Det har bare været en af de her dage hvor man har lyst til at rive hovedet af sig selv 
Karoline har jo været syg siden sidste uge, og manden har arbejdet hele weekenden, og kom først hjem iaften kl 22.30 pga. kursus siden igår morges.. Så må indsrømme, at mellem og være en træt gravid, have et sygt barn (som er i trosalderen BIG TIME)og være alene, er jeg sku gået lidt kold..
Idag har det hele bare ØV, og man har skulle gentage sig selv 7000 gange over for hende, et nej kunne ikk godtages, og når det først blev hørt var det efter 10 gang
Ved godt det også er svært for hende når der ikke er alle de børn som i vuggeren til at aktivere, men man bliver sku lidt træt af at gentage sig selv...
Min far ville så komme ud her til aften og hygge lidt med os.. Lavede aftensmad til Karoline, og da vi så ska spise vil hun ikk have noget (selvom der er blevet plaget den sidste time).. Da hun så endelig sætter gaflen i, bliver der bare leget med maden, og hun køre det rundt i hovedet, så hun har sovs over det hele.. Blev ret irriteret til sidst, for hun har bare været frøken modsat heledagen.. siger til hende at hun ska spise ordentligt, og hun bliver bare ved 
Siger det en sidste gang og truer så med at hun ryger i seng uden at se morfar når han kommer.. Pigebarnet siger bare -Ja gerne sove
Hmmm tænker jeg, hun plejer at elske når de gamle kommer. Men hun sted pænt ned af stolen, ud på toilettet, og ventede på jeg kom og løftede hende op på puslebordet..
Jeg gjorde hende klar til at komme i seng, men blev ved med at spørge om hun var sikker på hun ikk vil spise lidt, så hun kunne blive oppe og sige hej til Morfar.. Men nej..
Så hun blev puttet en lille ½ time før hun plejer... Nu sidder jeg her med dårlig samvittighed.. ØFF... Tænker at hvis man nu bare ikke havde været så kort for hoved hele dagen.. hun synes jo sikkert ikk det er sjovt med en små irriteret mor, men det har bare været nogle meget lange 6 dage med hende alene...
Ville ikk noget, andet end bare lidt ud med det...