Vil være gravid ! Men er uden uddannelse eller arbejde ..

Mka skriver:

Hejsa..

 

Det er selvfølgelig et svært v etalg, men jeg vil sige at det kommer jo helt and på hvad for en udd. du vil starte på. Hvad kunne du tænke dig?

 

Man kan jo sige det sådan at inden du bliver gravid og går på barsel, så går det jo hurtig et år, man man kan jo nå rigtig langt på et år. Så det er da bare med at komme igang

hehe jeg er da en stave spade i det indlæg Må være senge tid

mullesmith2 skriver:

Syntes du skal få et job eller gå igang med uddannelse og og hvis du så bliver gravid går du på barsel fra det job eller den uddannelse og så får du også hvis du har haft job barselsdagpenge fra kommunen, det er mere end hvad du ville få i kontanthjælp. Og hvis du er igang med uddannelse så går du på barsel og får fødselsklip af su. Du skal helt klart gå igang med noget og så må du tage det som det kommer når du bliver gravid. Når du er færdig med barsel vender du så tilbage til job el. uddannelse. Det er det jeg vil råde dig til.

Helt enig Jeg var også under uddannelse da jeg blev gravid. Sys det var super dejligt at sidde på skolebænken under graviditeten og da han var bette

Hej.

Jeg står lidt i samme situation. Jeg fylder 19 i juni og er i gang med hg, og er færdig om et par måneder og min kæreste (han er 23) og jeg leger rigtig meget med tanken om en lille ny. Vi har været sammen i 2 år og han starter nyt job med bedre løn første juni.

Han tænker meget på økonomien, hvilket er helt forståeligt, hvor jeg nok tænker mere på den kærlighed vi kan give et barn, så der er vi nok meget godt skuet sammen.

Jeg er rimelig moden af min alder, og har haft min "vilde ungdom" med byturer og alkohol. Det samme har han.

Jeg skal egentlig starte som elev efter sommerferien, men har stadig ikke fundet en elevplads, da de ikke ligefrem hænger på træerne.

Mange siger "vent dog til du har færdiggjort din elev plads" "det er dumt at få børn nu" osv. Men sandheden er jo at hvis du starter på et job som 25 årig uden børn, vil din arbejdsgiver nok overveje hvor længe der går før du bliver gravid og skal have barsel, så synes det er en god idé at få børn som ung. Når det er sagt kræver det selvfølgelig at ´man har bare nogenlunde styr på økonomi og begge parter føler sig klar.

- Ved ikke hvor meget du/i kan bruge, men dette er min situation og menninger.

Hilsen Mig.

Come on skriver:

Hvad tænker man på, når man står i samme situation som trådstarter? Har man slet ingen ambitioner om at kunne klare sig selv - eller er det nemmere at lade samfundet forsørge? Mange tænker garanteret, at man altid kan få en uddannelse bagefter, men hvor mange sker det for i praksis - og hvem gider ansætte en 35-årig nyuddannet uden erfaring?

jeg vil sige at der er langt fra at være 20 år og ønske sig et barn til at være 35 og nyuddannet..

 Alt er muligt, men det bliver noget hårdere at tage uddannelse med et barn..

 jeg står selv i den situation at jeg skal starte på hg efter min barsel og det bliver svært, for det er ikke mange penge man får på su selvom man er forsørger

men uanset hvad vi andre siger, så tror jeg bare at hvis man inderligt ønsker sig et barn, så kan intet stoppe en, så uanset hvad du ønsker ( trådstarter) så held og lykke med det, og det skal nok gå alt sammen....

mullesmith2 skriver:

Syntes du skal få et job eller gå igang med uddannelse og og hvis du så bliver gravid går du på barsel fra det job eller den uddannelse og så får du også hvis du har haft job barselsdagpenge fra kommunen, det er mere end hvad du ville få i kontanthjælp. Og hvis du er igang med uddannelse så går du på barsel og får fødselsklip af su. Du skal helt klart gå igang med noget og så må du tage det som det kommer når du bliver gravid. Når du er færdig med barsel vender du så tilbage til job el. uddannelse. Det er det jeg vil råde dig til.

enig ..

jeg er pt selv på barsel under min uddannelse .. jeg var også allerede gravid da jeg startede på uddannelsen... Det er der ikke noget problem i ... får SU fødselsklip under min barsel og skal  til februar bare starte igen hvor jeg kom til da jeg gik fra... det er så en videregående uddannelse ... jeg ved ikke om det er anderledes hvis det er en studentereksamen

Jeg ville hellere starte så jeg i det mindste var igang med noget ... det var self lidt underligt at starte sammen med et hold man godt ved man ikke skal følge hele vejen igennem.. men de var nu meget søde 

morethanperfect skriver:

Hejsa ..

Jeg er 20 , har ingen udd. eller arbejde .. Går også på kontanthjælp. Jeg kan ikke se de helt store problemer i det vil jeg sige, og jeg tager udd. når jeg er færdig med barsel ..

Jeg syns i skal følge jeres hjerter, men tænk samtidig rigtig meget over det

 

KH 

Med al respekt for jer der gerne vil have børn tidligt . Det må være op til enhver at prøve at få de børn man ønsker sig, når man drømmer om at få dem, men et udsagn som det her undrer mig godt nok lidt.

Jeg har ingen problemer med at folk er på kontanthjælp, fordi de er blevet tvunget ud i det af omstændighederne, og synes vefærdssamfundet er en god ting, der har givet mange af os muligheder vi aldrig ellers ville have haft. Men ligefrem at mene at det er helt problemløst hverken at have uddannelse eller arbejde. Der går min grænse nok.

Til trådstarter, vil jeg slutte mig til koret af dem der siger kom dog i gang med en uddannelse. Du ved jo ikke hvor lang tid der går før du bliver gravid, og der er jo ingen grund til at sætte resten af tilværelsen på vent, mens I prøver. Der er jo gode muligheder for barsel fra både uddannelser og arbejde, så jeg kan slet ikke se at der er noget tabt ved at komme i gang.

Maria

det er selvfølgelig noget man selv tager stilling til og om man selv kan tilbyde et barn det det har behov for, KH hjælp eller ej.

Personligt, ville vi først have børn når vi havde en fast base, gode indkomster og et solidt og stærkt forhold, der kan klare et barn, for det at få et barn er ikke for skrøbelige forhold. Man bliver testet som aldrig før og det er SINDSYGT hårdt.
Jeg har et meget stramt forhold til KH hjælp da det er et stort tabu i vores familie og vil aldrig selv på det.. Og ville slet ikke sætte et barn i verden uden at vide hvad morgendagen bringer af penge, hjælp osv.
Jeg synes der er en kæmpe tilfredsstillelse i at kunne forsørge sig selv og sin familie og være et godt forbillede for sine børn. Og ikke regne med kommunen eller familie hjælper en.
Men det er en beslutning vi hver især må tage og hvilke værdier vi vælger at vægte højest.

Hvis det er det i tror på og det i mener er det bedste tidspunkt, jamen så må i hoppe ud i det.
Men husk det er IKKE en dans på roser!

Tak for jeres (lidt forsinkede) svar :p

Jeg er så imellemtiden blevet gravid ! 

Jeg skal starte på vuc den 10. maj på noget før-hf-halløj .. Og må så finde ud af med vejlederene om de vil tilråde at jeg starter op efter sommerferien , når jeg nu skal føde til december (:

Det hele er meget nyt , og meget kan stadig gå galt - jeg er trods alt kun i 7. uge .. Men jeg er SÅ glad ! Det samme er min kæreste .. 

- Og jeg VED at vi kan få det til at fungere (:

Come on skriver:

Hvad tænker man på, når man står i samme situation som trådstarter? Har man slet ingen ambitioner om at kunne klare sig selv - eller er det nemmere at lade samfundet forsørge? Mange tænker garanteret, at man altid kan få en uddannelse bagefter, men hvor mange sker det for i praksis - og hvem gider ansætte en 35-årig nyuddannet uden erfaring?

Der er da rigtig mange med lange uddannelser som først bliver færdige som 35-årige, så selvfølgelig kan man da få et job! Livet er langt fra slut når man er 35!

Jeg regner selv med først at være færdiguddannet deromkring og håber da så sandelig at jeg kan få et job!

sarahb skriver:

det er selvfølgelig noget man selv tager stilling til og om man selv kan tilbyde et barn det det har behov for, KH hjælp eller ej.

Personligt, ville vi først have børn når vi havde en fast base, gode indkomster og et solidt og stærkt forhold, der kan klare et barn, for det at få et barn er ikke for skrøbelige forhold. Man bliver testet som aldrig før og det er SINDSYGT hårdt.
Jeg har et meget stramt forhold til KH hjælp da det er et stort tabu i vores familie og vil aldrig selv på det.. Og ville slet ikke sætte et barn i verden uden at vide hvad morgendagen bringer af penge, hjælp osv.
Jeg synes der er en kæmpe tilfredsstillelse i at kunne forsørge sig selv og sin familie og være et godt forbillede for sine børn. Og ikke regne med kommunen eller familie hjælper en.
Men det er en beslutning vi hver især må tage og hvilke værdier vi vælger at vægte højest.

Hvis det er det i tror på og det i mener er det bedste tidspunkt, jamen så må i hoppe ud i det.
Men husk det er IKKE en dans på roser!

Hvorfor vil du aldrig selv på KH? Hvis du en dag står uden arbejde eller mulighed for det, ville det da være rigtig dumt bare at sige 'Så vil jeg bare intet have!' Der er intet pinligt i at være på KH hvis man har en god grund til det! Man kunne fx. være uden arbejde pga. fyring osv.