Ja så kom min lille dreng endelig til verden.
Trods hele fødsel, indlæggelses perioden var virkelig forfærdeligt, er det jo det hele værd..
Beklager den meeeget lange beretning.. :-)
Jeg havde sat mit væggeur til tidligt fredag d. 15.01 fordi jeg skulle op og ringe og få en tid til igansættelse da jeg var 41+5 henne. Men vågnede kl. 04.15 ved at mit vand gik, så kom jeg ellers hurtig ud af sengen, og på toilettet. Sat mig lidt ned og slappede og og overvejede om jeg skulle kontakte dem der skulle med til fødslen. Blev enig med mig selv om efter en 30 min at ringe til min mor, der bor 1½ time væk.
Så ringede jeg til fødegangen og vi aftalte jeg skulle komme ind klokken 08.30. Min veninde og mor kom og vi spiste noget morgen mad og tog afsted til fødegangen, havde på dette tidspunkt kun meget svage veer.
Kom til fødemodtagelsen og blev undersøgt kl 09.30, og der var der ikke rigtig sket noget, havde stadig 1-1½ livmoderhals tilbage, fik kørt en masse strimler, men jeg måtte ikke tage hjem pga forhøjet blodtryk, så fik nogen tabletter der skulle sætte det lidt i gang og så måtte gå ned i kantinen og få lidt frokost.
Så begyndte veerne så småt at melde sig, og klokken 14 var jeg tilbage til fødemodtagelsen. Stadig intet sket! Så jeg skulle have et vedrop på fødegangen.
Oppe på fødegangen mødte jeg så den søøødeste JM, og hun forklarede mig lidt om smertestillende, og fortalte jeg gerne ville have en rygmarvsbedøvelse. Den fik jeg så inden vedrop så det var til at holde ud. Og AAAVV for pokker, tog næsten 30 min og ligge. efter 1 time synes jeg stadig jeg havde ondt og der blev tilkaldt en ny nakoselæge, jeg var så åbenbart kun bedøvet i den ene side. Han spurgte om jeg var frisk på at få lagt en ny. Der var jeg sgu klar til tage hjem igen 
Men han kunne HELDIGVIS bare trække den lidt tilbage og jurstere den, så virkede lortet sgu, og var jeg ellers bare så bedøvet at jeg ikke kunne bevæge eller mærke balle og ben
Kom på Vedrop, men jm besluttede at stoppe efter 30 min, fordi Lillemandens hjerte reagerede dårligt på det. Lå så en time uden drop, og så prøvede vi igen. Og det samme skete. Jeg skulle så ha lagt en elektrode på hans hovede så skulle om på ryggen, der faldt hans hjertelyd meget så der blev slået alarm. pludselig var der 5 mennesker på stuen, og jeg fik ilt og folk rendte forvirret rundt. Hans hjertelyd blev normalt igen og JM gik ud for at finde ud af hvad der nu skulle ske.
Hun kom ind igen og fortalte at han ikke kunne lide veer, og jeg nok skulle begynde at forberede mig på et kejsersnit. Men så lå jeg ellers i 3 timer og ventede på en afgørelse. Så var der vagtskifte og jeg mødte min nye JM, spurgte så hvad de havde fundet ud af ang. kejsersnit. Men det ville hun slet ikke høre tale om, "det er jo ikke noget man bare sådan gør". - Nå... Kom på vedrop for 3. gang, efter 20 min måtte de slukke igen fordi han stadig reagerede på det. Lå så igen en time uden. Blev undersøgt og var efter 18 timer fra vandafgang stadig kun åbnet mig ½-1 cm, fordi mine veer ikke var særlig stærke.
Ca. kl. 00.00 kom der en læge og fortalte mig at de ville prøve at lade min krop gøre arbejdet, og se "om mine egne" veer ville være nok, så de synes jeg skulle ligge mig til at sove. Klokken 02.00 kommer min JM ind og beder mig ligge på den anden side. Og så gik folk ellers i panik, jeg skulle undersøges hurtigt, og hans elektrode falder ud. Så kan de pludeselig ikke finde hjerte lyd og jeg bliver hastet til akut kejsersnit. Min mor kommer med, og jeg kommer op på oprationsbordet, en nakoselæge spørge ind til min rygmarvs kateter, men tør ikke bruge det da der har været problemer, så jeg skal sætte mig op, hvilket jeg ikke kan pga bedøvelse, så bliver sat op, mens han ligger en ny, bliver jeg scannet og lytter på, der er 12 mennesker på stuen foruden min mor og jeg. Jeg rystede og var fuldstændig panisk. Efter (hvad jeg fik fortalt) 10 min finder de hjertelyd og han har det okay, men skal ud NU! Jeg har aldrig i mit liv været så bange, min mor var heldigvis rolig, og fik mig så godt som muligt beroliget. Hun har dog efter sagt det er det værste hun nogen sinde har oplevet. Men hørte ham skrige og så blev jeg rolig, så ham efter 2 min, hvor min mor kom ned og viste mig ham, men kunne ikke holde ham før jeg kom på opvågning og mine arme begyndte at fungere nogenlunde igen.
Alt i alt en ret kaotisk og voldsom oplevelse, men han kom til verden og han havde det godt. Han kom til verden kl. 03.09 d. 16 jan.
For anden gang måtte min jm give lagkage, da hele 3 JM skød ham til ca. 4 kg, og en scanning i uge 35 sagde 3000 g, han kom dog til verden med sine små 2670 g og 50 cm 
Jeg kom op på mor barn afd. i et undersøgelses rum pga pladsmangel, og min mor og veninde tog hjem for at sove. I løbet af morgen fik jeg lovet et par timer, men havde hovedpine og ondt i ryggen. I løbet af eftermiddagen fik jeg så en stue og kom på plads. Havde selvf ondt i kejsersnittet med kom op og gå lidt rundt.
I løbet af de næste to dage blev mine rygmerter og hovedpine virkelig slemt, men da det var weekend var det hele tiden nye sygeplejesker der var der, så hver gang jeg klagede over smerter fik jeg 2 pinex ( hver 6. time) og de virkede overhovedet ikke. Jeg ringede tudende til min mor, fordi jeg ikke kunne være nogen steder pga smerter, hun beordrede mig til at få kontakt med personalet og forklare jeg ikke kunne være nogen steder. Jeg fik så lidt morfin, men tog ikke meget af smerterne, en time senere fik jeg lidt mere morfin (igen af en ny sygepl) Jeg fik sagt til 4-5 tror tudende at jeg ikke kunne holde det ud mere, men ingen gjorde noget. Kunne efterfølgende læse i min jounal at der kun var skrevet én gang at jeg klagede over LETTE rygsmerter!!
Da Lillemanden havde tisset mandag eftermiddag kom de og sagde jeg skulle på patient hospital (min mor var nu kommet tilbage) jeg sagde at jeg var blevet lovet at snakke med en læge fordi det gjorde SÅ ondt, men det var selvf heller ikke blevet noteret. Jeg fik deres telefon nr og skulle ringe ved stuegang dagen efter så ville de få fat i en læge. På det her tidspunkt kunne jeg KUN ligge ned, jeg græd af smerter hvergang jeg skulle sidde og amme, eller op på toilet. Har viiiirkelig aldrig haft så ondt i mit liv. Men alle sagde til mig det var spændingshovedpine fordi jeg spændte i hele kroppen når jeg ammede.
Men tirsdag kom jeg op og snakkede med en læge, det var ikke noteret at jeg havde fået kateter i ryggen, men det kunne jeg jo så fortælle. Hun mente jeg havde fået en spinal hovedpine (tror jeg det hed) pga alle de stik i ryggen. Skulle så snakke med en nakoselæge, og fik lov til at få lavet en bloodpatch, men det betød endnu en rygmarvs sprøjte, men var på det her tidspunkt villig til at gøre omkring alt. Fik den så lagt tirsdag eftermiddag, og den tog HEEEELDIGVIS det værste hovedpine, nu har jeg kun spændings hovedpine og et mindre hold i nakke/ryg.
Alt personale på Mor barn afd. undskyldte SÅ mange gange, og gav kage og tilbød mig at blive, de skulle ikke ha udskrevet mig til hotellet. Og blev ved med at sige jeg godt nok havde gået stille med dørene.
Jeg er lykkelig over det er overstået, men har været en forfærdelig oplevelse. Især fordi mine smerter fuldstændig overskyggede glæden ved min søn, men heldigvis var min mor til at hjælpe så de sidste 2 dage ammede jeg kun og så tog hun faktisk over med alt andet. Ellers tror jeg at jeg var gået helt ned.
Nu er jeg heldigvis kommet hjem, trods de tilbød mig at blive. har stadig ondt men kan sove og nyde min dejlige søn. Men er SÅ ked af jeg ikke fik den der fantastiske fødselsoplevelse, men det er jo ikke det vigtigeste.
(sååå blev jeg vist færdig)
Tullen85 nu med en dejlig lille dreng. Elias Jesper Stegemeier, 2670 g og 50 cm
