defekt....

Ja jeg føler mig sgu ret defekt lige for tiden, For en uge siden fik vi jo den hårde besked at vores lille ønskebarn var død allerede før nytår, og jeg har siden haft voldsomme smerter/kramper i maven og været rigtig ked af det, men alle jeg snakker med kommer med alle de samme kommentarer... "det er meget normalt at miste" "det sker for mange" "det er naturens måde at rense ud" "op på hesten igen" "nu ikke pylre så meget, i skal da bare igang igen" osv....

Og ja jeg ved det jo godt, alt sammen....og jeg ved godt at det sikkert er i en god mening de siger sådan..... men.... ligenu gør det bare stadig SÅ ondt, både fysisk og psykisk.... vi vil self. prøve igen... Føler mig bare så forkert, som om at jeg burde være ovre det nu og glemme det og være klar til at komme videre...

Jeg syntes bare det er svært, sørger jo stadig over det lille liv, som ikke var stærk nok til denne verden...

Ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg... måske bare ud med det... høre om det er forkert at jeg sørger endnu...

Du får lige et kæmpe af mig. Håber snart det lykkes for jer selv om det er hård nu hvad der er forståeligt nok.

Knus Diana 

Åh nej!! Det er jeg bare rigtigt ked af at høre. 

Du er IKKE tænke på dig selv som defekt! Men jeg er sikker på, at jeg selv ville gøre det... Men det hjælper dig nok ikke at tænke på dig selv sådan.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du bliver såret og frustreret over, at folk kommer med disse råd. Som du selv siger, så er de sikkert velmenende, men det er ikke sådanne ord, der varmer.
Du skal give dig selv tid til at sørge, for selvfølgelig er du ked af det. Det er jo en hård tid, du befinder dig i. 
Har du nogle, du kan tale med og græde ud hos?

Karina 

Hejsa.

Først vil jeg bare sige at jeg sender min største medfølelse.

Og du har så meget lov til at sørge, det er et stort tab, for der har i gået og glædet Jer noget så vildt, gået igang med forberedelser osv.

Har i sommers haft en SA så har selv tumlet med disse følelser, har dog ikke været igennem en udskabning eller andet, som jeg næsten kan regne ud du desværre har været igennem.

Men jeg gik også helt i sort, lå i flere dage og græd og stirrede ud i luften og kunne slet ikke overskue fremtiden. Men traf en beslutning, at vende det til noget positivt selv om det var svært. Besluttede mig for at takke min krop for at den selv var så stærkt at den selv kunne vælge fra osv og det hjalp mif meget, selvom det var svært at acceptere at det skulle ske for os. Fokuserede også meget på bruge det at vi i det hele taget kan blive gravide til noget positivt, for det er jo i sig selv ikke bare en selvfølge.

Snakkede meget med min partner om det, og udtrykte at det var meget vigtigt for mig at vi gik igang med det samme igen og havde en mens og så var vi gravide igen.

Jeg sender alle mine varmeste tanker, og lover dig at det hele nok skal blive okay og bedre, og du skal vide at det er okay at sørge.

Christina

Det gør mig rigtig ondt at høre!!

Jeg kan udemærket godt forstå din frustration, for i sorg har man bare ikke brug for de "kloge ord", selvom du godt ved at ingen siger det for at såre dig. Det kan bare være så skide irriterende, fordi lige nu vil du bare være ked af det og synes at det hele er uretfærdigt!! 
Og det synes jeg bare du skal give dig selv tid til......!!

Tud, råb, græd, grin og gør hvad du har behov for, det eneste jeg håber du MEGET snart får rystet af dig, er din tanke om at du er defekt!! Det må du ikke gøre mod dig selv, for selvfølgelig er det ikke din skyld!

Jeg håber alt det bedste for Jer og glæder mig til du en dag skriver et dejligt indlæg i "gravid"  

Knus Karina

jeg ved hvad du mener! da vi mistede havde jeg også følelsen af at andre hele tiden tænkte at jeg overreagerede, men sandheden var, at det gjorde rigtig rigtig ondt i rigtig lang tid. jeg endte med at burre mig lidt inde fordi jeg ikke orkede at skulle spille skuespil når jeg bare havde lyst til at græde og sørge.

sødeste du, det GØR ondt og du skal være ærlig omkring dine følelser for selvom det er hårdt, så er det den eneste måde at komme sund og rask ud på den anden side!

og selvom du ikke tror mig nu, så kan jeg ærligt sige, at det bliver bedre! læs endelig af herinde, jeg tror der er mange der kan genkende de følelser du går med lige nu!

Du kan TRO jeg kender følelsen!!!...

Jeg skulle gå fra at have en identitet, som 'sådan en der laver perfekte børn i 1. forsøg', til at være sådan en der er gravid med en meget syg en og bagefter har en sa.

Jeg har følt mig SÅ meget defekt. Jeg har følt at hele min kvindelighed har været på spil.

Jeg håber jeg får ro, efter nf.

Jeg er sikker på at du ikke er defekt. Men det tager tid at komme igennem det.

Stort kram