jeg blev bare så skuffet...og vi bad hende skride i seng igen.
(ja hvad skulle vi lige gøre)
Nå vi satte proten op, sang dem ud igen, og sagde pænt goddag, o.s.v. ...
