Jeg gør det, selvom jeg engang svor, at mine børn aldrig skulle græde sig i søvn uden mig. Jeg har haft mange problemer med at få Signe til at sove. Prøvede alt, men tilsidst græd hun bare non stop lige meget hvad jeg gjorde (tog hende op, bar hende, vuggede, trøstede...). Hun græd gerne i en time, inden hun udmattet faldt i søvn - og det var ikke bare lidt pylregråd, hun skreg hele tiden.
Så fik jeg råd af en veninde og prøvede det. Jeg tog hende (Signe, ikke veninden) med ind i soveværelset, tilbød vand, puttede hende, sagde godnat og gik ud. Så tog jeg tid på 1 min., gik ind og gjorde alt det ovenstående UDEN at tage hende op. Og så bare ud igen og tage tid. Jeg trøster hende med stemmen (nårh, put dig ned igen, såh..) meget stille, og engang imellem får hun et lille kram, når hun står op i sengen.
Den første aften tog det 15 min. Anden aften 5 min. Og selvom hun græder, så er det da bedre end at græde en hel time.
Nu går jeg derind hvert 2. min. Jeg vil ikke vente for længe, for hun skal vide jeg er der. Hun står op, når jeg kommer ind, men sætter sig ned, for hun ved godt, at nu får hun vand, og så bliver hun puttet.
Der er da dage, hvor det ikke går helt så godt, men det handler meget om at være konsekvent, for jeg begyndte at tage det lidt mere afslappet, aede hende lidt inden jeg gik ud osv. og så blev det faktisk sværere og sværere at få hende til at sove, fordi hun ville have mit selskab. Så startede jeg forfra, og det hjalp.
Så gør det samme hver aften, så han ved, hvad det er der skal ske. Og vær konsekvent.
Du kan jo prøve det en uge (hvis det ikke allerede er sådan du gør), og se om det har en positiv effekt. Ellers så hold op. Børn er forskellige og har forskellige behov. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge metoden på Nanna (tvil. søster). Hun er en helt anden støbning.
Held og lykke. Det giver en SÅ meget at få aftenen tilbage :)
Knus Line
Anmeld